Ansøgning om registrering af varemærket DANMØNT efter begrænsning tilbagesendt til Patentdirektoratet til fortsat behandling i realiteten, efter at Direktoratet tidligere havde afslået registrering på grund af forvekslelighed med det registrerede varemærke DAN

Ansøgning om registrering af varemærket DANMØNT efter begrænsning tilbagesendt til Patentdirektoratet til fortsat behandling i realiteten, efter at Direktoratet tidligere havde afslået registrering på grund af forvekslelighed med det registrerede varemærke DAN

År 1993, den 12. november afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Warnich-Hansen)

følgende KENDELSE

i sagen j.nr. V 21/92: Klage fra Pengeinstitutternes BetalingsSystemer A/S, Ballerup, v/Advokaterne Lett, Vilstrup & Partnere, København over Patentdirektoratets afgørelse af 10. marts 1992 af varemærke- ansøgning nr. VA 7052/1990.

Den 17. september 1990 indleverede klageren en ansøgning om registrering af varemærket DANMØNT (ordmærke) for alle varer i klasserne 9, 35, 38 og 42.

I skrivelse af 5. marts 1991 udtalte Patentdirektoratet, at det ansøgte varemærke var fundet forveksleligt med følgende registrerede varemærke

VR 0278 1917 DAN (figurmærke).

Klageren skrev i denne anledning den 27. maj 1991 til direktoratet følgende

»I Deres brev af 5. marts 1991 anføres, at vort varemærke DANMØNT er fundet forveksleligt med et andet varemærke »Dan« i klasse 9.

Den samme problemstilling blev diskuteret ved vor første varemærkeansøgning for DANMØNT i klasserne 36 og 39. Kopi af korrespondancen vedlægges.

Af de af vor advokat i brev af 25. september 1989 anførte grunde, finder vi ikke, at ordmærket DANMØNT er forveksleligt med figurmærket »Dan« (betegnelse for brandsprøjter).

Vi ønsker derfor at fastholde vor anmodning om registrering af ordmærket DANMØNT i alle de søgte klasser.'

I det brev af 25. september 1989 i klagerens første varemærkeansøgning for DANMØNT i klasserne 36 og 39, som klager henviser til, anførtes følgende

»Som advokat for Pengeinstitutternes BetalingsSystemer er jeg blevet anmodet om at besvare direktoratets skrivelse af 29. januar 1989.

Direktoratet anfører, at varemærket DANMØNT er fundet forveksleligt med registreringen af varemærket »Dan«. Dette mærke er registreret som figurmærke.

I den anledning skal jeg anføre, at varemærket DANMØNT ønskes registreret som ordmærke og ikke som figurmærke. Dertil kommer, at DANMØNT er et tostavelsesord, men »Dan« kun er et enstavelsesord. Ydermere er varemærket Dan et svagt mærke.

I den forbindelse skal jeg henvise til Rigmor Carlsen »Varemærker, registreringspraksis« side 56, hvor det anføres, at »....har ført til en ret fast registreringspraksis, hvorefter registreringen af flerstavelsesord nægtes, når ordene er dannet med tilføjelse af en eller eventuelt flere stavelser til et i forvejen registreret ord. Dette gælder dog ikke uden undtagelser. Hvis det registrerede ord er et såkaldt svagt mærke »Lux«, »Dan« og lignende anses mærker normalt ikke som forvekslelige, når det anmeldte mærke består af ord på mere end to stavelser:...'Dan' »Danisol«.

I tilknytning hertil skal bemærkes, at direktoratet tidligere har registreret varemærkerne Dankort og DK-Dankort (klasse 36) samt Dankonto og Dancheck (klasserne 16, 36 og 39) uden, at direktoratet har fundet disse mærker forvekslelige med figurmærket Dan.

