Patentdirektoratets afslag på ansøgning om patent på en marksprøjte tiltrådt. Sagen tilbagesendt til fortsat behandling efter ansøgers fremlæggelse af nye krav.

Patentdirektoratets afslag på ansøgning om patent på en marksprøjte tiltrådt. Sagen tilbagesendt til fortsat behandling efter ansøgers fremlæggelse af nye krav.

År 1993, den 12. november afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Grønbæk,

Terndrup Pedersen, Ansgar Sørensen)

følgende

KENDELSE i sagen j. nr. P 49/90: Klage fra Albert Hedegård, Holstebro, v/Patentbureau Hofman-Bang & Boutard A/S over Patentdirektoratets afgørelse af 10. august 1990 af patent ansøgning nr. 2406/84 efter indsigelse fra Hardi International A/S, Tåstrup, v/patentbureau Chas. Hude.

Den 9. oktober 1989 fremlagdes en den 16. maj 1984 indleveret ansøgning om patent på en marksprøjte. De fremlagte krav lød således

»1. Marksprøjte med en sprøjtebom og et antal sprøjtedyser, især til traktormontering eller -bugsering, og nærmere bestemt af den art, hvor traktoren foruden sprøjtepumpen er forsynet med en luftkompressor eller luftblæser, og hvor der i tilslutning til sprøjtebommen findes et arrangement med luftfordelingskanaler og luftdyser til frembringelse af en ned mod afgrøden rettet tæppelignende luftstrøm, hvilken luftstrøm omslutter sprøjtestrålerne og medvirker til dråbernes rette fordeling og indtrængen i afgrøden, kendetegnet ved, at marksprøjten er opbygget på basis af en konventionel hydraulisk sprøjte, på hvis sprøjtebom (1) der er monteret et antal luftdyser (4) med tilslutning til en central blæser (3) eller kompressor via fleksible slanger (5), og at denne blæser eller kompressor drives af en hydraulikmotor (3a) med tilslutning til traktorens hydrauliske udtag.

2. Marksprøjte ifølge krav 1, kendetegnet ved, at luftdyserne (10) er monteret både foran og bagved sprøjtedyserne (7) for frembringelse af et dobbelt lufttæppe, midt i hvilket sprøjtevæsken udledes i fordråbet form via sprøjtedyserne.«

Hardi International A/S, Tåstrup, nedlagde ved skrivelse af 5. januar 1990 indsigelse mod udstedelse af patent med følgende begrundelse

»Den foreliggende patentansøgning angår ifølge sit hovedkrav en marksprøjte med en sprøjtebom og et antal sprøjtedyser, især til traktormontering eller -bugsering, og nærmere bestemt af den art, hvor traktoren foruden sprøjtepumpen er forsynet med en luftkompressor eller luftblæser, og hvor der i tilslutning til sprøjtebommen findes et arrangement med luftfordelingskanaler og luftdyser til frembringelse af en ned mod afgrøden rettet tæppelignende luftstrøm, hvilken luftstrøm omslutter sprøjtestrålerne og medvirker til dråbernes rette fordeling og indtrængen i afgrøden.

Ansøgeren har ifølge samme hovedkrav ønsket, at det for den patentansøgte opfindelse særligt kendetegnende skal ses i, at marksprøjten er opbygget på basis af en konventionel hydraulisk sprøjte, på hvis sprøjtebom der er monteret et antal luftdyser med tilslutning til en central blæser eller kompressor via fleksible slanger, og at denne blæser eller kompressor drives af en hydraulikmotor med tilslutning til traktorens hydrauliske udtag.

Som ulemper ved de kendte marksprøjter har ansøgeren anført, at de er komplicerede med mange mekaniske dele og derfor er dyre i anskaffelse og vedligeholdelse.

Under sagens behandling ses der ikke at være taget hensyn til, at teknikkens stade på ansøgningens indleveringsdag også omfattede andre typer af marksprøjter, fra hvilke marksprøjten ifølge opfindelsen ikke synes at adskille sig væsentligt.

Eksempelvis kendes fra side 17 af tidsskriftet HARDI RAMA udgivet i begyndelsen af 1983 en marksprøjte af typen MINI-VARIANT. Denne marksprøjte omfatter en sprøjtebom med et antal sprøjtedyser og er beregnet til traktormontering eller bugsering og er udstyret med en luftkompressor eller luftblæser (vist for oven). I tilslutning til sprøjtebommen findes et arrangement med luftfordelingskanaler og luftdyser til frembringelse af en mod afgrøden (i dette tilfælde jordbær) rettet tæppelignende luftstrøm, hvilken luftstrøm omslutter sprøjtestrålerne. På sprøjtebommen er der monteret et antal luftdyser med tilslutning til den centrale blæser via fleksible slanger, der udgår fra blæseren. Marksprøjten er desuden udstyret med en konventionel hydraulisk sprøjte.

Endvidere kendes fra en brochure udgivet af HOLDER i 1982 en marksprøjte, hvor blæseren er hydraulisk drevet, dvs. drevet fra traktorens hydrauliske kraftudtag. En noget lignende model blev forevist og præmieret ved SIMA udstillingen i Paris i marts 1983.

Når henses til det som kendt efterviste, synes patentlovens § 2 ikke opfyldt, da opfindelsen ikke synes at adskille sig væsentligt fra, hvad der var kendt før ansøgningens indleveringsdag.

