Genoprettelsesbegæring ikke imødekommet, da ansøgers japanske repræsentant ikke havde udvist fornøden omhu.

Genoprettelsesbegæring ikke imødekommet, da ansøgers japanske repræsentant ikke havde udvist fornøden omhu.

År 1993, den 1. juli afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Terndrup Pedersen)

følgende

KENDELSE i sagen j.nr. P 18/91: Klage fra Nissei ASB Machine Co. Ltd., Japan, v/Patentbureauet Magnus Jensens Eftf., Farum over Patentdirektoratets afgørelse 6. marts 1991 af patent ansøgning nr. 5161/84.

Den 30. oktober 1986 indleverede klageren en ansøgning om patent på en »varmebestandig plastflaske«.

Patentdirektoratet meddelte ved skrivelse af 25. maj 1990, at ansøgningen var endeligt henlagt, da afgiften for 6. afgiftsår ikke var betalt.

Ved skrivelse af 24. juli 1990 anmodede klageren om genoprettelse af ansøgningen, idet man ønskede, at gøre gældende, at man havde udvist al den omhu, som med rimelighed kan forlanges og forventes. Klageren anmodede samtidig om frist til fremsættelse af dokumentation herfor.

I skrivelse af 20. november 1990 anførte klageren følgende

»..... Vedlagt fremsender vi dokumentation for, hvad der er sket hos vor japanske ordregiver Akimoto & Co. i Tokyo.

Det ses, at en betroet person hos Akimoto & Co., Yasuichi Kobayashi, i det følgende Y.K., har svigtet på en forbløffende, men sikkert meget menneskelig måde: De papirer, som skulle udløse betalingen, blev simpelthen gemt af vejen på det kritiske tidspunkt. Under sådanne omstændigheder forekommer det sandsynligt, at Y.K.'s overordnede, Sadao Maeda, ikke har haft chance for at opdage, at noget var galt, idet den betroede medarbejder øjensynlig bevidst har sørget for, at han ikke skulle opdage noget.

Akimoto & Co. er et gammelt og velrenommeret patentbureau, og det forekommer os derfor ikke letsindigt, at ansøgerfirmaet Nissei ASB Machine Co., Ltd., 6100-1, Ohazaminamijo, Sakakimachi, Hanishina-gun, Nagano-ken, har valgt dette bureau som sin repræsentant i Tokyo. Denne repræsentant har efter vor mening også udvist al den omhu, som med rimelighed kunne kræves af ham: en sådan synsmåde bør komme Y.K.'s overordnede til gode under de forklarede omstændigheder.

Vi beder derfor om genoprettelse af ans. 5161/84.«

Med skrivelsen fremsendtes følgende erklæringer

»..... I, Yasuichi Kobayashi, employed by Akimoto & Co. since 1970, hereby declare that I was responsible for ordering the payment of the above annuity by October 31 1989. However, due to heavy pressure of work I did not mail the necessary order in time.

I was aware of the fact that payment by 30 APR 1990 was still possible.

However, at the end of April 1990 (I had still not had the time to take care of the payment) I got sick and only returned to the office in the beginning of May. In order not to make my superior worry I took the files of this case with me at home in the belief that I should recover in time. I am very sorry for what has happend and pray that the application may be restored.

Tokyo, October 12 1990

Yasuichi Kobayashi«

og

»..... I, Sadao Maeda, being the Superior of Yasuichi Kobayashi declare that I am responsible for the payment of patent annuities in Akimoto & Co. I have had complete confidence in Yasuichi Kobayashi who has worked to my complete satisfaction until the events concerning the above application.

I have now taken measures so that a repetition will not take place. I ask for reinstatement of the application. I am responsible for what has happened but I could not imagine that it would happen.

Tokyo, October 12 1990

Sadao Maeda«

Patentdirektoratet afslog ved skrivelse af 6. marts 1991 genoprettelsen med følgende begrundelse

»..... Det er en betingelse for genoprettelsen at den undladte handling foretages inden udløbet af de frister, der er anført i patentlovens § 72.

Af erklæringen fra den ansatte hos Akimoto & Co., Yasuichi Kobayashi, fremgår det, at han efter at have været syg i en periode vendte tilbage til arbejdet i begyndelsen af maj måned 1990. Begæringen om genoprettelse skulle derfor i henhold til patentlovens § 72, stk. 1 være indgivet senest i begyndelsen af juli måned 1990......«

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 3. maj 1991 indbragt for Patentankenævnet med følgende begrundelse

»..... 25 MAJ 1990 skriver Patentdirektoratet: »Deres pat.ans. 5161/84 er endeligt henlagt, da afgiften for 6. afgiftsår ikke er betalt«. Vi noterer 25 MAJ 1990 som den dag, hvor vor japanske ordregiver, patentbureauet Akimoto & Co., får besked om ansøgningens bortfald: fristudløb for anmodning om genoprettelse altså: 25 JUL 1990.