Endelig skal det anføres, at Pengeinstitutternes BetalingsSystemer foretager primært elektroniske pengeover førsler for pengeinstitutterne og disses kunder. Mine klienter henvender sig således med en ydelse til en køberkreds, der er forskellig fra den, som Dan-Transport henvender sig til. På baggrund af ovenstående skal jeg anføre, at mærket DANMØNT ikke er forveksleligt med mærket »Dan« og dermed fastholde mine klienters anmodning om registrering af vare-mærket DANMØNT.'

Direktoratet afgjorde derefter denne tidligere sag i brev af 11. oktober 1989 som følger

»I anledning af Deres brev af 27 sep 1989 har direktoratet taget sagen op til fornyet overvejelse.

Der er herefter set bort fra det modholdte under VR 1666 1975 registrerede varemærke.

Mærket vil herefter snarest blive bekendtgjort i Dansk Varemærketidende.«

I den aktuelle sag fastholdt Direktoratet ved skrivelse af 23. oktober 1991, at mærkerne var forvekslelige.

Direktoratet anførte følgende

»Med henvisning til Deres skrivelse af 27 maj 1991, skal Direktoratet gøre opmærksom på, at det modholdte VR 278 1917 må fastholdes, da mærket udelukkende består af ordet DAN og omfatter visse varer i klasse 9.

Deres ansøgning må derfor stadig begrænses til ikke at omfatte disse varer, med mindre De fremskaffer skriftlig samtykke hertil fra pågældende mærkeindehaver.«

Klageren svarede ikke på dette brev inden den givne frist.

Den 10. marts 1992 afslog direktoratet derefter ansøgningen under henvisning til varemærkelovens § 15, stk. 1.

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 8. maj 1992 indbragt for Patentankenævnet med påstand om, at direktoratets afgørelse omstødes.

I ankebegrundelsen, dateret den 19. maj 1992, skriver klageren bl.a.

»Varemærket DANMØNT blev registreret som ordmærke den 19. januar 1990 i klasserne 36 og 39 under registreringsnummer VR 00260 1990.

Forud for registreringen var gået en korrespondance med Patentdirektoratet, som efter den indledende behandling af ansøgningen modholdt figurmærket »DAN« VR 166 1975, som blev fundet forveksleligt med det ansøgte mærke. Kopi af Patentdirektoratets brev af 29. januar 1989 vedlægges som Bilag 1. Ved brev af 25. september 1989, der vedlægges som Bilag 2, fremkom advokat Susanne Mark med bemærkninger til Patentdirektoratets modhold.

Efter modtagelsen af dette brev tog Patentdirektoratet sagen op til fornyet overvejelse og meddelte ved brev af 11. oktober 1989, at der bortsås fra det modholdte mærke - jfr. Bilag 3. Derefter fandt registrering sted.

Ved ansøgning medio september 1990 blev der atter indgivet ansøgning om registrering af »DANMØNT« som ordmærke, denne gang i klasserne 9, 38 og 39, og ansøgningen blev ved brev af 9. oktober 1990 udvidet til tillige at omfatte klasse 35. Det blev ikke ved ansøgningens indlevering oplyst, at mærket allerede var registreret, men ansøgningen skal opfattes som rettende sig mod en udvidelse af registreringsomfanget for VR 00260 1990.

Efter modtagelsen af ansøgningen meddelte Patentdirektoratet, at figurmærket »DAN« med registreringsnummer VR 00278 1917 var fundet forveksleligt med det ansøgte mærke og derfor sås at være til hinder for registreringen i klasse 9. Da PBS fastholdt ansøgningen i fuldt omfang, traf Patentdirektoratet den 10. marts 1992 uden yderligere begrundelse beslutning om at afslå ansøgningen. Det er denne beslutning, der nu er påanket.