Det må derfor henstilles, at ansøgningen tilbagetages eller afslås.«

Klageren imødegik ved skrivelse af 29. april 1990 indsigelsen og anførte

»Som hovedbegrundelse for indsigelsen anfører Hardi International A/S, at teknikkens stade på ansøgningens indleveringsdag også omfatter typer af marksprøjter, fra hvilke marksprøjten ifølge opfindelsen ikke synes at adskille sig væsentligt. Som begrundelse herfor henviser Hardi International A/S til

1) en marksprøjte af typen »Mini-Variant« afbildet i Hardi Rama, vol 1 1983, side 17, og

2) holder nyhedspublikation (DLG 82), hvor en tværstrømssprøjteblæser med hydraulisk drevet blæser er omtalt og afbildet. Sprøjteblæseren er beregnet til brug i vinmarker.

Vores bemærkninger til indsigelsen er følgende

A) Som kendt teknik på ansøgningens indleveringsdag er der i beskrivelsen omtalt en fra tysk offentliggørelsesskrift nr. 2.833.604 kendt marksprøjte, hvor hydrauliske sprøjtedyser er kombineret med luftdyser, hvis formål det er dels at »åbne« afgrøden, dels at »bære« væskedråberne ned mod afgrøden, således at vindafdrift modvirkes. Ulemperne ved denne kendte marksprøjtetype er anført, se beskrivelsen side 1, 4. og 5. afsnit.

Marksprøjten af typen Mini-Variant (Hardi Rama 1983, side 17) synes at være af en tilsvarende art, dvs. en marksprøjte, hvor væsken fordråbes og udstrøjtes via et antal hydrauliske dyser, og hvor et (lignende ?) antal luftdyser skaber luftstrømme omkring væskedråberne rettet ned mod afgrøden - dette forhold fremgår dog ikke klart af det viste foto. Der er tale om punktvise luftudblæsninger, ikke som påstået af Hardi, tæppelignende luftstrømme, der omslutter sprøjtestrålerne.

Det er i denne forbindelse væsentligt at bemærke, at det i praksis har vist sig at være afgørende for den tilstræbte effekt (»åbning« af afgrøden, »bæring« af væskedråberne) at luftstrømmene danner et sammenhængende tæppe foran og bag dyserne langs sprøjtebommen. Hvis luftstrålerne er enkeltstående og adskilte vil der opstå turbulente luftstrømme mellem strålerne, og denne turbulens vil stik mod det tilsigtede øge tendensen til vindafdrift.

Mini-Variant marksprøjten formodes at have denne uheldige egenskab, netop fordi blæseluften udledes gennem enkelt-stående, adskilte luftdyser, således at der ikke dannes et sammenhængende lufttæppe langs sprøjtebommen. Hardi har da også - så vidt vides - senere ændret sin marksprøjte af den pågældende type i retning af sprøjtesystemet ifølge opfindelsen, formodentlig inspireret af denne.

Under alle omstændigheder er Mini-Variant marksprøjten omfattet af den i beskrivelsen omtalte kendte teknik, hvori opfindelsen tager sit udgangspuntk, jf. indleveringen til krav 1, som lyder: »Marksprøjte med en sprøjtebom og et antal sprøjtedyser, især til traktormontering eller -bugsering, og nærmere bestemt af den art, hvor traktoren foruden sprøjtepumpen er forsynet med en luftkompressor eller luftblæser, og hvor der i tilslutning til sprøjtebommen findes et arrangement med luftfordelingskanaler og luftdyser til frembringelse af en ned mod afgrøden rettet tæppelignende luftstrøm, hvilken luftstrøm omslutter sprøjtestrålerne og medvirker til dråbernes rette fordeling og indtrængen i afgrøden, ...«

En beskrivelse, der passer helt på Mini-Variant sprøjten.

B) Formålet med opfindelsen er, som angivet i beskrivelsen side 2, linie 16 - 24, at anvise en marksprøjte, som har samme gode egenskaber i henseende til målrettet sprøjtevæskefordeling, åbning af afgrøden og mulighed for sprøjtning med minimal væskemængde som de omtalte kendte marksprøjter. Samtidig tilstræbes imidlertid en marksprøjte, som er lettere at betjene og i det hele taget mere praktisk i brug end de hidtil kendte marksprøjter af samme art, ligesom kravene til investering og vedligehold skal stemme bedre overens med planteavlens økonomiske afkastningsevne.

Denne opgave løses ifølge opfindelsen med en marksprøjte med de kendetegn, der er angivet i den kendetegnende del af krav 1. Kendetegnene omfatter

a) Marksprøjten er opbygget på grundlag af en konventionel marksprøjte med hydrauliske dyser,

b) marksprøjten udstyres med luftdyser og tilhørende luftblæser, underforstået, at disse komponenter kan eftermonteres på sprøjten, såfremt denne allerede forefindes i den konventionelle udgave, og

c) luftblæseren drives via traktorens hydrauliske kraftudtag ved hjælp af en sædvanlig hydraulikmotor.

