Ansøgning om patent på en 'baglysprojektionsskærm' afslået, da opfindelsen ansås som videreudvikling af kendt teknik, der vil være nærliggende for en fagmand.

Ansøgning om patent på en »baglysprojektionsskærm« afslået, da opfindelsen ansås som videreudvikling af kendt teknik, der vil være nærliggende for en fagmand.

År 1993, den 12. november afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Grønbæk, Holm, Laubst)

følgende

KENDELSE i sagen j.nr. P 26/91: Klage fra Dai Nippon Printing Co. Ltd, Japan, v/Internationalt Patent-Bureau over Patentdirektoratets afgørelse af 16. april 1991 af patent ansøgning nr. 6872/88.

Den 9. december 1988 indleverede Claus Clausen, Fårevejle, en ansøgning om patent på en »baglysprojektionsskærm«. Ansøgningen er under sagens behandling ved Patentdirektoratet overdraget til klageren.

Ansøgningens krav lød således

»1. Transparent baglysprojektionsskærm bestående af 3 skærmelementer af den art, der som det bageste element består af en fresnellinse til parallelisering af bagfra kommende lys, og der som mellemste element i skærmens brugsstilling på begge sider af skærmen har lodret forløbende retlinjede konvekse linser, hvis optiske akser i hovedsagen er sammenfaldende, og hvor der mellem de forreste konvekse linser er forhøjninger til afmaskning med sort farve, og som det forreste billeddannende element på sin bagside har retlinjede parallelt forløbende konvekse linser, hvis brændvidde er lig med skærmelementets tykkelse, og som transmitterer bagfra kommende lys til skærmens forside, der kun undergår afbøjning ved de konvekse linser (11) og på sin forside har retlinjet forløbende kamme parallelt med bagsidens konvekse linser, på hvis toppe lyset fra linse (11) kan udstråle, og hvori der mellem kammenes toppe er fordybninger, som kan afdækkes eller opfyldes med lysuigennemtrængeligt materiale, f.eks. sort farve til forøgelsen af kontrasten kendetegnet ved at det mellemste skærmelement har lodret forløbende retliniede konvekse linser, og hvor det forreste billeddannende element, der på bagsiden har horisontalt retlinjet forløbende konvekse linser, hvis brændpunkt er sammenfaldende med kammenes toppe, og som har V-formede fordybninger (D) mellem kammenes toppe, og disse er minimum to gange bredde af kammenes topbredde (B), samt at D er større end C/4.

2. Skærm ifølge krav 1 kendetegnet ved at det mellemste skærmelements linser og kamme ikke er symmetriske.

3. Skærm ifølge krav 1 kendetegnet ved at der mellem det mellemste skærmelements forsidelinser ikke er forhøjninger.

4. Skærm ifølge krav 1 kendetegnet ved at det mellemste skærmelements bagsidelinser har sit brændpunkt beliggende i hovedsagen på overfladen af de modsvarende linsers overflade.

5. Skærm ifølge krav 1 kendetegnet ved at fremspringene eller kammene mellem det mellemste forsideelements linse er asymmetriske.

6. Skærm ifølge krav 1-5 kendetegnet ved at kammens (12) symmetriakse på forsideelementet ikke er parallelle med linsernes (11) optiske akser.

7. Skærm ifølge krav 1-6 kendetegnet ved at kammens (12) sider på forsideelementet har forskellig vinkel i forhold til skærmens normal.

8. Skærm ifølge krav 1-7 kendetegnet ved at overfladen (13) på forsideelementets kamme ikke er parallel med skærmens plan.

9. Skærm ifølge krav 1-8 kendetegnet ved at overfladen på linse (10) top (13) kan være blank, mat eller halvmat.

10. Skærm ifølge krav 1-9 kendetegnet ved flg. måleforhold i fig. 10: B = 0,3 mm, D = 1,6 mm, C = 3,4 mm, linsen (11), R = 1,2 mm, E = 1,2 mm, 53 = 24 grader.