Den nu verserende ansøgningssag forekommer, for såvidt angår den varemærkeretlige forvekslelighedsbedømmelse, at være fuldkommen identisk med den oprindelige tvist i forbindelse med registreringen af VR 00260 1990. Det er således igen et figurmærke over ordet »DAN«, der modholdes, og der er igen ikke varesammenfald mellem de to varemærkers anvendelsesområder. »DAN« er i klasse 9 registreret for brandsprøjter (slukningsredskaber) og motordrevne brandsprøjter, medens »DANMØNT«»s anvendelsesområde er indenfor den finansielle sektor. Jeg skal derfor i fuldt omfang henholde mig til den i advokat Susanne Marks brev af 25. september 1990 fremførte argumentation.

Det forekommer inkonsekvent og uforståeligt, at der i ansøgningen om udvidelse af en varemærkeregistrering til yderligere klasser træffes en beslutning, der går imod Patentdirektoratets egen tidligere afgørelse i samme sag. Såfremt Patentdirektoratet har gennemført en praksisændring og ikke længere følger den i Rigmor Carlsen »Registreringspraksis«, side 56, beskrevne praksis, bør dette begrundes overfor ansøgerne, og det må desuden betegnes som uhensigtsmæssigt, hvis en sådan praksisændring rammer et varemærke, der er registreret i henhold til hidtidig praksis.

Jeg skal på baggrund af ovenstående anmode Patentankenævnet om omgørelse af Patentdirektoratets afgørelse.'

I anledning af klagen har direktoratet ved skrivelse af 21. august 1992 afgivet følgende udtalelse

»..... Under sagens behandling blev det ansøgte mærke fundet forveksleligt med det under VR 278 1917 registrerede varemærke, bestående af ordet Dan. Mærket er registreret for A/S Motorfabriken Dan i Esbjerg og omfatter bl.a. klasse 9: brandsprøjter (slukningsredskaber) og motordrevne brandsprøjter. Ansøgningen omfatter bl.a. hele klasse 9.

Efter at ansøger havde protesteret mod afgørelsen, blev denne fastholdt i skrivelse herfra af 23 okt 1991. Det blev anført, at ansøgningen måtte begrænses til at angå sådanne varer, der ikke kolliderede med de varer, der er omfattet af den nævnte registrering, medmindre der blev fremskaffet samtykke til registreringen.

Denne henvendelse blev ikke besvaret, og den 10 mar 1992 afslog direktoratet ansøgningen under hensyn til, at mærket var forveksleligt med det under VR 278 1917 registrerede varemærke og berigtigelse ikke var foretaget.

Denne afgørelse har klageren anket.

I skrivelse af 19 maj 1992 gør klageren gældende, at ordet DANMØNT allerede blev registreret som ordmærke den 19 jan 1990 for klasserne 36 og 39 under VR 260 1990. Under sagens behandling havde direktoratet fremdraget et figurmærke VR 1666 1975, indeholdende ordet DAN, som blev fundet forveksleligt med det ansøgte mærke. Klageren protesterede mod denne afgørelse og efter fornyet overvejelse bortså direktoratet fra den nævnte registrering.

Efter påny at have indgivet en ansøgning af ordet DANMØNT denne gang for klasserne 9, 38 og 42 samt senere klasse 35, meddelte direktoratet, at mærket var forveksleligt med det under VR 278 1917 bl.a. for varer i klasse 9 registrerede varemærke. Klageren mener, at den tidligere sag var fuldkommen identisk med den sag, der nu foreligger. Det er ikke det samme mærke, der er modholdt, men det er igen et figurmærke med ordet Dan, der modholdes, og der er igen ikke sammenfald mellem de to varemærkers anvendelsesområde. Det modholdte mærke Dan er i klasse 9 registreret for brandsprøjter og motordrevne brandsprøjter, medens DANMØNT's anvendelsesområde er indenfor den finansielle sektor. Klageren mener det forekommer inkonsekvent og uforståeligt, at der ved en udvidelse af en varemærkeregistrering træffes en beslutning, der går imod Patentdirektoratets egen tidligere afgørelse. Såfremt Patentdirektoratet har gennemført en praksisændring måtte dette gøres gældende over for ansøgerne og må betegnes som uhensigtsmæssigt, hvis det rammer et varemærke, der er registreret i henhold til hidtidig praksis.

