Forvekslelighed mellem det ansøgte varemærke TV-2, ansøgt registreret for bl.a. beklædning i klasse 25, og varemærket TV-2, anvendt for bl.a. beklædningsgenstande

Forvekslelighed mellem det ansøgte varemærke TV-2, ansøgt registreret for bl.a. beklædning i klasse 25, og varemærket TV-2, anvendt for bl.a. beklædningsgenstande

År 1993, den 25. juni afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Warnich-Hansen)

følgende KENDELSE

i sagen j.nr. V 16/91: Klage fra Steffen Brandt, Sven Gaul, Georg Olesen og Hans-Erik Lerchenfeld, alle Århus v/Advokakt Hans-Jørn Andersen, Århus over Patentdirektoratets afgørelse af 21. januar 1991 af varemærke- ansøgning nr. VA 1561 1986 fra PP/3 marketing v/Egon Pedersen, Åbenrå, v/Patentbureau Chas. Hude.

Den 10. marts 1986 indleverede PP/3 marketing v/Egon Pedersen, Åbenrå, en ansøgning om registrering af varemærket TV-2 (figurmærke) for varearten beklædning i klasse 25. Ansøgningen blev den 11. marts 1987 bekendtgjort i Dansk Varemærketidende.

Ved skrivelse af 14. maj 1987 nedlagde klageren i medfør af varemærkelovens § 20, stk. 2, indsigelse mod registrering af det ansøgte mærke. Som begrundelse for indsigelsen anførtes

»Jeg skal(...)protestere mod registreringen, idet jeg anser figurmærket som næsten identisk med det af mine klienter gennem CBS Records ApS den 24/2 d.å. anmeldte figurmærke.

Jeg kan samtidig oplyse, at mine klienter siden 1982 har anvendt figurmærket for sine produkter, herunder navnlig grammofonplader, men tillige som betegnelse for de produkter, man har solgt under anvendelse af figurmærket, herunder beklædningsgenstande.

Det er således min opfattelse, at en fremtidig anvendelse af det til registrering optagne figurmærke indebærer en åbenbar risiko for forveksling med det produkt, mine klienter har markedsført, ligesom en anvendelse af figurmærket medfører, at PP/2 Marketing v/Egon Pedersen uberettiget vil få del i den til forretningskendetegnet knyttede good-will, som mine klienter har oparbejdet gennem 5 år.

Med hensyn til sammenligneligheden er det min opfattelse, at den væsentligste forskel består i, at den prik, der er anført mellem bogstavsbetegnelsen og 2-tallet er kvadratisk i det nye mærke, mens den i det af mine klienter anmeldte figurmærke er rund.

Derudover er der foretaget en mindre typografisk ændring, ligesom der er tilføjet en skyggeeffekt.

Det således til registrering optagne figurmærke kan ikke anses at have det til registrering fornødne særpræg, hvorfor jeg venligst beder Dem meddele, om figurmærket henset til det ovenfor anførte vil blive registreret.

Jeg vedlægger som bilag fotokopi af p. 102 i registreringstidende for vare- og fællesmærker fra 11/3 1987 og kan samtidig oplyse, at jeg har anmodet CBS Records ApS om at fremsende aftryk af det af mine klienter tidligere anmeldte figurmærke, ligesom jeg har anmodet samme selskab om at eftersende dokumentation for mine klienters tidligere anvendelse af figurmærket.«

Med skrivelse af 11. juni 1987 indleverede CBS Records Aps kopi af diverse materiale. I skrivelsen anførtes bl.a.

»...Figurmærket har siden været anvendt i forbindelse med samtlige af gruppens efterfølgende plade/bånd/compact disc udgivelser og dertilhørende »merchandising« så som plakater, pressepublikationer, tøj (T-shirts, sweat-shirts, jakker) m.m. Musikgruppen er stadig aktiv, og figurmærket vil blive anvendt i samme sammenhænge i fremtiden.'