Det i pkt. c anførte arrangement gør det muligt fortsat at drive den konventionelle sprøjte (dvs. væskepumpen) via kraftoverføringsaksel fra traktorens mekaniske kraftudtag, dvs. uden ændring af den eksisterende sprøjte eller af traktoren. Dette forhold har altså intet til fælles med den af Hardi International A/S fremdragne Holder publikation, hvor den beskrevne hydraulisk drevne blæsersprøjte netop er en specialsprøjte beregnet til anvendelse på hældende terræn (bjergsider) og i forholdsvis høje rækkeafgrøder, hvor en vinkelindstilling af sprøjten i forhold til traktoren er påkrævet. Her giver anvendelsen af en hydraulisk krafttransmission mellem sprøjte og traktor nogle helt indlysende fordele i konstruktiv og funktionsmæssig henseende. Men løsningen må samtidig siges at være indlysende for en fagmand.

For marksprøjten ifølge opfindelsen har anvendelsen af hydraulisk krafttransmission mellem traktor og blæser et helt andet formål, og kan på ingen måde siges at være foregrebet af Holder-løsningen.

De i punkterne a og b anførte kendetegn adskiller klart marksprøjten ifølge opfindelsen fra Mini-Variant sprøjten og i øvrigt fra andre på ansøgningens indleveringsdag kendte typer marksprøjter. Den påstand, som Hardi International A/S fremfører, at opfindelsen ikke adskiller sig væsentligt fra, hvad der er kendt før ansøgningens indleveringsdag, må afvises.

Tværtimod må det fastholdes, at opfindelsen anviser en ny og genial løsning på problemet med en marksprøjte, som har de ønskede egenskaber i henseende til effektiv væskefordeling og sikring mod vindafdrift, og som samtidig er overkommelig i anskaffelse og vedligehold. Opfindelsen gør det med andre ord muligt for almindelige jordbrugere - og ikke som hidtil kun maskinstationer - at investere i marksprøjter af den omhandlede art og dermed udnytte de fordele, denne sprøjtetype indebærer.

Konklusion: Indsigelsen fra Hardi International A/S må afvises som værende ubegrundet.'

Patentdirektoratet afslog den 10. august 1990 ansøgningen med følgende begrundelse

»Vi kan desværre ikke imødekomme Deres ansøgning, fordi Deres opfindelse ikke adskiller sig væsentligt fra, hvad der var kendt før ansøgningens indleveringsdag, sådan som det fordres i patentlovens § 2.

Begrundelsen herfor følger nedenfor

2. Man må give indsigeren ret i, at den fra tidsskriftet »Hardi Rama«, vol. 1, 1983, side 17, kendte marksprøjte af typen Mini-Variant omfatter en sprøjtebom med et antal sprøjtedyser, er beregnet til traktormontering eller -bugsering, og er udstyret med en luftkompressor eller luftblæser, og hvor der i tilslutning til sprøjtebommen findes et arrangement med luft fordelingskanaler og luftdyser til frembringelse af en mod afgrøden (f.eks. jordbær) rettet tæppelignende luftstrøm, hvilken luftstrøm omslutter sprøjtestrålerne, hvilket De også selv erkender fuldt ud, jf. side 1, linie 4 f.n. til side 2, linie 9 for oven.

3. På sprøjtebommen er der monteret et antal luftdyser med tilslutning til den centrale blæser via flexible slanger, der udgår fra blæseren. Den kendte marksprøjte er desuden udstyret med en konventionel sprøjte.

4. Endvidere må man medgive indsigeren, at der fra en brochure, udgivet af »Holder Neuheiten« i 1982, kendes en marksprøjte, hvor blæseren er hydraulisk drevet, dvs. drevet fra traktorens kraftudtag. Denne kendte marksprøjte er ganske rigtigt en specialsprøjte, hvilket imidlertid er helt uden betydning for bedømmelsen af patenterbarheden af Deres opfindelse.

5. Deres opfindelse synes således ikke at adskille sig væsentligt fra, hvad der var kendt før ansøgningens indleveringsdag.'

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 7. oktober 1990 indbragt for Patentankenævnet.

Som ankebegrundelse anføres

»..... Vi mener, denne afgørelse bygger på et forkert grundlag, og skal forklare dette i det følgende.

Den på ansøgningens indleveringstidspunkt kendte marksprøjte af typen Mini-Variant fra Hardi International A/S er primært beregnet til anvendelse i gartneribruget, eksempelvis til sprøjtning af jordbærmarker, hvor vanskeligheden ved sprøjtningen bl.a. består i at gøre indtrængningen af sprøjtevæsken i den meget tætte og bladdækkende plantemasse tilstrækkelig effektiv. Til det formål benyttes et system med luftudledning samtidig med den hydrauliske fordråbning og udsprøjtning af sprøjtevæsken. Sprøjten er forsynet med en luftkompressor (eller -blæser), og på sprøjtebommen findes et arrangement med luftfordelingskanaler og -dyser til frembringelse af en ned mod afgrøden rettet luftstrøm. Luftstrømmen omslutter sprøjtedyserne, idet disse er indbygget, eller om man vil, omsluttet af luftfordelerkanalen, således at sprøjtevæsken udsprøjtes i luftstrømmen endnu inden denne har forladt luftdysen eller -dyserne eller umiddelbart efter.

Resultatet er en (ønsket) meget kraftig opblanding og forstøvning af væsken i luftstrømmen, således at der fremkommer en »tåge«, som i kraft af sin svæveevne er i stand til at trænge ind i selv den tætteste afgrøde for afsæt af dråbepartikler overalt på planterne (stængler, bladundersider etc).

En forudsætning for sprøjtens anvendelse er absolut vindstille, idet »tågen« er meget tilbøjelig til at drive for vinden, netop som følge af svæveegenskaberne.