24 JUL 1990 anmoder vi om genoprettelse af patentansøgningen, som bortfaldt på grund af manglende betaling af 6. årsafgift (senest 30 APR 1990 med bøde), idet vi tilføjer, at ansøgerne hævder, at de har udvist al den omhu, som med rimelighed kan forlanges og forventes.

20 NOV 1990 fremsender vi - i form af følgende to »Declarations« af 12 OKT 1990 - dokumentation for, hvad der er sket hos vor japanske ordregiver Akimoto & Co.: (.....)

Vi anfører følgende

»Det ses, at en betroet person hos Akimoto & Co., Yasuichi Kobayashi, i det følgende Y.K., har svigtet på en forbløffende, men sikkert meget menneskelig måde: De papirer, som skulle udløse betalingen, blev simpelthen gemt af vejen på det kritiske tidspunkt. Under sådanne omstændigheder forekommer det sandsynligt, at Y.K.'s overordnede, Sadao Maeda, ikke har haft chance for at opdage, at noget var galt, idet den betroede medarbejder øjensynlig bevidst har sørget for, at han ikke skulle opdage noget.

Akimoto & Co. er et gammelt og velrenommeret patentbureau, og det forekommer os derfor ikke letsindigt, at ansøgerfirmaet Nissei ASB Machine Co., Ltd., 6100-1, Ohazaminamijo, Sakakimachi, Hanishina-gun, Nagano-ken, har valgt dette bureau som sin repræsentant i Tokyo. Denne repræsentant har efter vor mening også udvist al den omhu, som med rimelighed kunne kræves af ham: en sådan synsmåde bør komme Y.K.'s overordnede til gode under de forklarede omstændigheder.«

Direktoratets afslagsbegrundelse er kort

»Af erklæringen fra den ansatte hos Akimoto & Co., Yasuichi Kobayashi, fremgår det, at han efter at have været syg i en periode vendte tilbage til arbejdet i begyndelsen af maj måned 1990. Begæringen om genoprettelse skulle derfor i henhold itl patentlovens § 72, stk. 1 være indgivet senest i begyndelsen af juli måned 1990.«

Vi beder Ankenævnet betænke følgende

Den ansatte Y.K. har hele tiden vidst, at 30 APR 1990 var sidst frist. For ansøgerfirmaet eller dettes repræsentant bortfalder der ikke nogen som helst hindring, som har bevirket fristoverskridelsen, ved, at Y.K. vender tilbage til arbejdet. Y.K. forholder sig passiv og bør derfor af myndigheden afsondres fra det gode selskab af dem, man med rimelighed kan medregne under begrebet »en patentansøger« i § 72's forstand.

På denne baggrund beder vi om genoprettelse af patentansøgningen.'

Ved skrivelse af 26. maj 1992 meddelte Patentdirektoratet følgende

»De har ikke betalt årsafgiften for 7. - 8. afgiftsår. Ansøgningen er derfor endeligt henlagt, således at behandlingen ikke kan genoptages.

Vi gør opmærksom på, at der i ganske særlige tilfælde er mulighed for at få genoprettet rettigheder, som er gået tabt ved fristoverskridelse, jfr. patentlovens § 72.«

Ankenævnet meddelte derefter ved skrivelse af 5. juli 1992

»Efter at De ved skrivelse af 3. maj 1991 havde indbragt den af Patentdirektoratet ved skrivelse af 6. marts 1991 trufne afgørelse med hensyn til patentansøgning nr. 5161/84 for Patentankenævnet, har Ankenævnet ved skrivelse af 2. juli 1992 fra Direktoratet modtaget underretning om, at patentansøgningen er blevet henlagt, da afgiften for 7.-8. afgiftsår ikke er blevet betalt.

Under henvisning hertil skal man meddele, at Ankenævnet herefter betragter sagen som bortfaldet.«

Klageren anførte hertil i skrivelse af 28. juli 1992

»Med skrivelse af 05 JUL 1992 meddeler Ankenævnet, at ovennævnte sag betragtes som bortfaldet, fordi der på de siden anmodningen om genoprettelse passerede årsdage for ansøgningens indlevering ikke er betalt årsafgifter.

Vi ønsker at gøre gældende, at ansøgningen ikke har været i kraft siden 30 OKT 1989, jvf. Patentdirektoratets skrivelse af 25 MAJ 1990 (»endeligt henlagt, da afgiften for 6. afgiftsår ikke er betalt«).

Den sag, som verserer, er en sag om genoprettelse . Vi har opfyldt de gældende forskrifter ved at indbetale de foreskrevne beløb (genoprettelsesgebyr og 6. årsafgift + 20 %), og genoprettelsessagen må derefter behandles på det foreliggende gebyrgrundlag i henhold til loven. Loven forudsætter, at der ved anke betales et yderligere gebyr, og dette er også blevet betalt.