Ansøger imødegik ved skrivelse af 25. november 1987 indsigelsen og anførte

»Vedrørende indsigelsen fra Steffen Brandt, Sven Gaul, Hans Erik Lerchenfeldt og Georg Olesen v/advokatfirmaet Storm Mortensen henviser jeg til indsigelsesskrivelse af 14. maj 1987 med bilag.

Indsigerne henviser til 3 forskellige grundlag, nemlig navnet på den århusianske musikgruppe TV-2, varemærkeanmeldelse af 24. februar 1987 og endelig brug i forbindelse med markedsføringen af de musikalske produkter.

Man kan indledningsvis fastslå, at TV-2 er en almindelig og velkendt forkortet betegnelse for fjernsynets kommende program 2 og det er almindeligt antaget, at enerettigheder til sådanne betegnelser er vanskelige at skabe og bevare. Når dette sammenholdes med det generelle synspunkt, at firmaer/musikgrupper, som alt overvejende hovedregel kun nyder beskyttelse indenfor sit eget snævre virksomhedsområde, må det være klart, at de rettigheder indsigerne måtte have skabt omkring gruppenavnet i hvert fald ikke kan udstrækkes så vidt, at de omfatter produkter i klasse 25.

For så vidt angår varemærkeansøgningen af 24. februar 1987 skal det blot bemærkes, at den prioritetsmæssigt er nyere end anmeldernes mærke, således at anmelderne har den bedste prioritetsmæssige stilling.

Endelig påberåber indsigerne sig det faktum, at de har anvendt varemærket TV-2 før 10. marts 1986, hvor ansøgning nr. 1561/86 blev indleveret.

Man søger at dokumentere denne brug ved forskellige brevpapirer, men egentlig dokumentation i form af afbildninger af produkter, fakturaer, salgstal m.m. mangler. Dette er dog måske mindre væsentligt, idet den brug anmelderne påstår at have udøvet er af en særdeles speciel karakter. TV-2 anvendes efter det oplyste på ingen måde som varemærke, men udelukkende som et kendemærke for gruppen uden nogen varemærkefunktion. Navnet tjener ingen produktadskillende funktion, men tilkendegiver udelukkende bærerens tilknytning til en bestemt gruppe musikfans.

Med henvisning til ovenstående påstås indsigelsen afslået, men såfremt Direktoratet måtte give indsigerne lejlighed til at fremkomme med yderligere materiale eller argumenter i sagen, skal jeg anmode om at blive gjort bekendt hermed, således at jeg kan få lejlighed til at ytre mig, inden afgørelse træffes.«

En for den selvejende institution TV-2 nedlagt indsigelse blev efter en konkret stillingtagen frafaldet ved skrivelse af 3. februar 1988.

Indsigerne udtalte i skrivelse af 26. september 1988

»På min klients vegne skal jeg herved meddele, at indsigelsen mod registreringen af figurmærket frafaldes, såfremt der meddeles ansøgeren modhold, der tillader min klient i klasse 25 samt i øvrigt at sælge og markedsføre produkter i det omfang, min klient hidtil har gjort under anvendelse af betegnelsen TV-2 og med anvendelse af det figurmærke, min klient har anmeldt til registrering den 24. februar 1987.«

I skrivelse af 24. januar 1989 anførte ansøgeren følgende

»Jeg kan oplyse, at anmelderne ønsker indsigelsesproceduren fortsat.

Til de af indsigerne påberåbte rettigheder kan for god ordens skyld nævnes, at ansøgning nr. 1160/87 er uden relevans, idet denne er indleveret efter anmeldernes ansøgning nr. 1561/86.

Indsigelsen baserer sig herefter udelukkende på ældre rettigheder skabt gennem brug af TV-2 mærker og indsigerne fremsender enkelte kopier af annoncer fra 1985/86 som dokumentation for salg af T-shirts påtrykt TV-2. Hertil skal bemærkes, at den grundlæggende betingelse for, at en varemærkeret kan etableres gennem brug er, at navnet rent faktisk anvendes som varemærke med den hensigt at adskille mærkeindehaverens produkter fra andre produkter af lignende art. I det her foreliggende tilfælde er TV-2 betegnelsen udelukkende anvendt som dekoration og reklame for popgruppen uden varemærkefunktion indenfor beklædningsområdet. Allerede af denne årsag finder jeg, at indsigelsen må afvises.