Indenfor landbruget er en sprøjte med disse egenskaber nærmest uanvendelig. For det første er der meget få dage om året hvor der er tilstrækkelig vindstille til anvendelse af sprøjten, og for det andet har en typisk landbrugsafgrøde (korn, raps etc) en sådan form og højde, at man i stedet for tågesprøjtning foretrækker en »åbning« af afgrøden under sprøjtningen, således at afgrødens stængler kan dækkes effektivt med en sprøjtedouche. Dvs. at man foretrækker sprøjtning med større dråbestørrelse, hvor tilbøjeligheden til vindaf drift er mindre.

Den foreliggende opfindelse løser problemerne med »åbning« af afgrøden og med vindafdrift ved at holde luftstrømmen (lufttæppet) og sprøjtestrålerne adskilt, i det mindste et stykke på vejen fra sprøjtebommen ned mod afgrøden. Først et stykke nede under dyserne opblandes sprøjtestrålerne i luftstrømmen. På denne måde kan luftstrømmen - fortrinsvis i form af et sammenhængende tæppe - gøres netop så intensiv, som afgrødens højde og tæthed betinger for effektiv åbning og dermed adgang for sprøjtedouchen. Opblandingen af væskedråberne finder sted uden yderligere fordråbning af væsken, altså uden tågedannelse. Den intensive luftstrøm bidrager alene til at assistere sprøjtedouchen på dens vej ned i afgrøden, nærmest ved at øge dråbernes bevægelseshastighed.

Den accelererende virkning på dråberne er samtidig med lufttæppets skærmende virkning overfor sidevind årsagen til systemets ringe vindfølsomhed. Marksprøjten ifølge opfindelsen er følgelig anvendelig et langt større antal dage om året sammenlignet med traditionelle hydrauliske marksprøjter, hvilket har vist sig at være et væsentligt argument for systemets indførelse i landbruget.

At Mini-Variant-sprøjten fra Hardi International A/S ikke lever op til de krav, der stilles fra landbruget med hensyn til effektiv indtrængningsevne i høje og tætte afgrøder og til reduceret vindafdrift, har Hardi International A/S selv leveret bevis for ved introduktionen af deres TWIN-system ca. 2 år efter udviklingen af Albert Hedegårds sprøjtesystem (Hardis TWIN-system svarer i alt væsentligt til den foreliggende opfindelse). Pressemeddelelse udsendt i forbindelse med introduktionen af TWIN-systemet vedlægges i fotokopi.

TWIN-systemet adskiller sig fra Mini-Variant-systemet ved at have luftdyserne placeret adskilt fra sprøjtedyserne, således at luften blæses ned mod afgrøden i en separat, tæppeformet luftstråle bag sprøjtedyserne. Altså er Hardi kommet til samme resultat som Albert Hedegård, blot ca. 2 år senere (og efter at have fået Albert Hedegårds opfindelse forevist).

Det må være indlysende, at Hardi ved lanceringen af TWIN-systemet selv giver bevis for, at deres Mini-Variant-system (=kendt teknik på indleveringstidspunktet) ikke besidder de egenskaber, som jo netop opfindelsen giver løsningen på.

Med denne begrundelse og idet ansøgeren fortsat anser opfindelsen for patenterbar, ønskes sagen genoptaget.'

Med klagen er endvidere indleveret følgende nye krav

»1. Marksprøjte med en sprøjtebom og et antal sprøjtedyser, især til traktormontering eller -bugsering, og nærmere bestemt af den art, hvor traktoren foruden sprøjtepumpen er forsynet med en luftkompressor eller luftblæser, og hvor der i tilslutning til sprøjtebommen findes et arrangement med luftfordelingskanaler og luftdyser til frembringelse af en ned mod afgrøden rettet luftstrøm, hvilken luftstrøm har til formål at supplere og assistere sprøjtestrålerne og medvirke til dråbernes rette fordeling og indtrængen i afgrøden, kendetegnet ved, at marksprøjten er opbygget på basis af en konventionel hydraulisk sprøjte, på hvis sprøjtebom (1) der er monteret et antal luftdyser (4) med tilslutning til en central blæser (3) eller kompressor via fleksible slanger (5), at denne blæser eller kompressor på i og for sig kendt vis drives af en hydraulikmotor (3a) med tilslutning til traktorens hydrauliske udtag, og at luftdyserne (4) er udformet og indrettet til påvirkning af afgrøden med en intensiv, nærmest tæppeformet luftstrøm.

2. Marksprøjte ifølge krav 1, kendetegnet ved, at luftdyserne (10) er monteret både foran og bagved sprøjtedyserne (7) for frembringelse af et dobbelt lufttæppe, midt i hvilket sprøjtevæsken udledes i fordråbet form via sprøjtedyserne.«

Indsigeren har i skrivelse af 8. februar 1991 anført følgende

»Med klagen fulgte et forslag til et nyt krav 1.

Dette nye krav 1 er imidlertid udvidet, efter at ansøgningen er blevet godkendt til fremlæggelse, og er således i strid med patentlovens § 19. Eksempelvis er udtrykket »tæppelignende luftstrøm«, der tidligere stod i kravets indledning, nu blevet flyttet ned i den kendetegnende del af det nye krav under betegnelsen »tæppeformet luftstrøm«. Endvidere er det i det nye krav 1 tilføjet, at »luftdyserne (4) er udformet og indrettet til påvirkning af afgrøden med en intensiv nærmest tæppeformet luftstrøm«. Denne karakterisering af luftdyserne synes desuden at være ret uklar og ønskeagtig.