Da således alle foreskrevne gebyrer i genoprettelsessagen er betalt, beder vi om material behandling af denne sag på det foreliggende grundlag.'

Ved skrivelse af 30. juli 1992 meddelte Patentankenævnet følgende

»Under henvisning til Deres skrivelse af 28. juli 1992 skal man meddele, at spørgsmålet om Deres eventuelle forpligtelse til at betale årsafgifter under behandlingen af en § 72 sag, vil blive afgjort sammen med spørgsmålet om genoprettelse.«

I anledning af klagen har Patentdirektoratet ved skrivelse af 18. august 1992 afgivet følgende udtalelse

»Med skrivelse af 30 jul 1992 har Patentankenævnet anmodet om en udtalelse om forpligtelsen for ansøgeren i henhold til ovennævnte patentansøgning til at betale årsgebyrer under behandlingen af en § 72 sag.

I den anledning skal direktoratet meddele, at § 8, stk. 5 foreskriver, at der skal betales årsgebyrer for hvert gebyrår, som påbegyndes, inden ansøgningen endeligt afgøres. Heraf følger, at betalingspligten fortsætter, såfremt et afslag indbringes for Patentankenævnet eller for domstolene. Patentlovens § 41 fastsætter, at årsgebyrerne skal betales den sidste dag i den måned, i hvilken gebyråret begynder. § 41 fastsætter ikke særlige forfaldstidspunkter for ansøgninger under behandlingen af en § 72 sag.

At årsgebyret for 7.-8. gebyrår ikke er betalt ved udløbet af forfaldstidspunktet efter § 41 er derfor en selvstændig grund til, at ansøgningen må betragtes som endeligt henlagt, jfr. patentlovens § 15, stk. 4.

En genoprettelse af rettighederne efter ovennævnte ansøgning kræver derfor efter direktoratets opfattelse, at betingelserne i patentlovens § 72 er opfyldt både i forhold til de handlinger, som blev indbragt for Patentankenævnet med skrivelse af 03 maj 1991, og i forhold til den manglende indbetaling af gebyret for 7.-8. gebyrår.«

Klageren har hertil i skrivelse af 27. april 1993 anført

»Patentloven taler om betaling af årsafgifter, inden ansøgningen endeligt afgøres. Patentdirektoratet har afgjort ansøgningen endeligt: »endelig henlagt, da afgiften for 6 afgiftsår ikke er betalt« (skrivelse af 25. MAJ 1990).

På denne baggrund mener vi, at Ankenævnet bør lade følgende udtalelse fra Direktoratet ude af betragtning

»At årsgebyret for 7.-8. gebyrår ikke er betalt ved udløbet af forfaldstidspunktet efter § 41 er derfor en selvstændig grund til, at ansøgningen må betragtes som endeligt henlagt, jfr. patentlovens § 15, stk. 4.«

Patentdirektoratet henviser selv til § 15, stk. 4: »Behandlingen af en af denne grund (manglende betaling af årsafgift) henlagt ansøgning kan ikke genoptages«. Sagen er altså endeligt afgjort i § 8, stk. 5's forstand. Den for Ankenævnet verserende sag er altså ikke den af Direktoratet selv ugenoptagelige sag, men en sag om genoprettelse: Vi påstår, at Ankenævnet skal tilpligte Direktoratet at genindsætte ansøgerne i deres rettigheder på tidspunktet for Direktoratets afslag, nemlig på basis af de undskyldende omstændigheder, som førte til, at 6. årsafgift ikke blev betalt rettidigt.'

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 10. maj 1993.

Klageren gav ikke møde.

Ankenævnet skal udtale

Uanset den i det japanske patentbureau ansattes forhold findes det ikke godtgjort, at effektueringen af betalingen af årsafgiften og kontrollen hermed er søgt tilrettelagt på en sådan måde, at der kan siges at være udvist fornøden omhu.

Det bemærkes i øvrigt, at ikke-betalingen af senere forfaldne årsafgifter ville være en selvstændig grund til at betragte ansøgningen som endeligt henlagt.

Herefter

bestemmes

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. P. Terndrup Pedersen.

Ingen

Ansøgning om patent på en »varmebestandig plastflaske« endeligt henlagt, da afgiften for 6. afgiftsår ikke var betalt. Ansøgningen om genoprettelse afslået, da det ikke fandtes godtgjort, at effektueringen af betalingen af årsafgiften og kontrollen hermed var tilrettelagt på en sådan måde, at der kunne siges at være udvist fornøden omhu. Ikke-betaling af senere forfaldne årsafgifter ville endvidere være en selvstændig grund til at betragte ansøgningen som endeligt henlagt.