Det skal yderligere bemærkes, at det indsendte materiale er utilstrækkeligt som dokumentation for relevante brugsrettigheder. Materialet består blot af en kort redegørelse fra indsigerne og et par kopier af brochurer fra 1987/86. Indsigerne dokumenterer på ingen måde, at de mærkede produkter har været markedsført og yderligere foreligger hverken information eller dokumentation for fortsat brug.

Under henvisning til ovenstående anmoder jeg om, at indsigelsen afslås på det foreliggende grundlag...«

Patentdirektoratet traf den 23. februar 1989 følgende afgørelse i sagen

»Det skal indledningsvis bemærkes, at indsigelsen der er nedlagt under henvisning til indsigernes ansøgning VA 1160 1987 ikke kan tages til følge, idet denne ansøgning er indgivet senere end nærværende ansøgning, nemlig den 24. februar 1987, medens nærværende ansøgning er indgivet den 10. marts 1986. I øvrigt omfatter indsigernes ansøgning tjenesteydelser i klasse 38 og 41, og disse kan ikke anses for ligeartede med varearten beklædning.

I medfør af bestemmelsen i § 14, stk. 1, nr. 6 i varemærkeloven må et varemærke ikke registreres, når mærket er forveksleligt med et varemærke, der er taget i brug her i landet på det tidspunkt, da ansøgningen om registrering indgives og som vedvarende anvendes her. Det skal tillige dreje sig om kolliderende varearter, jf. bestemmelsen i § 6 i varemærkeloven.

Det materiale De har indsendt er ikke tilstrækkeligt som dokumentation for, at betegnelsen TV-2 er taget i brug her i landet for beklædning, og at det fortsat anvendes her. Materialet viser kun, at betegnelsen har været anvendt i enkelte tilfælde i 1985. Indsigelsen nedlagt under henvisning til brug, kan derfor ikke tages til følge på det foreliggende grundlag. Såfremt der indsendes yderligere materiale i sagen fx fakturaer eller en erklæring fra en brancheforening, der dokumenterer, at betegnelsen har været brugt som varemærke for bestemt angivne beklædningsgenstande før ansøgningens indgivelse, og fortsat anvendes som sådant, vil der blive taget endelig stilling til indsigelsen.

Det nævnte materiale forventes indsendt hertil snarest belejligt og senest inden 4 måneder fra dato, da der i modsat fald vil blive truffet endelig afgørelse i sagen på det grundlag, der foreligger på afgørelsestidspunktet.«

Efter forlængelse af svarfristen oplyste indsigerne ved skrivelse af 15. september 1989 følgende

»Jeg skal i ovennævnte varemærkesag og i henhold til den af Patentdirektoratet trufne afgørelse fremsende følgende

1. Kopi af faktura nr. 001308 af 17/4 1983.

2. Kopi af faktura nr. 001443 af 30/9 1983.

3. Kopi af faktura nr. 001448 af 3/10 1983.

4. Kopi af faktura nr. 001470 af 24/12 1983.

5. Kopi af faktura nr. 001513 af 21/12 1983.

Fakturaerne fremsendes til dokumentation af, at TV-2 i 1983 som et led i markedsføringen forhandlede T-shirts, sweet-shirts m.v. påtrykt min klients logo. Jeg kan i denne forbindelse oplyse, at de pågældende markedsføringstiltag allerede påbegyndtes i 1982 og de pågældende beklædningsgenstande var forsynet med logoet »TV-2« samt titlen på den plade, som min klient udgav på daværende tidspunkt, aktuelt »Verden er vidunderlig«.