Delingsafstand for det mellemste skærmelement (10): 1,2mm.«

Patentdirektoratet udtalte i skrivelse af 10. november 1989

»1. Vi har behandlet Deres ansøgning og kan meddele Dem, at vi ikke mener at den indeholder noget patenterbart, idet den ikke adskiller sig væsentligt fra den kendte teknik. Vi begrunder vores vurdering i det følgende

2. Det er, som De også angiver i beskrivelsen, kendt fra US patentskrift nr. 4 432 010 og US patentskrift nr. 4 509 823, at benytte et skærmelement med lodret forløbende konvekse linser på for- og bagside, hvorimellem der er anbragt kamme, påført en kontrastforøgende sort farve. Formålet med denne skærm er, i kombination med en fresnellinse, at parallellisere lyset fra lysgiverne.

3. Derudover er det kendt fra US patentskrift nr.

3 832 032 og US patentskrift nr. 4 512 631, at kombinere en fresnellinse med en forsideskærm hvis bagside er forsynet med retlinede konvekse linser, hvis brændpunkt ligger i skærmens forside, skærmen er i hele sit plan, på nær i bagsidelinsernes brændpunkter, forsynet med et lysabsorberende materiale. Fra US patentskrift nr. 4 573 764 er det endvidere kendt at forsyne den forreste skærm med retlinede kamme, hvorimellem der er placeret et lysabsorberende materiale.

4. Vi mener på denne baggrund at det er nærliggende for en fagmand at angive de tekniske foranstaltninger som er indeholdt i Deres krav 1-4. Udover dette mener vi at De ikke opnår andet og mere ved Deres kombination af kendte skærme, end den rent additive virkning af de enkelte skærme. Derfor indeholder kravene 1-4 intet patenterbart.

5. Kravene 5-10 omhandler efter vores mening ikke andet end en række af konstruktive foranstaltninger, der ligger indenfor de muligheder en fagmand naturligt kan benytte ved konstruktion af baglysprojektionsskærme. Kravene indeholder derfor ikke i sig selv noget patenterbart.«

Klageren indleverede derefter ved skrivelse af

10. maj 1990 følgende krav

»1. Transparent baglysprojektionsskærm omfattende et bageste linselag (15) for omdannelse af bagfra kommende lys til parallelle lysstråler, en skærm (10a), der har parallelle rækker af lodrette, retlinede konvekse linser på bagsiden, parallelle rækker af lodrette, retlinede konvekse linser (36) på forsiden, og lodrette retlinede kamme (20), der er anbragt mellem tilgrænsende konvekse linser (36) på forsiden, og hvor der er påført lysuigennemtrængelige strim-ler (21) på toppen af kammene (20), kendetegnet ved , at der er anbragt en forreste skærm (10) på forsiden af skærmen (10a), hvorved den forreste skærm (10) på sin bagside har parallelle rækker af vandrette, retlinede bageste konvekse linser (11), hvis brændvidde er lig med tykkelsen af den forreste skærm (10), og som transmitterer bagfra kommende lys til forsiden af den forreste skærm, hvorved forsiden af den forreste skærm (10) har parallelle rækker af med indbyrdes afstand anbragte, retlinede kamme (13), der forløber parallelt med de bageste konvekse linser (11), hvorved kammene (13) er adskilt ved dybe riller (14) med triangulært tværsnit og anbragt mellem tilgrænsende kamme, så at tykkelsen af hver kam aftager jævnt frem mod toppen, og at flankerne på hver kam (13) er dækket med et lysuigennemtrængeligt materiale, medens toppen af kammen ikke er dækket for at tillade lys at passere derigennem.

2. Skærm ifølge krav 1, kendetegnet ved , at de V-formede fordybninger (14) mellem kammenes toppe har en dybde (D), der er mindst to gange bredden af kammenes topbredde (B), og at de V-formede fordybningers dybde (D) er større end en fjerdedel af den forreste linses tykkelse (C).

3. Skærm ifølge krav 1 eller 2 kendetegnet ved , at kammenes (12) sider på den forreste linse har forskellig vinkel i forhold til skærmens normal.