Ansøgeren har i sin argumentation for dette nye krav 1 slet ikke kommenteret brochuren »HOLDER NEUHEITEN«, som viser en marksprøjte, hvor blæseren er hydraulisk drevet.

Når endvidere henses til den i tidsskriftet HARDI RAMA omtalte marksprøjte af typen Mini-Variant, der blev omtalt i forbindelse med indsigelsen af 5. august 1990, så synes heller ikke det nye krav 1 at rumme noget patenterbart.

Det må derfor henstilles, at ansøgningen afslås under henvisning til patentlovens § 2 og § 19.'

I skrivelse af 7. april 1991 anfører klageren følgende

»Det anføres i nævnte indlæg, at det foreslåede nye krav 1 er udvidet i forhold til det ved fremlæggelsen godkendte krav, og at dette er i strid med patentlovens § 19.

Hertil skal bemærkes, at det ændrede krav 1 ikke er udvidet i forhold til det oprindeligt indleverede krav (basisdokumentets krav 1, jf. ankebegrundelsens bilag 1).

Det oprindelig krav 1 har følgende ordlyd

1. Marksprøjte med en sprøjtebom og et antal sprøjtedyser, især til traktormontering eller traktorbugsering, kendetegnet ved i kombination med sprøjtedyserne (7) at have et antal luftdyser (4) monteret på eller i nær tilslutning til sprøjtebommen (1), hvilke luftdyser (4) forsynes med luft fra en central blæser (3) gennem et system af faste eller fleksible rør eller slanger (5) og er rettet med deres luftstråler nedad eller skråt nedad mod afgrøden for påvirkning af denne med en intensiv, nærmest tæppeformet luftstrøm samtidig med at udledningen af sprøjtevæske gennem sprøjtedyserne (7) finder sted og i hovedsagen således, at den fordråbede væske opblandes i luftstrømmen umiddelbart under sprøjtebommen (1).

Det ændrede krav 1 har følgende ordlyd

1. Marksprøjte med en sprøjtebom og et antal sprøjtedyser, især til traktormontering eller -bugsering, og nærmere bestemt af den art, hvor traktoren foruden sprøjtepumpen er forsynet med en luftkompressor eller luftblæser, og hvor der i tilslutning til sprøjtebommen findes et arrangement med luftfordelingskanaler og luftdyser til frembringelse af en ned mod afgrøden rettet luftstrøm, hvilken luftstrøm har til formål at supplere og assistere sprøjtestrålerne og medvirke til dråbernes rette fordeling og indtrængen i afgrøden, kendetegnet ved, at marksprøjten er opbygget på basis af en konventionel hydraulisk sprøjte, på hvis sprøjtebom (1) der er monteret et antal luftdyser (4) med tilslutning til en central blæser (3) eller kompressor via fleksible slanger (5), at denne blæser eller kompressor på i og for sig kendt vis drives af en hydraulikmotor (3a) med tilslutning til traktorens hydrauliske udtag, og at luftdyserne (4) er udformet og indrettet til påvirkning af afgrøden med en intensiv, nærmest tæppeformet luftstrøm.

Det bemærkes, at udtrykket »tæppeformet luftstrøm« optræder i begge kravene i den kendetegnende del. At der skulle være tale om en uklar og ønskeagtig karakterisering af luftdyserne og strømningsforholdene omkring disse må på det kraftigste afvises. Ved betragtning af stråleformerne og luftstrømmene omkring sprøjte- og luftdyserne under marksprøjtens arbejde i praksis må man give opfinderen ret, der er virkelig tale om en veldefineret »tæppeformet luftstrøm« som angivet i kravet, og ikke om en diffus udblæsning af en luft og dråbeblanding (tågesprøjtning). Den diffuse udblæsning kendes fra såkaldte tågesprøjter, heriblandt Hardis Mini-Variant. Der er til dokumentation for den påståede virkning optaget en videofilm af marksprøjtens arbejde i marken. Denne videofilm ønsker ansøgeren tilladelse til at forevise for ankenævnet, idet videooptagelsen bedre end mange ord dokumenterer opfindelsens epokegørende nyskabelse.

Den foretagne ændring af kravene er efter ansøgerens opfattelse ikke i strid med patentlovens § 19, idet basisdokumenterne efter denne paragraf netop er de oprindeligt med ansøgningen indleverede krav.

Angående HOLDER NEUHEITEN

Kravene er klart afgrænset overfor den teknik, som publikationen HOLDER NEUHEITEN omhandler (den hydraulisk drevne luftblæser). Der henvises i øvrigt til de bemærkninger, som er givet i vort indlæg af 29. april 1990 (bilag 5, side 5.2). HOLDER NEUHEITEN forekommer ikke at have nogen relevans i den nugældende sammenhæng, hvorfor vi skal afholde os fra yderligere kommentarer til Chas. Hudes bemærkninger desangående.

Det forekommer os, at Chas. Hude/Hardi International med det omtalte indlæg (indlægget af 8. februar 1991) alene har til hensigt at vildlede Patentankenævnet og at fordreje kendsgerningerne i denne sag. Ansøgeren har en tydelig fornemmelse af, at Hardi International er stærkt opsat på at hindre udstedelse af patent i denne sag, og forklaringen herpå er da også ganske indlysende, eftersom Hardi International i meget påfaldende grad har ladet sig »inspirere« af Albert Hedegårds opfindelse.'