Min klient har efterfølgende ved pladeudgivelser tilsvarende fået trykt T-shirts, sweet-shirts m.v. påtrykt min klients logo »TV-2« med angivelse af navnet på den plade, som aktuelt blev udgivet i de pågældende år.

Jeg kan i forhold til ovennævnte fakturaer oplyse, at min klient fortsat er i besiddelse af enkelte af de T-shirts, der blev fremstillet hos Jydsk Stoftryk, og om fornødent kan et eksemplar af pågældende T-shirts fremsendes til direktoratet.

Jeg fastholder derfor på min klients vegne den rejste indsigelse, og såfremt direktoratet måtte ønske yderligere oplysninger, står jeg til Deres rådighed.'

Ansøgeren udtalte hertil i skrivelse af 15. november 1989

»Brevet af 15. september 1989 er vedlagt kopier af fakturaer fra Jydsk Stoftryk alle fra 1983 vedrørende tryk på T-shirts og sweat-shirts. Fakturaerne viser intet om, hvad der blev trykt, men såfremt det måtte dreje sig om indsigernes TV 2 logo, kan det vel fastslås, at trykket udelukkende har decorative funktioner uden varemærkepræg, jfr. tidligere korrespondance i sagen. Det kan tillige nævnes, at den brug der søges dokumenteret udelukkende refererer sig til 1983. Fortløbende brug er således på ingen måde dokumenteret.

Under henvisning til ovenstående mener jeg, at Direktoratet kan bortse fra det sidst indleverede materiale fra indsigerne og jeg skal anmode om, at der træffes afgørelse på det nu foreliggende grundlag.«

Direktoratet udtalte i skrivelse af 1. februar 1990 bl.a.

»Direktoratet er enig med ansøger i, at de indsendte fakturaer, uanset at de er stilet til TV-2, Svend Gaul, ikke direkte omtaler, hvilket logo, der har været trykt på beklædningsgenstandene. Det er tillige tvivlsomt om de pågældende T-shirts og sweatshirts har været markedsført, altså solgt, under varemærket »TV-2« eller logoet alene har haft et dekorativt formål. Endelig er der fortsat ikke indsendt materiale, der dokumenterer, at mærket fortsat, altså indtil dags dato, anvendes som varemærke for de pågældende varearter.

Kan der ikke indsendes fyldestgørende materiale, der dokumenterer logoets brug som varemærke i den periode, der er omtalt i § 14, stk. 1, nr. 6 i varemærkeloven, vil indsigelsen ikke kunne tages til følge.

Det nævnte materiale forventes indsendt hertil snarest muligt og senest inden udløbet af ovennævnte svarfrist, da der i modsat fald vil blive truffet endelig afgørelse i sagen.'

Indsigerne anførte i skrivelse af 29. marts 1990 følgende

»Jeg fremsender vedlagt

1.Kopi af udskrift af Registreringstidende for vare- og fællesmærker, hvori er angivet anmelderens registreringsanmodning for klasse 25.

2.Kopi af min klients varemærkeregistrering under reg.nr. VR 05.322 1989 for klasse 38 og 41.

Det logo, som TV-2 har anvendt på primært T-shirts har været det logo, der fremgår af registreringsattesten fra Patentdirektoratet.

Som det fremgår af korrespondancen har mine klienter benyttet det pågældende logo allerede fra 1983 at regne, men mine klienter er ikke i besiddelse af eksemplarer af de pågældende T-shirts.

Når henses til, at det henstår som uimodsagt, at mine klienter har markedsført T-shirts påført det logo, der er registreret i Patentdirektoratet og når henses til, at de 2 logoer/figurmærker fremtræder som næsten identiske, må jeg fastholde, at anmelderen ikke bør kunne registrere det anmeldte logo i den aktuelle udformning.«

I skrivelse af 19. september 1990 anførte ansøgeren hertil

»Dette indlæg indeholder i det store og hele kun en henvisning til, hvad tidligere er fremført uden nogen form for yderligere dokumentation. Det anføres dog, at det henstår som uimodsagt, at indsigerne har markedsført T-shirts påført det logo, der er registreret i Patentdirektoratet, hvilket jeg bestemt ikke kan erklære mig enig i.