4. Skærm ifølge et af kravene 1 til 3, kendetegnet ved , at overfladen (13) på kammenes toppe danner en vinkel med skærmens plan.

5. Skærm ifølge et af kravene 1 til 4, kendetegnet ved , at overfladen af toppene (13) kan være blank, mat eller halvmat.

6. Skærm ifølge et af kravene 1 til 5, kendetegnet ved , at bredden af linsetoppene (13) er lig med 0,3 mm, dybden af de V-formede fordybninger lig med 1,6 mm, tykkelsen af det forreste linseelement lig med 3,4 mm, krumningsradius for de konvekse linser på det forreste linseelements bagside lig med 1,2 mm, afstanden mellem bunden af de V-formede fordybninger lig med 1,2 mm, topvinklen mellem kammenes (12) sideflader (14) lig med 24 grader, og delingsafstanden for det mellemste linseelement (10) lig med 1,2 mm.

8. Skærm ifølge krav 1, kendetegnet ved , at det mellemste skærmelements linser og kamme er asymmetriske.

9. Skærm ifølge krav 8, kendetegnet ved , at det mellemste skærmelements bagsidelinser har sit brændpunkt beliggende i hovedsagen på overfladen af de modsvarende linsers overflade.

10. Skærm ifølge krav 1, kendetegnet ved , at fremspringene eller kammene mellem det mellemste forsideelements linser er asymmetriske.«

I skrivelsen anførte klageren følgende

»Vedlagte krav 1-10 er tydeliggjort og præciseret under hensyntagen til Direktoratets bemærkninger og de fremdragne modhold. Specielt er krav afgrænset i forhold til den fra USA patentskrifterne nr. 4.432.010 og 4.509.823 kendte teknik. Opfindelsen er kendetegnet ved at der er tilvejebragt en tredje eller forreste skærm (10) (se især fig. 7.), der er anbragt på forsiden af den midterste skærm (10a). Den forreste skærm (10) har parallelle rækker af vandrette, retlinede bageste konvekse linser (11) og parallelle rækker af med indbyrdes afstand anbragte, retlinede forreste kamme (13), der forløber parallelt med de bageste konvekse linser 11. Desuden er kammene (13) adskilt ved dybe riller (14) med triangulært tværsnit og anbragt mellem til hinanden grænsende kamme på en sådan måde, at tykkelsen af hver kam gradvis aftager frem mod dens top, og flankerne på hver kam (13) er dækket i lysuigennemtrængeligt materiale, medens toppen af kammen ikke er dækket for derved at muliggøre lyspassage gennem denne top. Disse træk ved opfindelsen er ikke beskrevet i de af sagsbehandleren fremdragne patentskrifter.

Ved at kombinere den særegne forreste linse med den i og for sig kendte mellemste linse (10a) opnås særligt gode egenskaber med hensyn til absorbering af udefra kommende lys, uden at dette reducerer kvaliteten af det billede, der dannes på toppen af kammene (13). Denne gunstige virkning skyldes, at det lysabsorberende materiale på flankerne (14) af kammene (13) i forening med det lysabsorberende materiale på strimlerne (21) på kammene (20) ved det mellemste linseelement sørger for absorption af udefra kommende lys, således som det feks. er illustreret i fig. 9 og fig. 4.

De fra USA patentskrifterne nr. 4.432.010 og 4.509.823 kendte skærmkonstruktioner svarer til den kendte teknik, der er illustreret i ansøgningens fig. 5, og som nu er tydeligt defineret i det nye krav 1 indledning.

Den fra USA patentskrifterne nr. 3.832.032 og 4.512.631 kendte teknik ses ikke at beskrive en forreste linse, der indeholder horisontalt forløbende kamme med mellemliggende, V-formede fordybninger, hvis sideflanker er forsynet med et for lys uigennemtrængeligt materiale. Det samme er tilfældet for så vidt angår USA patentskrift nr. 4.573.764.«

Direktoratet afslog ved skrivelse af 16. april 1991 ansøgningen med følgende begrundelse

»1. Vi har tidligere meddelt Dem, at vi af nærmere angivne grunde ikke kunne imødekomme ansøgningen. Vi mener, at nogle af disse grunde stadigvæk er til hinder for, at ansøgningen kan imødekommes, og vi har derfor afslået den under henvisning til patentlovens § 16. Den nærmere begrundelse følger nedenfor.