Ved skrivelse af 18. september 1992 meddelte Patentbureau Hofman-Bang & Boutard A/S, at dette selskab er indtrådt i sagen som klagers fuldmægtig.

Ankenævnet gav herefter en frist til indgivelse af yderligere indlæg i sagen.

Med skrivelse af 14. oktober 1992 indleverede klageren derefter følgende nye krav

»1. Marksprøjte af konventionel art til at sprede en væske, f.eks. et plantebeskyttelsesmiddel ud over en afgrøde, især til ophængning på eller bugsering efter en traktor med hydraulikanlæg, og som omfatter en sprøjtebom med en række væskedyser og en pumpe til under drift at drive væsken ud af væskedyserne, samt en række ligeledes på bommen anbragte luftdyser og en central blæser eller kompressor, som drives af en med hydraulikanlæggets udtag forbundet hydraulikmotor og tjener til via et antal luftkanaler at sende en mod afgrøden rettet luftstrøm ud af luftdyserne samtidigt med, at sprøjtningen finder sted, kendetegnet ved

a) at luftdyserækken er anbragt ved siden af væskedyserækken,

b) at luftdyserne og væskedyserne indtager sådanne stillinger i forhold til hinanden, at deres respektive udstrømningsretninger indbyrdes danner spidse vinkler, og

c) at hver luftdyse udmunder i en spalte, som strækker sig på langs af luftdyserækken.

2. Marksprøjte ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der på begge sider af væskedyserækken er anbragt en luftdyserække.«

I skrivelsen anførtes følgende

»Indsigeren har påberåbt sig materiale, som ikke var taget i betragtning under den sagsbehandling, der førte til, at ansøgningen blev godkendt til fremlæggelse.

Det nævnte nye materiale består af nogle fotokopier af,

HARDI RAMMA Volume 1, 1983, og

HOLDER Neuheiten zur DLG »82.

Patentdirektoratet har dernæst på baggrund af dette materiale afslået ansøgningen i sin helhed med brev af 10. august 1990.

Vi er enig med Patentdirektoratet i, at en stor del af opfindelsen, således som den er kommet til udtryk i kravene, er kendt fra dette materiale.

De vedlagte nye krav er derfor behørigt afgrænset i forhold til denne kendte teknik, idet de kendte træk nu alle er anført i det nye krav 1's artsbestemmende del.

Krav 1 er således fuldstændigt afgrænset i forhold til den i »Holder Neuheiten« viste marksprøjte, hvis blæser drives hydraulisk fra traktorens kraftudtag.

Krav 1 er endvidere afgrænset i forhold til den fra »Hardi Rama« kendte marksprøjte, der ligesom ansøgerens konstruktion har en sprøjtebom med et antal sprøjtedyser, er beregnet til traktormontering eller -bugsering, har en luftkompressor eller -blæser og et på sprøjtebommen anbragt arrangement med luftdyser til via et antal luftkanaler at lede luft ud over afgrøden.

Så meget kan vel med rimelighed sluttes ud fra de utroligt dårlige fotokopier, som Direktoratet har afgjort sagen på.

Men vi finder det ganske uforsvarligt, at Direktoratet på et så spinkelt grundlag også kan fastslå, at ansøgerens luftdysearrangement er kendt fra »Hardis« ældre konstruktion. Vi har nøje studeret fotoet af MINI-VARIANT, men må blankt erkende,at vi selv med lup ikke er i stand til at skelne dysearrangementets nærmere detaljer.

Indsigeren har heller ikke bidraget til at belyse dette centrale spørgsmål, men har i realiteten blot gentaget de samme postulater gang på gang uden anden dokumentation end nævnte ubrugelige fotos.

At heller ikke Direktoratet åbenbart er klar over, hvorledes »Hardis« dysekonstruktion i virkeligheden ser ud, synes at fremgå af Direktoratets ovennævnte brev af 10. august 1992, hvor Direktoratet i punkt 2 tyr til ansøgerens egen forklaring, idet ansøgeren tillægges fuldt ud selv at have erkendt, at »Hardis« lufdyser retter en »tæppelignende« luftstrøm mod afgrøden.

I ansøgerens bemærkninger af 29. april 1990 til indsigelsen er der til sammenligning med »Hardis« konstruktion side 1, linie 4 f.n. til side 2, linie 9 f.o. citeret indledningen af den fremlagte patentansøgnings krav 1, hvorved Direktoratet muligvis kan være forledt til at tro, at ansøgeren har ment, at »Hardis« luftdyser kan danne en »tæppelignende luftstrøm« på samme måde som ansøgerens konstruktion.

Spørgsmålet om patenterbarhed bør imidlertid ikke bero på ubrugelige fotos og mistolkninger, men alene på facts, og vi skal derfor som (bilag 31, 32 og 33) vedlægge tydelige afbildninger af »Hardis« dysearrangement.

(Bilag 31) er et sprængbillede fra 20. januar 1984 af »Hardis« marksprøjte.

(Bilag 32) er en detalje i større målestok af selve dysearrangementet, og

(Bilag 33) er en af os tegnet figur, som i tværsnit viser væskedysens indbygnng i luftdysen.

Begrebet »tæppelignende« er ganske godt betegnende for karakteren af den luftstrøm, som ansøgeren tilsigter med sin konstruktion. I almindelig sprogbrug tales således også jævnligt om et »lufttæppe« i mange forskellige relationer.