Der er foreløbig alene dokumenteret, at der er blevet købt nogle beklædningsgenstande med et vist påtryk uden at det er dokumenteret, hvilket tryk der er på de pågældende varer og uden dokumentation for, at disse varer er blevet solgt. Dokumentationen angår alene året 1983. Jeg henviser i denne forbindelse til Direktoratets afgørelse dateret 1. februar 1990, hvor det i næstsidste afsnit anføres »kan der ikke indsendes fyldestgørende materiale, der kan dokumentere logoets brug som varemærke i den periode, der er omtalt i § 14, stk. 1, nr. 6 i varemærkeloven, vil indsigelsen ikke kunne tages til følge«.

Indsigerne har ikke opfyldt det af Direktoratet rejste krav til påvisning af indarbejdelse og jeg må derfor anmode Direktoratet om at afslå den nedlagte indsigelse.'

Patentdirektoratet traf den 21. januar 1991 endelig afgørelse i sagen og afviste indsigelsen med følgende begrundelse

»Således som direktoratet tidligere har oplyst, må et varemærke ikke registreres, når mærket er forveksleligt med et varemærke, der er taget i brug her i landet på det tidspunkt, da ansøgningen om registrering indgives og som vedvarende anvendes her jf. § 14, stk. 1, nr. 6 i varemærkeloven.

Der må anses for at være mærkelighed mellem det ansøgte mærke og det mærke, der er registreret for indsigerne under VR 5322 1989. Dette er et figurmærke bestående af bogstaverne TV, en sort prik og tallet 2 opstillet på en speciel måde. Registreringen omfatter imidlertid alene tjenesteydelser i klasserne 38 og 41. Denne registrering kan derfor ikke være til hinder for det ansøgte mærkes registrering, da der ikke er kollision eller lighed mellem de pågældende tjenesteydelser og varearter. Iøvrigt er nærværende ansøgning indgivet før indsigernes ansøgning.

For så vidt angår den af indsigerne påståede brug af det registrerede varemærke for bl.a. T-shirts, er det ikke dokumenteret, at en sådan ibrugtagning har fundet sted før ansøgningens indgivelse, og at betegnelsen fortsat anvendes som varemærke for de pågældende T-shirts. Som tidligere oplyst er det forhold, at en T-shirt, fremstillet med et bestemt logo, ikke ensbetydende med, at T-shirten sælges under det pågældende logo, og direktoratet finder det ikke dokumenteret, at indsigerne har brugt betegnelsen TV-2 som varemærke for beklædningsgenstande, og at de fortsat bruger denne betegnelse som varemærke for de pågældende beklædningsgenstande. Betingelserne for at anvende bestemmelsen i § 14, stk. 1, nr. 6, er således ikke opfyldt, og indsigelsen kan herefter ikke tages til følge.«

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 19. marts 1991 indbragt for Patentankenævnet. Som klagebegrundelse anførtes

»Jeg vedlægger

1) oversigt over de af TV-2 udgivne LP/CD/MC for perioden 1981-1990

2) CBS-Nyt nr. 47 fra 18. november 1985

3) CBS-Nyt fra 2. december 1985

4) TV-2-logoet

5) fan-blad for TV-2-medlemmer, klubblad nr. 5, marts 1985, p. 8

6) TV-2 fan-clubpublikation fra »tur 88«

7) bagsiden af TV-2 fan-clubblad nr. 13 fra januar 1989

TV-2 har, som det fremgår af bilag 1), udgivet en række LP/CD/MCer i perioden 1981-1990.