2. Vi er opmærksomme på, at Deres kombination af forreste og mellemste skærmelement medfører en bedre lysabsorption end hver skærm kan præstere alene. Vi mener dog stadig ikke, at denne forbedring indeholder andet og mere end den rent additive effekt af skærmenes egenskaber.

3. Af samme grund mener vi stadig, at det er naturligt for en fagmand at kombinere disse skærme for at udnytte begge skærmes egenskaber. Der er intet i de nyligt indsendte krav med bemærkninger, som ændrer vores standpunkt herom.

4. Derfor mener vi, som før forklaret, ikke, at ansøgningen indeholder andet end, hvad en fagmand ville kunne angive, hvorved ansøgningen ikke opfylder Patentlovens § 2.«

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 14. juni 1991 indbragt for Patentankenævnet med påstand om, at den i ansøgningen omhandlede opfindelse er ny og adskiller sig væsentligt fra den kendte teknik.

I skrivelse af 25. oktober 1991 er som klagebegrundelse anført følgende

»1. Af punkt 2-4 i Patentdirektoratets afslagsskrivelse af 16.april 1991 fremgår det, at afslaget er begrundet med,

- at opfindelsen ikke medfører andet end en additiv virkning af de kendte skærmes egenskaber,

- at det er nærliggende for fagmanden at kombinere de kendte skærme for at udnytte begge skærmes egenskaber, og

- at ansøgningen ikke indeholder noget ud over hvad en fagmand på området ville kunne angive.

Vi kan imidlertid ikke på nogen måde tiltræde denne opfattelse.

2. Ifølge opfindelsen har den forreste skærm (10) V-formede eller i tværsnit triangulære riller (14), hvis eneste formål er at absorbere uønsket lys fra forsiden eller betragtersiden. Flankerne eller sidefladerne på kammene (13), der er dannet mellem naboriller (14), er belagt med lystætte og lysabsorberende lag, således at lys fra betragtersiden absorberes som vist i fig. 9. Nærmere angivet bliver det lys, der stråler ind i de V-formede riller, absorberet af de lystætte lag, medens det lys, der trænger ind gennem kammenes (13) toppe, også absorberes af de selvsamme lag. Yderligere vil lys, der rammer kammene (13) vinkelret på disses toppe, blive reflekteret af de indvendige overflader på de bageste konvekse linser (11) som vist på vedlagte skitse, og de således reflekterende lysstråler bringes til at ramme de lystætte lag, som absorberer dem. Derfor opnås en effektiv absorption af udvendigt lys fra betragtersiden, hvad der forhøjer kontrasten i det billede, der fremvises ved hjælp af skærmen ifølge opfindelsen.

3. I skærmen ifølge opfindelsen sker desuden det, at det bagfra kommende billeddannende lys af de bageste konvekse linser (11) konvergeres på kammenes (13) toppe som vist i fig. 8, så at de lystætte lag på kammenes (13) flanker ikke påvirker billeddannelsen.

4. I den skærm, der kendes fra US-patentskrift nr. 4.573.764, har elementlinser (32) sidevægge (34 og 36) i en vinkel (på ca. 45-85 grader), der overskrider den kritiske vinkel med hensyn til de bagfra kommende billeddannende lystråler. Sidevæggene (34 og 36) vil derfor bevirke totalrefleksion af de billeddannende lysstråler som vist ved r1, r2 og r3 i skriftets fig. 5, og bringer derved lyset til at stråle fremad gennem de øvre top-overflader (38).

5. For at sikre, at skærmen fungerer som angivet ovenfor, skal skærmens (ikke viste) bagflade være plan eller udgøre en Fresnel-linseflade med henblik på at parallelisere de bagfra kommende billeddannende lysstråler. Selv om det fra US-patentskrifterne nr. 3.832.032 og 4.512.631 er kendt at anvende konvekse element-linser, ville fagfolk på dette område ikke tænke på at anvende konvekse element-linser til bagfladen i en skærm ifølge US-patentskrift nr. 4.573.674, eftersom det i så fald ikke ville være muligt at opnå den ovenfor omtalte virkning.

