Ansøgning om registrering af varemærket LET SMØR afslået, da det var i strid med smørbekendtgørelsen

Ansøgning om registrering af varemærket LET SMØR afslået, da det var i strid med smørbekendtgørelsen

År 1993, den 11. oktober afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Warnich-Hansen)

følgende KENDELSE

i sagen j.nr. V 70/91: Klage fra Margarinefabrikken ALFA-SOLO A/S, Vejen, v/Patentbureau Budde, Schou & Co. A/S over Patentdirektoratets afgørelse af 23. august 1991 af varemærke- ansøgning nr. VA 3262/89 efter indsigelse fra De Danske Mejeriers Fællesorganisation, København, v/Patentbureau Chas. Hude.

Den 5. maj 1989 indleverede klageren en ansøgning om registrering af varemærket LET SMØR (figurmærke) for alle varer i klasse 29.

Ansøgningen blev den 27. december 1989 bekendtgjort i Dansk Varemærketidende.

Patentdirektoratet udtalte i skrivelse af 21. februar 1990 følgende

»Under henvisning til, at ovennævnte varemærkeansøgning er blevet bekendtgjort i Dansk Varemærketidende, skal vi meddele, at sagen, efter udløbet af indsigelsesfristen den 27 feb 1990, vil blive taget op til fornyet overvejelse, idet mærket er uegnet til registrering i medfør af bestemmelsen i § 14, stk. 1, nr. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 249 af 17 apr 1989.

Begrundelsen herfor er, at mærket indeholder betegnelsen »LET SMØR«, som er i strid med bestemmelsen i § 10, stk. 2 i bekendtgørelse om smør, nr. 663 af 20 dec 1983.'

Ved skrivelse af 26. februar 1990 nedlagde De Danske Mejeriers Fællesorganisation v/Patentbureau Chas. Hude i medfør af varemærkelovens § 20, stk. 2, indsigelse mod det ansøgte mærkes registrering.

Som indsigelsesbegrundelse anførtes følgende

»Indsigelsen nedlægges under henvisning til varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 3, idet det ansøgte mærke strider mod anden lovgivning.

Det er i denne forbindelse betegnelsen LET SMØR, der findes at være ulovlig, eftersom den strider imod smørbekendtgørelsen (Landbrugsministeriets Bekendtgørelse nr. 663 af 20. december 1983 om smør m.v.) Bekendtgørelsen indeholder nærmere regler for, hvilke betegnelser der må anvendes for smørprodukter her i landet, og betegnelsen LET SMØR omfattes ikke af bekendtgørelsen. Hvis der er tale om et lavfedtholdigt smørprodukt med et indhold af mælkefedt på 40% i modsætning til normalt 80%, er den korrekte betegnelse nu »smør 40«, hvilket bl.a. fremgår af skrivelse fra Landbrugsministeriet til Veterinærdirektoratet af 5. maj 1989.

Jeg er klar over, at det har været drøftet, om betegnelsen LET SMØR eller Let Smør 40 kunne accepteres som en generel betegnelse på et lavfedtholdigt smørprodukt med 40% mælkefedt, men pt. er der ikke givet tilladelse til anvendelse af betegnelsen LET SMØR, hvorfor det ansøgte varemærke må betragtes som værende i strid med lovgivningen. Det er klart - og fremgår iøvrigt af ovenstående - at det ansøgte mærke ikke vil kunne anvendes på markedet for et smørprodukt.

I denne forbindelse skal jeg anføre, at jeg er bekendt med, at ansøgerne anvender betegnelsen SMØR 40 på deres aktuelle lavfedtholdige smørprodukt.

Den offentliggjorte ansøgning bør herefter afslås i sin helhed. Alternativt skal jeg anmode om, at der indsættes disclaimer for betegnelsen LET SMØR, således at det er klart for enhver, at ansøgerne ikke ved en registrering opnår eneret til betegnelsen LET SMØR. Betegnelsen LET SMØR er ikke i sig selv i besiddelse af varemærkemæssigt særpræg, idet det umiddelbart vil være beskrivende for et lavfedtholdigt smørprodukt.

Imidlertid løser en disclaimer ikke det principielle problem, at mærket er i strid med Landbrugsministeriets bekendtgørelse, og jeg skal derfor på indsigernes vegne fastholde indsigelsen støttet på varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 3.'