Ved hver eneste udgivelse har TV-2 produceret T-shirts/sweatshirts påført TV-2-logoet. De enkelte T-shirts er yderligere påført titlen på den pågældende udgivelse, således kan jeg informere om, at i forhold til eksempelvis udgivelsen »Nutidens unge«, er titlen anført på T-shirten/sweatshirtens bagside, og TV-2-logoet på T-shirtens forside.

T-shirtene/sweatshirtene har, således som det fremgår af det fremsendte materiale, kunnet købes hos TV-2's fan-club i Vanløse, og T-shirtene/sweatshirtene har ligeledes været anvendt i markedsføringsmæssig øjemed som præmier i forbindelse med promoveringen af de enkelte pladeudgivelser.

Jeg har modtaget ialt 6 forskellige T-shirts/sweatshirts produceret i forbindelse med følgende pladeudgivelser

1) »Verden er vidunderlig«

2) »Beat«

3) »Nutidens unge«

4) »En dejlig torsdag«

5) »Nærmest lykkelig«

6) »Vi bliver alligevel aldrig voksne«.

Såfremt det ønskes, kan T-shirtene/sweatshirtene udlånes til dokumentation af den kontinuerlige brug af TV-2-logoet for perioden 1982-1990, hvorved bemærkes, at der ligeledes har været produceret T-shirts/sweatshirts i forhold til øvrige pladeudgivelser, men min klient er ikke i besiddelse af T-shirts/sweatshirts for de nævnte pladeudgivelser.

På den baggrund af den fremsendte og den foreliggende dokumentation, der kan rekvireres fra mit kontor, finder jeg, at den kontinuerlige, erhvervsmæssige brug af logoet TV-2 for beklædningsgenstande er dokumenteret, og jeg anmoder derfor om, at Patentankenævnet ændrer den af Patentdirektoratet den 21. januar 1991 trufne afgørelse.'

Ansøgeren har i skrivelse af 9. oktober 1991 anført følgende

»Jeg vil i det hele henvise til Direktoratets afgørelse dateret 21. januar 1991, men for så vidt angår det indleverede ankeskrift fra Steffen Brandt, Sven Gaul, Hans Erik Lerchenfeldt og Georg Olesen skal det bemærkes, at der for mig at se ikke er indkommet yderligere materiale, der kan dokumentere, at betegnelsen TV-2 af de pågældende personer er taget i brug som varemærke forud for anmeldelsen af nærværende varemærke og stadig er i brug.

Efter gennemgang af materialet har jeg kunnet konstatere, at der i CBS-NYT dateret 18. november 1985 averteres for en sweatshirt, der skulle bære en diskret TV-2 logo på brystet, kopi af det samme blad fra formentlig december 1985, hvor annoncen gentages, kopi af et Fanclub-blad fra marts 1985, der dog imidlertid, såvidt jeg kan skønne, ikke dokumenterer nogen brug af varemærke TV-2 for beklædningsgenstande, Fanclubblad fra januar 1989 med afbildning af en sweatshirt, hvorpå betegnelsen TV-2 fremtræder.

Der er således af modparten fremlagt materiale visende, at der på markedet har været sweatshirts og lignende, hvorpå TV-2 betegnelsen har været anført i marts og november 1985 samt januar 1989.

Denne dokumentation er for mig at se ikke tilstrækkelig til at godtgøre, at betegnelsen TV-2 har været brugt som varemærke forud for anmeldelse af nærværende varemærke og at mærket har været brugt kontinuerligt siden da. Jeg kan derfor bifalde Direktoratets opfattelse af, at dokumentationen ikke er tilstrækkelig, ej heller efter indlevering af det supplerende materiale i ankesagen.

Det skal dernæst tilføjes, at jeg i princippet bestrider, at den brug, der er gjort af TV-2 mærket af indsigerne kan betragtes som en varemærkemæssig brug, men efter min opfattelse er det en ornamentering for at pynte på de pågældende genstande.

