Indberetningspligt i henhold til konkurrencelovens § 7 forlænget (* 1)

Indberetningspligt i henhold til konkurrencelovens § 7 forlænget (* 1)

År 1993, den 26. april, afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr. 92-16.345 Uponor A/S ctr. Konkurrencerådet sålydende

K E N D E L S E

1. Ved skrivelse af 11. marts 1992 har advokat Erling Borcher på vegne Uponor A/S klaget over en af Konkurrencerådet den 3. marts 1992 meddelt afgørelse, hvorefter et pålæg til selskabet om indberetningspligt i henhold til Konkurrencelovens § 7, nr. 1, blev forlænget.

Klageren har efter sin endelige påstand påstået afgørelsen ophævet.

Rådet har påstået afgørelsen stadfæstet.

Sagen har været mundtligt forhandlet.

2.a. Konkurrencerådets skrivelse af 3. marts 1992 er sålydende

»Konkurrencerådets forretningsudvalg har på et møde den 26. februar 1992 besluttet at forlænge selskabets indberetningspligt i henhold til konkurrencelovens § 7, nr. 1. Indberetningspligten er forlænget uændret i forhold til Konkurrencerådets skrivelse af 28. juni 1990 og omfatter følgende oplysninger for produkterne tryk-, kloak-, dræn- og faldrør

- Selskabets prislister

- Generelle forretnings- og leveringsbetingelser

- Generelle rabat- og bonusbetingelser samt større enkeltstående afvigelser herfra

- Organisatoriske forbindelser (medlemskab af brancheorganisationer mv.)

- Oplysninger om virksomhedsovertagelser eller fusioner, som selskabet deltager i.

Formålet med at forlænge indberetningsordningen er at øge gennemsigtigheden på markedet for plastrør.

Forretningsudvalget lagde i sin afgørelse vægt på, at konkurrencen ikke er tilstrækkelig virksom på det danske marked for plastrør - uanset en mindre stigning i importens andel af markedet. Indberetningspligten gælder for en periode af 2 år fra 1. april 1992. De indberetningspligtige oplysninger skal være Konkurrencerådet i hænde senest samtidig med, at de pågældende vedtagelser træder i kraft.

Konkurrencesekretariatet har tidligere haft en drøftelse med selskabet om indberetningspligtens nærmere omfang, men såfremt selskabet på baggrund af indberetningens forlængelse måtte ønske en ny drøftelse, er sekretariatet villig hertil. ...«.

b. I et notat til rådets forretningsudvalgsmøde den 26. februar 1992 er blandt andet anført

»Formålet med at forlænge indberetningsordningen for selskabernes priser, leveringsbetingelser, rabat- og bonusforhold samt finansielle og organisatoriske forbindelser for en periode af 2 år gældende fra den 1. april 1992 er at øge gennemsigtigheden på markedet for plastrør, idet konkurrencen på dette marked ikke er tilstrækkelig virksom. Endvidere vil de indberettede oplysninger give Konkurrencerådet mulighed for at følge markedsforholdene på det danske marked for plastrør og dermed danne grundlag for overvejelser om, hvorvidt der foreligger skadelige virkninger af konkurrencebegrænsningen.

Begrundelsen for en forlængelse af indberetningsordningerne er for det første, at Nordisk Wavin og Uponor fortsat tilsammen har en markedsandel på ca. 70%, hvorfor de fortsat kan udøve en dominerende indflydelse på det danske marked for plastrør. For det andet må der lægges vægt på, at selskabernes prislister er identiske for tryk- og kloakrør ligesom selskabernes rabat- og bonusstruktur indeholder elementer af troskabsydelser. For det tredje indikerer selskabernes unormalt høje forretning af den rentekrævende kapital, at der findes konkurrencebegrænsninger på det danske marked for plastrør. For det fjerde er den fælles europæiske CEN-standard for plastrør endnu ikke gennemført, dvs. at Nordisk Wavin og Uponor endnu ikke konkurrerer på et marked med fælles standarder. Under henvisning hertil kan konkurrencen på markedet ikke anses at være tilstrækkelig virksom - uanset et vist øget pres fra udenlandske producenter.«

3. Klagerens argumentation.

Klageren har til støtte for sin påstand anført, at for at pålægge indberetningspligt i henhold til konkurrencelovens § 7 må Konkurrencerådet dokumentere, at konkurrencen ikke er tilstrækkelig virksom.

Rådet har således pligt til at fremlægge et opdateret og velunderbygget grundlag for beslutningen om forlængelse af indberetningspligt. Ved en forlængelse af indberetningspligt må der i den henseende gælde et skærpet krav. Et sådan grundlag har rådet ikke tilvejebragt.