I skrivelse af 28. februar 1990 udtalte Direktoratet

»Efter indsigelsesfristens udløb i ovennævnte varemærkeansøgning skal det meddeles, at direktoratet i medfør af bestemmelsen i § 21 i varemærkeloven, har taget nærværende ansøgning op til fornyet behandling.

Mærket er herefter fundet uegnet til registrering i medfør af bestemmelsen i § 14, stk. 1, nr. 3 i varemærkeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 249 af 17 apr 1989.

Begrundelsen herfor er, at mærket indeholder betegnelsen »LET SMØR«, som er strid med bestemmelsen i § 10, stk. 2 i bekendtgørelse om smør, nr. 663 af 20 dec 1983.

Hvis De ønsker at udtale Dem i anledning af den trufne afgørelse, må det ske inden udløbet af ovennævnte svarfrist, da ansøgningen ellers vil blive afslået.'

Klageren anførte i skrivelse af 7. maj 1990 følgende

»Vi henviser til den med direktoratets skrivelse af 7. marts 1990 modtagne indsigelse nedlagt for De Danske Mejeriers Fællesorganisation og baseret på Varemærkelovens § 14 stk. 1, nr. 3), idet det ansøgte mærke skulle være i strid med anden lovgivning.

Ansøgerne er fuldt ud bekendt med indholdet af Landbrugsministeriets Bekendtgørelse Nr. 663 af 20. december 1983 om smør m.v., men ansøgerne ønsker at fastholde ansøgningen og begærer indsigelsen afvist med følgende begrundelse. Netop inden for området for spiselige fedtstoffer er der for tiden en stærk udvikling i lovgivningen nødvendiggjort af og afpasset efter fælles EF-regler. Indholdet af Bekendtgørelse Nr. 663 er da også i opbrud og afvigelser derfra tillades. Som følge deraf b53r en påberåbelse af Bekendtgørelse Nr. 663 ikke kunne medføre, at det ansøgte mærke afvises fra registrering.

Reglen i Varemærkelovens § 14 stk. 1, nr. 3) anvendes meget sjældent og der må for indsigerne være tænkt på det forhold, at anvendelse af det ansøgte mærke ville være retsstridig. Gennemførslen af en varemærkeregistrering i Danmark stiller ikke noget krav til ansøgerne om, at mærket skal have været taget i anvendelse eller skal tages i anvendelse. Registrering af et »forrådsmærke« er fuldt legalt. En registrering af det ansøgte mærke vil således ikke i sig selv medføre, at der sker anvendelse af det pågældende mærke, og det er retsstridigheden af et mærkes anvendelse, der kan føre til afvisning efter § 14 stk. 1, nr. 3).

Ansøgerne mener ikke, den påberåbte lovregel er relevant i nærværende tilfælde. Der henvises i øvrigt til, at der uafladeligt registreres varemærker, hvis umiddelbare anvendelse vil være retsstridig. Der tænkes her på varemærker for farmaceutiske præparater. En anvendelse af disse varemærker for et farmaceutisk præparat, før dette er godkendt efter anden lovgivning - optagelse i Specialitetsregisteret - ville være klart retsstridig. Der stilles imidlertid ikke krav til en forhåndsgodkendelse til optagelse i Specialitetsregisteret, før varemærket kan optages i Varemærkeregisteret.

Indsigerne synes at være inde på, at der kun bør registreres varemærker inden for vareområdet for Bekendtgørelse Nr. 663, såfremt varemærket er afpasset til reglerne i Bekendtgørelsen. Ansøgerne er af den opfattelse, at der principielt bør kunne registeres varemærker, uanset at disse ikke umiddelbart kan tages i anvendelse, og specielt mener man, at reglen i § 14 stk. 1, nr. 3) bør fortolkes ens, uanset om der er tale om varemærker for farmaceutiske produkter eller for spiselige fedtstoffer. En imødekommelse af indsigelsen ville trække en linie til fordel for et enkelt vareområde, og det har næppe været lovgivers mening.'

Ved skrivelse af 28. juni 1990 anførte klageren følgende

»Vi henviser til direktoratets skrivelse af 28. februar 1990, hvorved det meddeles, at ansøgningen har været optaget til fornyet behandling, og at det ansøgte mærke herefter er fundet uegnet til registrering i medfør af bestemmelsen i Varemærkelovens § 14 stk. 1, nr. 3), idet betegnelsen LET SMØR, der indeholdes i mærket, må anses i strid med bestemmelsen i § 10 stk. 2 i Bekendtgørelse Nr. 663 af 20. december 1983.