Det skal herefter bemærkes, at ved behandlingen af den ansøgning, der førte til registrering af ordet DANMØNT under VR 260 1990 fremdrog direktoratet oprindeligt et varemærke, nemlig VR 1666 1975. Mærket er registreret for klasserne 36 og 39. Kopi af registreringen vedlægges. Dette mærke bestod dog ikke af Dan alene, men af ordene Dan-Transport A/S, altså indehaverens registrerede selskabsnavn, samt ordet Dan i særlig skriveskrift. Efter fornyet overvejelse fandt direktoratet imidlertid ikke, at de to mærker var forvekslelige, idet der ikke var mærkelighed mellem ordet DANMØNT og det registrerede mærke i sin helhed. Selskabsnavnet Dan Transport A/S henledte tanken på, at det drejede sig om transport og slutstavelsen mønt i det registrerede mærke Danmønt på et helt andet begreb. Bogstavet d i Dan var tillige ret ejendommeligt udført. Direktoratet finder det fortsat rigtig, at der blev bortset fra denne registrering, idet mærkerne i deres helhed ikke er forvekslelige.

Det forhold, der foreligger i nærværende sag, er, at ordet DANMØNT skal sammenlignes med ordet DAN. Den figurlige udformning af dette registrerede mærke er så ringe, at det må betragtes som et ordmærke. Efter direktoratets opfattelse må ordet DANMØNT og ordet DAN uden nogen form for brancheangivelse anses for forvekslelige, idet ordet DAN indgår som den fuldstændige første stavelse og det væsentligste element af det ansøgte mærke. Ansøgningen omfatter alle varer i klasse 9, og der er derfor sammenfald med varer omfattet af denne regi-strering, nemlig brandsprøjter (slukningsredskaber), motor drevne brandsprøjter. Havde ansøger under sagens behandling begrænset klasse 9 til klasse 9 (dog ikke brandsprøjter) eller til sådanne bestemt angivne varearter i klasse 9, som klager er interesseret i, var der formentlig blevet bortset fra den nævnte registrering. En kopi af VR 278 1917 vedlægges.

Det indstilles herefter til Patentankenævnet at stadfæste direktoratets afgørelse.«

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den

6. august 1993.

For klageren mødte advokat Anne Rubach-Larsen, som oplyste, at klageren for tiden ikke påtænker at gøre brug af varemærket for brandsprøjter, hvorfor klageren er indstillet på at begrænse ansøgningen i klasse 9 til »klasse 9 (dog ikke brandsprøjter (slukningsredskaber) og motordrevne brandsprøjter)». I øvrigt opretholdes klagen.

Ankenævnet skal udtale

Det tiltrædes, at ansøgningen blev afslået, således som sagen forelå til bedømmelse for Direktoratet.

Efter den stedfundne begrænsning af ansøgningen i klasse 9, således som sagen nu er forelagt for Ankenævnet, findes sagen at kunne tilbagesendes til Direktoratet til fortsat behandling i realiteten.

Det tilføjes, at Ankenævnet ikke herved har taget stilling til registrerbarheden af det ansøgte.

Herefter

bestemmes

Sagen tilbagesendes til Direktoratet til fortsat behandling i realiteten.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. J.C. Warnich-Hansen.

Ingen

Varemærket DANMØNT, ansøgt registreret for alle varer og tjenesteydelser i klasserne 9, 35, 38 og 42 var afslået af Patentdirektoratet på grund af forvekslelighed med varemærket DAN, registreret for bl.a. brandsprøjter (slukningsredskaber) og motordrevne brandsprøjter i klasse 9. Efter begrænsning af ansøgningen, således at den ikke angår de nævnte varer i klasse 9, sendte Patentankenævnet sagen tilbage til Direktoratet til fortsat behandling i realiteten. Ankenævnet havde ikke derved taget stilling til registrerbarheden af det ansøgte