De undersøgelser, rådet har foretaget, er ikke opdateret siden rådet i 1990 traf afgørelse om indberetningspligt. Dengang var markedssituationen anderledes, end da rådet i 1992 traf beslutning om at forlænge indberetningspligten. Der har således ikke været fremlagt egentlige undersøgelser til belysning af markedssituationen i forbindelse med forlængelsen af indberetningspligten. Rådets beslutning synes derfor at have karakter af en automatisk forlængelse af indberetningspligten.

Uanset at Nordisk Wavin og klageren tilsammen har en markedsdel på ca. 70%, betyder dette ikke uden videre, at konkurrencen på markedet for plastrør er begrænset. I det indbyrdes konkurrenceforhold mellem selskaberne består der ikke mindst på de centrale produktområder en skarp konkurrence som følge af det klart vigende marked i bygge- og anlægssektoren.

Hertil kommer, at markedet er præget af en betydelig konkurrence fra udenlandske producenter inden for det højfrekvente sortiment af trykrør og kloakrør. De udenlandske producenter leverer et smalt højfrekvent produktsortiment til kunderne i Danmark i skarp priskonkurrence med blandt andet klageren. De udenlandske konkurrenter kan operere med stor omsætningshastighed, lave produktionsomkostninger og et meget begrænset lager, da de ikke fører de mange tilbehørsdele. Da produktionsomkostningerne for de højfrekvente varer samtidig er lavere end for de øvrige produkter, er en intens priskonkurrence på de højfrekvente produkter derfor en realitet.

Nordisk Wavin A/S og klageren udøver ikke en fælles konkurrencepolitik. En tidligere indgået aftale herom blev ophævet allerede i 1989 og følgelig, inden rådet i 1990 traf afgørelse om indberetningspligt. Selskabernes prislister er vel identiske, men det giver ikke i sig selv udtryk for konkurrenceforholdene, men er udtryk for et ønske fra forhandlerne om ensartet kalkulationsgrundlag. Nordisk Wavin A/S er markedsledende, og klageren er derfor nødt til at indrette sine priser herefter. Den indbyrdes konkurrence kommer til udtryk i den bonus, der udbetales i medfør af årsaftaler og kvantumsrabatter m.v. Prislisterne siger således intet om den endelige prisdannelse på markedet.

Klagerens rabatter er i almindelighed konkurrenterne bekendt, men indeholder ikke troskabsydelser eller lignende.

Når klageren har en høj forrentning af sin kapital, skal det haves for øje, at der heri også indgår eksport af selskabets produkter, hvilket er en særdeles lukrativ del af klagerens virksomhed.

Den europæiske handel med plastrør er stadig undergivet den begrænsning, at der endnu ikke er etableret en fælles europæisk standard for plastrør, men dette udelukker ikke en særdeles aktiv konkurrence, idet det ikke er vanskeligt for de udenlandske konkurrenter at få typegodkendt deres produkter i Danmark.

4. Konkurrencerådets argumentation.

Rådet har anført, at det er påvist, at konkurrencen på det danske marked for plastrør ikke er tilstrækkelig virksom. Spørgsmålet om forlængelse af klagerens indberetningspligt er blevet selvstændigt behandlet i såvel rådets forretningsudvalg som i rådet, og der er således ikke tale om en automatisk forlængelse i strid med intentionerne i konkurrencelovens § 7.

Det fremgår i øvrigt af sagen, at klageren i strid med den i 1990 fastlagte indberetningspligt undlod at indberette selskabets rabat- og bonusaftaler med indkøbsforeninger m.v. På rådets initiativ har klageren successivt indberettet mere og mere detaljerede redegørelser for aftalerne, indtil rådet i april 1992 modtog en fuldstændig indberetning. Rådet har videreført det hidtidige omfang af indberetingspligten, men først efter at have tilbudt klageren en fornyet drøftelse af det nærmere omfang. Klagerens indberetningspligt har således endnu ikke fungeret efter rådets hensigt, idet klageren dels ved at undlade at efterkomme pålægget, dels ved anke har forhindret dette.

Klageren havde sammen med Nordisk Wavin A/S en markedsandel på ca. 70% - henholdsvis ca. 25 og 45% - og må antages fortsat at udøve en dominerende indflydelse på markedet. En markedsstruktur med så store udbydere vil sædvanligvis påvirke konkurrencen. Hvis dette skal modvirkes ved udenlandsk konkurrence, skal de udenlandske virksomheder hver især have større markedsandele end 2%. Dette er ikke tilfældet, og der er derfor ikke tale om en væsentlig konkurrence over for de to store virksomheder.