Ansøgerne er som fabrikanter af spiselige fedtstoffer fuldt ud bekendt med indholdet af Landbrugsministeriets Bekendtgørelse Nr. 663 om smør m.v. Inden for området for spiselige fedtstoffer er der for tiden en stærk udvikling i lovgivningen nødvendiggjort af og afpasset efter fælles EF-regler. Indholdet af Bekendtgørelse nr. 663 er da også i opbrud og afvigelser derfra tillades. Direktoratets påberåbelse af den pågældende Bekendtgørelse efter dens umiddelbare ordlyd er i dag for vidtgående, når der henses til, hvilke afvigelser fra Bekendtgørelsens indhold der tillades.

Ansøgerne tillader sig endvidere at henvise til den besvarelse, man har indleveret i anledning af den for De Danske Mejeriers Fællesorganisation nedlagte indsigelse mod ovennævnte mærkes registrering. Det deri fremførte bedes også taget i betragtning ved direktoratets yderligere vurderinger i denne sag.« Indsigeren fastholdt indsigelsen ved skrivelse af 24. juli 1990 og anførte følgende

»På indsigernes vegne skal jeg fastholde, at det ansøgte mærke som følge af betegnelsen LET SMØR ikke bør registreres, jf. varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 3. Denne bestemmelse i varemærkeloven tager netop sigte på et tilfælde af den foreliggende art, hvor varemærket netop på grund af betegnelsen LET SMØR er i strid med Landbrugsministeriets Bekendtgørelse nr. 663 af 20. december 1983 om smør m.v. (Smørbekendtgørelsen). Under disse omstændigheder ses der ikke at være hjemmel til at acceptere et »forrådsmærke«, og der kan heller ikke trækkes nogen parallel til varemærker for Farmaceutiske præparater, eftersom disse ikke umiddelbart vil stride imod anden lovgivning. Der kræves blot efterfølgende en yderligere godkendelse af hensyn til reglerne omkring specialitets-registrering m.v.

Jeg henstiller herefter endnu en gang høfligst til Direktoratet, det ansøgte mærke afslås i medfør af bestemmelsen i Varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 3. Subsidiært henstiller jeg, at der inden registrering indsættes disclaimer for betegnelsen LET SMØR, jf. indsigelsesbegrundelsen af 26. februar 1990.'

I skrivelse af 28. september 1990 fastholdt klageren ansøgningen og anførte følgende

»I anledning af indsigernes subsidiære henstilling, at der i ansøgningen skal indsættes en disclaimer for betegnelsen LET SMØR, tillader ansøgerne sig at henvise til, at der i nærværende tilfælde næppe »er særlig anledning til at antage, at mærkets registrering kan medføre tvivl med hensyn til varemærkerettens omfang«, jfr. Varemærkelovens § 15, stk. 2, idet en sådan tvivl ikke forekommer i nærværende tilfælde. Der er her tale om det ganske almindelige adjektiv »let«, der i dag er særdeles meget anvendt i forbindelse med fødevarer og indgår i mange varemærkeregistreringer bestående af kombinerede mærker, samt det generiske ord »smør«, der må siges at være kendt af enhver. Indsættelse af en disclaimer i nærværende ansøgning må således anses for ganske overflødig, og en sådan vurdering vil også være i overensstemmelse med Direktoratets sædvanlige restriktive praksis på dette område. Vi henviser i øvrigt til, at Direktoratet endnu ikke har reageret på vor skrivelse af 28. juni 1990 i anledning af Direktoratets afslag på registrering af nærværende ansøgning.

Det henstilles således fortsat, at den nedlagte indsigelse tilbagevises, og det ansøgte mærke nu føres til registrering.'

Ved skrivelse af 16. november 1990 forespurgte Patentdirektoratet Landbrugsministeriet om registrering af det ansøgte mærke ville stride mod Landbrugsministeriets bekendtgørelse om smør nr. 363 af 20. december 1983.

Landbrugsministeriet udtalte hertil i skrivelse af 21. december 1990 følgende

»Patentdirektoratet har ved skrivelse af 16/11-90 anmodet Landbrugsministeriet om at oplyse, om en registrering af et varemærke indeholdende betegnelsen LET SMØR vil stride mod smørbekendtgørelsen.