6. Dersom man tænkte sig, at skærmen ifølge opfindelsen blev anvendt uden den midterste skærm (10a), dvs. med kun den forreste skærm (10) og den bagved liggende Fresnel-linseskærm (15), ville de bagudvendende konvekse linser (11) på den forreste skærm (10) bringe de billeddannende lysstråler fra Fresnel-linseskærmen (15) til at sprede sig i lodret retning. På den anden side er det nødvendigt, for at opnå en vandret spredning af lysstrålerne fra Fresnel-linseskærmen (15), at tilføje eller fordele lysspredende partikler til henholdsvis i den forreste skærm (10). Ved at gøre dette er det muligt at sprede lysstrålerne ca. 25 grader i forhold til normalen på den forreste skærms bagside. Imidlertid medfører tilføjelsen af lysspredende partikler, at både de bagfra kommende billeddannende stråler og de udvendige lysstråler fra forsiden spredes mere i forskellige retninger. Dette forøger tabet af billeddannende lysstråler (f.eks. på grund af absorptionen i de lystætte lag) og forøger risikoen for, at det udvendige lys, der er trængt ind gennem den forreste skærm, udstråles fra forsiden,med det resultat, at billedkontrasten forringes, hvad der er det modsatte af, hvad der søges opnået med opfindelsen.

7. Anbringelsen ifølge opfindelsen af den midterste skærm (10a) mellem den forreste skærm (10) og den bageste skærm (15) muliggør en væsentlig vandret spredning af det billeddannende lys uden tilføjelse af lysspredende partikler i den forreste skærm (10). Det vil således let kunne indses, at den midterste skærm (10a) bidrager til opnåelse af høj kontrast i det billede, der dannes på den forreste skærm (10).

8. På baggrund af det, der er anført i ovenstående afsnit 2-7, må vi mene, at opfindelsen ikke kan betragtes som en nærliggende kombination af kendte træk, men adskiller sig væsentligt fra, hvad der var kendt på ansøgningens indleveringsdag, jf. patentlovens paragraf 2, stk. 1, og vi vil derfor anmode Nævnet om at tilbagesende ansøgningen til Patentdirektoratet for videre behandling med henblik på fremlæggelse og eventuelt patent.

9. Til Nævnets (og Direktoratets) orientering kan vi meddele

a) at den tilsvarende USA-patentansøgning har ført til patent nr. 4.923.280 og

b) at der i den tilsvarende europæiske patentansøgning nr. 89312468.5 ikke er fremdraget materiale i den »farlige« kategori X.'

Patentankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 30. september 1993.

For klageren mødte civilingeniør Knud Raffnsøe, der gennemgik forskellighederne mellem de fremdragne modhold og det ansøgte. Det blev herved navnlig gjort gældende, at der ikke blot var tale om en sammenkobling af skærmelementer fra de kendte patentskrifter, men om en selvstændig teknisk indsats, der afveg væsentligt fra kendt teknik. Der henvistes endvidere til, at der var udstedt Europa-patent på grundlag af krav, der i alt væsentligt svarede til det ansøgte.

Ankenævnet skal udtale

Selv om det lægges til grund, at den ansøgte projektionsskærm er en forbedring i forhold til eksisterende skærme, tiltrædes det, at der er tale om for en fagmand nærliggende videreudvikling af kendt teknik, hvorfor

bestemmes

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen. F. Grønbæk. Arne Holm. T. Laubst.

Ingen

Ansøgningen om patent på en »baglysprojektionsskærm« afslået, da opfindelsen ikke medførte andet end en additiv virkning af de kendte skærmes egenskaber, da det er nærliggende for en fagmand at kombinere de kendte skærme for at udnytte begge skærmes egenskaber, og da ansøgningen ikke indeholdt noget ud over, hvad en fagmand på området ville kunne angive.