Luftstrømmen fra »Hardis« rørformede dyser kan ikke med rette kaldes for »tæppelignende«. Luften vil tværtimod danne en stråle, som i tværsnit er cirkulær, og som udvider sig nærmest kegleformet med afstanden fra dysen. Strålen vil i det væsentlige være sammensat af en indre kerne med stort set laminar strømning og et ydre slør med turbulent strømning. Hvor nabostillede luftdysers luftkegler eventuelt støder sammen, vil turbulensen blive særlig voldsom. Der kan umuligt på denne måde dannes et ensartet sammenhængende lufttæppe langs bommen til afskærmningen mod afdrift og til at sikre en fuldstændig jævn spredning af væsken over det sprøjtede areal.

Med »Hardis« luftdyser vil væskedråberne tværtimod blive udsat for en højst ensartet påvirkning af luftstrømmen. I dennes kerne, hvor væskedysen netop er anbragt, accelereres væskedråberne hurtigt op for straks efter at blive hvirvlet tilfældigt rundt, når dråberne når ud i det turbulente slør. »Hardis« punktformede luftstråler bevirker, at der stik mod hensigten opnås en højst ujævn fordeling af væsken over det sprøjtede areal, og strålerne yder desuden ikke væskedråberne noget effektivt værn mod afdrift, men bidrager tværtimod selv til dannelsen af en sådan afdrift, idet væskedråberne er tilbøjelige til at blive slynget ud fra det turbulente slør for at blive ført bort af vind og vejr. Den modholdte MINI-VARIANT marksprøjte har derfor af indlysende grunde aldrig været nogen succes og er kun blevet solgt i stærkt begrænset omfang.

Ansøgeren har på en efter vor opfattelse korrekt måde beskrevet dysearrangementet funktionelt med angivelsen af

»den tæppeformede luftstrøm«.

I det nye krav 1's kendetegnende del har vi nu for tydeligheds skyld erstattet denne funktionelle beskrivelse med rent konstruktive træk, som alle er baseret på det i beskrivelsen angivne og på tegningen viste.

Disse træk er følgende

a) at luftdyserækken er anbragt ved siden af væskedyserækken,

b) At luftdyserne og væskedyserne indtager sådanne stillinger i forhold til hinanden, at deres respektive udstrømningsretninger indbyrdes danner spidse vinkler, og

c) at hver luftdyse udmunder i en spalte, som strækker sig på langs af luftdyserækken.

Det er ved hjælp af netop disse midler, at den udblæste luft bliver tæppeformet eller, sagt på en anden måde,kommer til at danne et lufttæppe. Tæppets skrå stilling i forhold til væskens udstrømningsindretning bevirker, at væskedråberne fordeles overordentlig jævnt og fint i luftstrømmen, der samtidigt successivt under traktorens kørsel gennem afgrøden åbner denne, således, at væsken trænger helt ned i afgrødens bund, hvorved risikoen for vinddrift reduceres væsentligt. På denne måde opnås langt større dråbedækning og nedtrængning i afgrøden end hidtil kendt, hvorved der sikres en optimal sprøjtning med et hidtil ukendt lavt sprøjtemiddelforbrug. Dette er selvsagt af stor betydning for den enkelte landmands økonomi, ligesom samfundets stadigt skarpere krav til, at der skal værnes om miljøet, imødekommes bedst muligt. Indsigeren har da også i stedet for at markedsføre sin egen konstruktion, som han har anvendt som modhold i nærværende sag, efterlignet ansøgerens konstruktion.

Det bemærkes, at hovedkravet på normal vis skal læses i sin helhed. Dvs. at også samtlige af de i kravets indledning angivne træk indgår i konstruktionen. Dette indebærer, at ansøgerens udstyr kan anskaffes for et relativt beskedent beløb. Der kan anvendes en konventionel marksprøjte, som mange maskinstationer og/eller landmænd i forvejen råder over.

Kraftudtaget kan anvendes til at drive luftblæseren, og luftdyserne lader sig uden videre let påmontere sprøjtebommen i en række ved siden af den eksisterende dyserække i et til formålet ideelt arrangement.

Af skriftvekslingen fremgår, at alle parter, dvs. Patentdirektoratet, indsigeren og ansøgeren er enige om, at

»Hardis« marksprøjte af typen MINI-VARIANT må anses for at være den nærmestliggende kendte teknik i forhold til ansøgerens konstruktion. I denne forbindelse bemærkes, at krav 1 er afgrænset fuldstændigt i forhold til den fra »Holder Neuheiten« kendte marksprøjte.

MINI-VARIANT's tilsvarende tre træk er til sammenligning følgende

a') at luftdyserne hver omslutter en væskedyse,

b')at luftdyserne og væskedyserne indtager sådanne stillinger i forhold til hinanden, at deres respektive udstrømningsretninger falder fuldstændigt sammen, og

c')at hver luftdyse udmunder i en cirkulær åbning.