Det fremgår af den vedlagte kopi af figurmærket, at ordene »LET SMØR« er planlagt at stå alene. Desuden har Patentdirektoratet over for Landbrugsministeriet oplyst, at varemærket er begæret klassificeret i klasse 29, som er den internationale klassificering af bl.a. mælk og mejeriprodukter. Markedsføring af lavfedtholdigt smør kræver dispensation fra Veterinærdirektoratet, som bl.a. vil tage stilling til produktets varebenævnelse. Det må forventes, at betegnelsen »LET SMØR« ikke vil blive godkendt, idet der tidligere er truffet beslutning om at benævne lavfedtholdige smørprodukter »smør x«, hvor »x« angiver mælkefedtprocenten.

På denne baggrund skal man meddele Patentdirektoratet, at figurmærket med påtegningen »LET SMØR« som eneste benævnelse vil stride mod smørbekendtgørelsens § 10, stk. 2.'

Klageren anførte herefter i skrivelse af 22. april 1991 følgende

»På ansøgernes vegne skal vi meddele, at man fortsat ønsker at fastholde ansøgningen.

Samtidig kan vi meddele, at ansøgningen ønskes begrænset til kun at omfatte Klasse 29: lavfedtholdige spiselige fedtstoffer.

Under henvisning til Landbrugsministeriets bemærkning om, at det må forventes, at betegnelsen LET SMØR ikke vil blive godkendt i forbindelse med markedsføring af lavfedtholdigt smør, tillader vi os at henvise til, at det er ansøgernes opfattelse, at dette forhold ikke bør have indflydelse på, hvorvidt der kan foretages en varemærkeregistrering af det ansøgte mærke, da det må anses fuldt legalt at ønske at registrere et forrådsmærke til mulig fremtidig anvendelse.

Vi henviser her til vort brev af 7. maj 1990, hvor vi nærmere har behandlet spørgsmålet om forrådsmærker. Endvidere henviser vi til indholdet af vort brev af 28. september 1990 i forbindelse med indsigernes anførsel af, at man ville være villige til at acceptere registrering af det ansøgte mærke, såfremt en registrering blev gennemført med en disclaimer for ordene LET SMØR.

Da indsigerne således ikke har anfægtet mærkets principielle registrerbarhed, mener ansøgerne, at Direktoratet nu efter en samlet vurdering af alle sagens aspekter bør tillade registrering, da ønsket om registrering af et forrådsmærke er helt legalt.«

Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 23. august 1991 og afslog ansøgningen med følgende begrundelse: »Det skal herefter meddeles, at direktoratet fastholder sin afgørelse af 28 feb 1990, hvorefter mærket er fundet uegnet til registrering i medfør af bestemmelsen i § 14 stk. 1 nr. 3 i varemærkeloven, hvorefter et varemærke ikke må registreres, når mærket f.eks. strider mod lov.

Ansøgningen afslås derfor under henvisning til nævnte lovbestemmelse, da mærket indeholder betegnelsen Let Smør, og dette er i strid med bestemmelsen i Smørbekendtgørelse nr. 363 af 20 dec 1983 § 10 stk. 2. Denne afgørelse er også i overensstemmelse med Landbrugsministeriets skrivelse hertil.

Der er samtidigt taget stilling til den nedlagte indsigelse, der herefter er taget til følge for så vidt angår bestemmelsen i § 14 stk. 1 nr. 3.«

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 22. oktober 1991 indbragt for Patentankenævnet med påstand om, at Patentdirektoratet pålægges at omgøre afgørelsen. Som ankebegrundelse har klageren anført følgende

»Det er klagernes opfattelse, at afvisningen af nærværende ansøgning på basis af Varemærkelovens § 14, stk 1, nr. 3, bør omgøres. Afvisningen er nærmere begrundet ved henvisning til, at det ansøgte mærke indeholder betegnelsen LET SMØR, som er i strid med bestemmelsen i § 10, stk. 2, i Bekendtgørelse om smør nr. 363 af 20. december 1983.

Patentdirektoratet har indhentet en udtalelse fra Landbrugsministeriet i sagen og ministeriet har ved skrivelse af 21. december 1990 meddelt, at markedsføring af lavfedtholdigt smør vil kræve dispensation fra Veterinærdirektoratet. Det meddeles yderligere, at »det må forventes, at betegnelsen LET SMØR ikke vil blive godkendt, idet der tidligere er truffet beslutning om at benævne lavfedtholdige smørprodukter »smør x«, hvor »x« angiver mælkefedtprocenten.'