Den dominerende indflydelse på markedet har vist sig som en markedsadfærd med identiske prislister og anden samordnet praksis. Denne indbyrdes afhængighed mellem aktørerne har betydet, at man har begrænset konkurrencen mest muligt ved en neutralisering af priserne. Der er tillige konstateret en uniformering af rabatter og bonus, og en egentlig rabatdiskriminering har endvidere kunnet konstateres.

En vis øget konkurrence fra udenlandske producenter har fundet sted, og rådet har noteret sig, at klageren pr. 1. januar 1992 tilpassede sig den nye konkurrencesituation ved at ændre selskabets prisstruktur. Medens selskabets listepriser på standardrør, der afsættes i konkurrence med udenlandske producenter, typisk forblev uændret med en variation fra en prisnedsættelse på 4% til en prisstigning på 1%, har klageren sammen med Nordisk Wavin for så vidt angår de produkter, de i praksis er alene om at udbyde, foretaget prisforhøjelser med op til 35%, typisk med ca. det halve.

Den større konkurrence fra udenlandske producenter på markedet for standardrør har således ikke generelt medført den nedsættelse af de to selskabers priser, der måtte forventes, såfremt den udenlandske konkurrence var af betydning for priserne på hjemmemarkedet.

Klagerens rabat- og bonussystem indeholder et troskabsmoment. I det omfang, der gives særlig rabat til de købere, som aftager hele deres behov for plastrør hos klageren, vil dette påvirke andre købere. I det hele taget er det rabatterne og ikke listepriserne, der er blevet afgørende for prisdannelsen.

Selskabets forrentning er langt højere, end hvad der ellers forekommer i en periode med fald i byggeaktiviteten og med øget udenlandsk konkurrence. Rådet har ikke opgjort, hvor stor en del der stammer fra klagerens eksportvirksomhed, men det kan næppe være eksporten, der er eneafgørende i så henseende.

De enkelte lande kan ved at stille krav om typegodkendelse beskytte egen industri mod konkurrence fra udlandet, men rådet har ikke lagt særlig vægt på, om disse forhold har indflydelse på forholdene på det danske marked.

5. Ankenævnets bemærkninger.

Allerede fordi klagerens indberetning i henhold til rådets pålæg af 28. juni 1990 ikke har været fuldt virksom, kan ankenævnet ikke give klageren medhold i anbringendet om, at der ved forlængelse af indberetningspligten skal gælde noget skærpet beviskrav i forhold til et første pålæg om indberetning.

Efter en samlet vurdering af markedsstrukturen og markedsadfærden med hensyn til de omhandlede rør finder ankenævnet, at der har været fornødent grundlag for at meddele klageren pålæg om fortsat indberetning som sket. Ankenævnet har herved navnlig lagt vægt på,

at markedet må anses domineret af klageren og en yderligere udbyder, at adgangen til markedet i nogen grad begrænses af særlige nationale standardiseringsbestemmelser, og at de to danske udbydere opererer med identiske prislister, således at konkurrencen især sker under anvendelse af forskellige former for rabatter med deraf følgende uigennemsigtighed med hensyn til prisdannelsen.

Ankenævnet stadfæster derfor rådets pålæg til klageren om fortsat indberetningspligt.

(* 1) Konkurrencerådet

Dokumentation 1993-2, s. 150-155

(* 2) Konkurrencerådet

Dokumentation 1992-2, s. 112

(* 3) Konkurrencerådet

Dokumentation 1992-4, s. 293-295

Konkurrenceankenævnet har stadfæstet Konkurrencerådets afgørelse om, at Uponor A/S, der producerer og sælger plastrør, herunder trykrør, kloakrør og drænrør, fortsat skal indberette oplysninger om blandt andet rabat- og bonusaftaler med større kunder (* 2).

Ankenævnet har navnlig lagt vægt på, at markedet må anses domineret af klageren og en yderligere udbyder, at adgangen til markedet i nogen grad begrænses af særlige nationale standardiseringsbestemmelser, og at de to danske udbydere opererer med identiske prislister, således at konkurrencen især sker under anvendelse af forskellige former for rabatter med uigennemsigtighed med hensyn til prisdannelsen til følge.

I sagen forelå også spørgsmål om hemmeligholdelse af de indberettede oplysninger. Som følge af ændringen af konkurrenceloven pr. 1.

juni 1992 kunne ankenævnet ikke behandle en klage herover. Der henvises til ankekendelse TKEN 921215 (* 3).