En sammenligning punkt for punkt mellem det ansøgte og det nærmest kendte luftarrangements tre træk viser med al ønskelig tydelighed, at der er tale om to konstruktioner, som er indrettet på vidt forskellig måde. Som anført ovenfor, har ansøgerens konstruktion desuden en overraskende god teknisk virkning, som er langt bedre end den beskedne og til dels skadelige virkning, der kan opnås ved hjælp af den modholdte konstruktion, MINI-VARIANT. Dennes luftdyser kan ikke danne et lufttæppe, men alene en række diskrete luftstråler. Indsigeren er selv tavs om hensigten med disse luftstråler, men under fotoet i det bilag, som indsigeren har vedlagt sin indsigelse, står der, at MINI-VARIANT er velegnet til sprøjtning af jordbær, kål og lignende lave afgrøder. Disse afgrøder står almindeligvis i adskilte rækker, der kan behandles med sprøjtemiddel ved at rette dyserne og dermed luftstrålerne ind mod de enkelte rækker fra begge sider, således som det kan skimtes på afbildningen. Det er muligt, at der på denne måde kan opnås en passende virkning, men i praksis har MINI-VARIANT imidlertid ikke vundet nogen udbredelse af betydning.

Det kan således med sikkerhed fastslås, at mark-sprøjten ifølge den fremlagte patentansøgning nr. 156 806 er både ny og har tilstrækkelig opfindelseshøjde i forhold til den nærmest kendte modholdte teknik, MINI-VARIANT.

Når hertil henses, at der til grund for Patentdirektoratets afslag af ansøgningen har ligget åbenbare misforståelser om især begrebet »tæppelignende luftstrøm« og helt utilstedeligt dårlige fotos, som intet afslører om den modholdte marksprøjtes luftdysearrangement, der først er bragt til Patentankenævnets kundskab med vore vedlagte bilag 31, 32 og 33, skal vi anmode om, at sagen tilbagesendes til realitetsbehandling i Patentdirektoratet på grundlag af de ændrede krav og det ovenfor anførte.'

Indsigeren anførte i denne anledning i skrivelse af 18. november 1992

»Ansøgeren er næsten startet forfra på sagsbehandlingen. Ansøgeren modsiger imidlertid sig selv i sine kommentarer til Direktoratets afslagsbegrundelse.

Det er korrekt, at indsigerens marksprøjte af typen MINI-VARIANT vil kunne tilvejebringe en tæppelignende luftstrøm. Udtrykket »tæppelignende luftstrøm« er så bredt dækkende, at det indbefatter MINI-VARIANTEN.

Det sidst indleverede krav 1 af 14. oktober 1992 er uklart, idet udtrykket »af konventionel art« i linie 1 er ubestemt.

Endvidere er kravet udvidet i forhold til krav 1 i fremlæggelsesskriftet, idet udtrykket »hvilken luftstrøm omslutter sprøjtestrålerne« i krav 1 i fremlæggelsesskriftet ikke er medtaget i det sidst indleverede krav 1 af 14. oktober 1992. Dertil kommer, at udtrykket »tæppelignende luftstrøm« er udeladt af kravets indledning. I stedet er der i kravets kendetegnende del angivet en række konstruktive træk a, b og c, som ifølge ansøgeren skulle kunne give en »tæppeformet luftstrøm«. Dette er imidlertid også en udvidelse i forhold til kravet ifølge fremlæggelsesskriftet. Dertil kommer, at disse træk a, b og c er uvæsentlige, idet de ikke er nævnt i beskrivelsen. I øvrigt angiver disse træk ikke noget særligt, og jeg henviser i den forbindelse til US patentskrift nr. 3.472.454. I indlægget af 14. oktober 1992 på side 5 linie 26 erkender ansøgeren blankt, at Hardi's marksprøjte af typen MINI-VARIANT kan anses for at være den nærmestliggende kendte teknik. En nøjere præcisering af kravene over for denne marksprøjte synes heller ikke at have fundet sted.

Af de ovennævnte grunde må det henstilles, at Direktoratets afslag stadfæstes.'

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 23. september 1993.

For klageren mødte civilingeniør Edvard Holme og civilingeniør Peter Halkjær.

For indsigeren mødte civilingeniør Jørgen Siiger.

Konsulent Hans Jacob Jensen mødte for Patentdirektoratet.

Sagen procederedes, idet parterne i det væsentlige henholdt sig til de tidligere fremsendte, skriftlige indlæg.

Civilingeniør Edvard Holme redegjorde nærmere for klagerens nye krav.

Civilingeniør Jørgen Siiger gjorde gældende, at heller ikke klagerens nye krav kunne føre til udstedelse af patent. Krav 1 var uklart og måtte anses som en udvidelse i forhold til krav 1 ifølge fremlæggelsesskriftet.

Patentdirektoratet henholdt sig til den trufne afgørelse.

Ankenævnet skal udtale

Det tiltrædes, at ansøgningen blev afslået, således som sagen forelå oplyst på tidspunktet for Direktoratets afgørelse.

Under hensyn til klagerens nu fremlagte krav af 14. oktober 1992 finder nævnet at kunne tilbagesende sagen til fortsat behandling i realiteten i Direktoratet.

Herefter

bestemmes

Sagen tilbagesendes til Patentdirektoratet til fortsat behandling i realiteten.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. F. Grønbæk. P. Terndrup Pedersen. Ansgar Sørensen.

Ingen

Ansøgning om patent på en marksprøjte var af Patentdirektoratet efter indsigelse afslået, da opfindelsen ikke adskilte sig væsentligt fra, hvad der var kendt før ansøgningens indleveringsdag, jf.

patentlovens § 2. De af klageren den 14. oktober 1992 fremlagte nye krav fandtes ikke at være i strid med patentlovens § 19. Sagen tilbagesendtes derfor til Patentdirektoratet til fortsat realitetsbehandling.