Som påpeget af klagerne over for Patentdirektoratet under sagens behandling, er der et opbrud i fortolkningen af Bekendtgørelse nr. 363, og der er givet vidtgående dispensationer i forhold til Bekendtgørelsens indhold. Bekendtgørelsen kan således i dag ikke udelukkende læses og fortolkes i henhold til sit indhold men må også ses i lyset af de allerede givne dispensationer derfra. Patentdirektoratets afvisning af den verserende ansøgning under henvisning til, at den må anses at stride mod anden lovgivning, her konkret Bekendtgørelse nr. 363 må tilbagevises, idet ingen i dag med sikkerhed ville kunne sige, hvorledes en mulig fremtidig ansøgning om dispensation fra Bekendtgørelsens regler vil blive afgjort.

Landbrugsministeriets udtalelse om, at det må forventes, at betegnelsen LET SMØR ikke vil blive godkendt, er efter ansøgernes mening ret hypotetisk. Presset for en fuldstændig ophævelse af Bekendtgørelse nr. 363 under hensyn til gennemførelsen af EF's indre marked må i de nærmeste år forventes at blive særdeles stærkt. Landbrugsministeriets forventninger til, hvad der vil blive givet tilladelse til fremover kan vise sig hurtigt at miste forudsætningsgrundlaget. På denne baggrund finder klagerne det ganske urimeligt, at man afskæres muligheden for at få registreret det ansøgte mærke som et såkaldt forrådsmærke. Klagerne er fuldt ud bekendt med, at man i dag ikke ville kunne markedsføre et lavfedtholdigt spiseligt fedtstof under det ansøgte varemærke. Imidlertid er det fuldt legalt at foretage en varemærkeregistrering af et mærke til eventuel fremtidig brug. Det har været påpeget over for Patentdirektoratet, at der konstant foretages registrering af varemærker, der ikke umiddelbart vil kunne tages i anvendelse af hensyn til anden lovgivning. Der henvises her til varemærker for farmaceutiske produkter, hvor markedsføringen af de omhandlede produkter først kan ske efter nærmere godkendelse af produkterne og optagelse i det såkaldte Specialitetsregister. Principielt ses der ikke at være forskel på, om et produkt kun kan markedsføres under en given betegnelse efter nærmere dispensation fra Veterinærdirektoratet, eller om produktet kan kræves optaget i Specialitetsregisteret, før markedsføring kan finde sted. I begge tilfælde bør registrering af produktets varemærke kunne finde sted.

Under sagens behandling i Patentdirektoratet har der også foreligget en indsigelse indgivet på vegne De Danske Mejeriers Fællesorganisation. Indsigerne har påpeget, at såfremt ansøgningen ikke kunne afvises på grundlag af Varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 3, ville man subsidiært kræve, at registrering kun gennemførtes med en disclaimer for ordene LET SMØR i mærket.

Det synes således at være Fællesorganisationens opfattelse, at det måtte være tvivlsomt, om der var hjemmel til at afvise det ansøgte mærke fuldstændigt fra registrering. Over for nævnte indsigeres subsidiære påstand har klageren fremført, at en disclaimer for ordene LET SMØR må anses ganske overflødig, da det vil være indlysende, at der ved en registrering af det ansøgte mærke ikke for ansøgerne ville være opnået nogen eneret til henholdsvis det generiske ord SMØR og heller ikke ordet LET, hvor sidstnævnte danner bestanddel af særdeles mange registrerede varemærker inden for fødevareområdet. Endvidere er disclaimere for mærkebestanddele usædvanlige for dansk varemærkepraksis.'

Indsigeren har ved skrivelse af 11. maj 1992 anmodet om stadfæstelse af afgørelsen og har bl.a. anført følgende

»På vegne indsigerne, Danske Mejeriers Fællesorganisation, skal jeg herved høfligst anføre, at en registrering af det under VA 3262/1989 ansøgte varemærke indeholdende betegnelsen LET SMØR fortsat ville være i strid med bestemmelsen i varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 3, jf. lov nr. 211 af 11. juni 1959 med senere ændringer. Årsagen er som anført i Patentdirektoratets skrivelse af 23. august 1991, at betegnelsen LET SMØR vil være i strid med bestemmelsen i Landbrugsministeriets bekendtgørelse om smør nr. 363 af 20. december 1983 § 10, stk. 2.

Danske Mejeriers Fællesorganisation kan således i det hele tilslutte sig Patentdirektoratets afgørelse af 23. august 1991, hvorefter varemærkeansøgning VA 3262/1989 afslås. Foruden til Patentdirektoratets nævnte skrivelse henvises især til undertegnedes indsigelse med begrundelse af 26. februar 1990 samt yderligere indlæg dateret den 24. juli 1990.

Det anføres i ankebegrundelsen, side 1 sidste afsnit, at »ingen i dag med sikkerhed ville kunne sige, hvorledes en mulig fremtidig ansøgning om dispensation fra bekendtgørelsens regler vil blive afgjort«, men det kan ikke med rimelighed begrunde, at smørbekendtgørelsens klare regel, således som den fortolkes i dag, ikke skulle anvendes. Det anføres videre, at Landbrugsministeriets udtalelse vedrørende betegnelsen LET SMØR er ret hypotetisk, men det må bero på en misforståelse, eftersom det hypotetiske udelukkende ligger i, at der ikke foreligger en konkret ansøgning for Landbrugsministeriet. Hvis en sådan ansøgning blev indleveret, ville svaret være klart, nemlig at betegnelsen LET SMØR ikke kunne godkendes, da den var i strid med smørbekendtgørelsens regel i § 10, stk. 2.

Klagerne angiver da også at være fuldt ud bekendt med, at man ikke i dag ville kunne markedsføre et lavfedtholdigt spiseligt fedtstof under anvendelse af det ansøgte varemærke. Varemærket er altså i strid med gældende regler, og det er netop, hvad bestemmelsen i varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 3 skal tage højde for.

Henvisningen til varemærker for farmaceutiske produkter er ikke relevant, eftersom sådanne varemærker også ville kunne afvises under henvisning til varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 3, såfremt det klart var i strid med gældende bestemmelser. En efterfølgende godkendelse af Sundhedsstyrelsen kan ikke sidestilles med en dispensation fra de gældende regler i smørbekendtgørelsen.

Der er i smørbekendtgørelsen ikke givet dispensationsmulighed, for så vidt angår betegnelsen LET SMØR, men der er givet dispensation til at fremstille f.eks. smør med 40% fedtindhold. Der er ingen usikkerhed med hensyn til, hvordan fremtidige ansøgninger vedrørende betegnelsen LET SMØR vil blive afgjort i henhold til smørbekendtgørelsens bestemmelser. Det anføres i ankebegrundelsen, side 2, næstsidste afsnit, at Danske Mejeriers Fællesorganisation synes at være af den opfattelse, »at det måtte være tvivlsomt, om der var hjemmel til at afvise det ansøgte mærke fuldstændigt fra registrering«. Denne opfattelse er klart urigtig, idet Danske Mejeriers Fællesorganisation ikke et øjeblik er i tvivl om, at der i lovgivningen er hjemmel til at afvise det ansøgte mærke fuldstændigt fra registrering.

I forbindelse med, at der fra EF's side om nogle år forventes at ville blive udstedt et direktiv vedrørende bl.a. smør, blandingsprodukter og margarine, vil der utvivlsomt blive fastsat regler for lovligt anvendelige betegnelser og for krav til sammensætninger. Af de arbejdsdokumenter, der foreligger, fremgår det klart, at der som i den gældende danske smørbekendtgørelse vil blive fastsat regler for anvendelse af diverse betegnelser. For et produkt med 40% fedt er benævnelsen i det foreløbige EF-arbejdsdokument »fedtfattigt smør« eller »smør 40«. Der er således intet, der peger i retning af, at betegnelsen LET SMØR skulle blive lovliggjort af EF.'

Patentankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 25. juni 1993.

Ingen gav møde.

Ankenævnet skal udtale

I forarbejderne til varemærkeloven af 1959 hedder det om lovens § 14, stk. 1, nr. 3, at »ved mærker, som strider mod lov, sigtes såvel til mærker, hvis udseende er i strid med gældende lovgivning, som til sådanne, hvis anvendelse vil være retsstridig.«

Med denne bemærkning og i det hele af de af Patentdirektoratet anførte grunde

bestemmes

Patentdirektoratets afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. J.C. Warnich-Hansen.

Ingen

Varemærket LET SMØR (figurmærke), ansøgt registreret for alle varer i klasse 29, fundet at stride imod bestemmelsen i § 10, stk. 2, i bekendtgørelse om smør, nr. 663 af 20. december 1993. Ansøgningen derfor afslået