Min begrundelse for denne opfattelse støttes på materiale, der er indleveret fra indsigerne under indsigelsessagen. Der er bl.a. indleveret fakturakopier, og jeg henviser specielt til faktura dateret 30. september 1983, hvor regningen angår 200 grå HANES T-shirts med tryk på front og ryg. Faktura af 18. april 1983 nævner også HANES T-shirts, og forholdet er vel i realiteten det, at indsigerne har købt et parti af det meget kendte tøjmærke HANES og udsmykket disse mærkevarer med en ornamentering på front og ryg. Det er min opfattelse, at varemærket for varen altså for T-shirten eller sweatshirten stadig må betragtes som HANES og at indsigerne har udsmykket de pågældende beklædningsgenstande med henblik på at reklamere for gruppens produktioner og optræden. Dette er efter min opfattelse ikke varemærkemæssig brug på beklædningsgenstande men promovering af gruppens aktiviteter, nemlig grammofonplader og bånd m.v. samt koncertoptræden.

Den dokumentation der er indleveret og den måde det er foregået på tilsiger, at der er tale om en reklameindsats for serviceydelser i klasse 41 og lydoptagelser i klasse 9, og jeg finder ikke, at der er tale om markedsføring af beklædningsgenstande. Allerede af den grund er det min opfattelse, at anken mod registrering af det ansøgte varemærke må afvises.

For god ordens skyld må jeg også bemærke, at jeg ikke finder de to varemærker forvekslelige og begrundelsen herfor er, at mærkerne består af bogstaverne T og V og tallet 2 og i henhold til varemærkelovens regler kan der ikke opnås eneret til bogstaver og tal som sådan, medmindre disse er udformet på en speciel måde. Den konkrete udførelse af de to mærker har efter min opfattelse ikke sådanne lighedspunkter, at man kan befrygte forveksling og selvom man tillægger betegnelsen TV-2 en bekendthedsgrad, er jeg ikke så sikker på, at den almindelige forbruger udover en vis aldersgruppe vil referere denne betegnelse til den ankende part og da kun for plader og underholdningsvirksomhed, idet betegnelsen TV 2 på andre områder også bruges på markedet. Den eventuelle indarbejdelse, der kan være sket af betegnelsen TV 2 kan derfor ikke lægges til grund overfor den nærværende varemærkeansøgning, allerede fordi den ankende part ikke har været alene om at bruge denne betegnelse på det danske marked, jfr. f.eks. fjernsynsprogrammet TV-2.

Jeg skal således opfordre ankenævnet til at afvise anken.«

I anledning af klagen har Patentdirektoratet ved skrivelse af 22. maj 1992 afgivet følgende udtalelse

»Ansøgningen er indgivet af Firma Chas. Hude på vegne PP/3 marketing v/Egon Pedersen og omfatter følgende varer i klasse 25: beklædning.

Med skrivelse af 14 maj 1987 nedlagde advokatfirmaet Storm Mortensen, Århus på vegne Steffen Brandt, Sven Gaul, Hans Erik Lerchenfeldt og Georg Olesen indsigelse mod mærkets registrering med henvisning til sine klienters varemærkeansøgning VA 1160 1987 vedrørende et kvasiidentisk mærke for beklædningsgenstande.

Da klager ikke kunne dokumentere, at ibrugtagning af mærket havde fundet sted før ansøgningens indgivelse, og at betegnelsen fortsat anvendes som varemærke for T-shirts, blev indsigelsen, jf. direktoratets skrivelse af 21 jan 1991 til klager, ikke taget til følge.

Overfor ankenævnet har klageren i skrivelse af 19 mar 1991 anført, at hans klient ved hver pladeudgivelse har produceret T-shirts/sweatshirts påført TV-2-logoet. T-Shirten/

sweatshirten har kunnet købes hos fan-klubber, men har også været anvendt i markedsføringsøjemed som præmier i forbindelse med promoveringen af de enkelte pladeudgivelser. Som bilag har man fremsendt oversigt over pladeudgivelser i perioden 1981 - 1990 og kopier af klubblade fra 1985 til 1989. Det tilføjes, at eksempler på bluserne med logo kan rekvireres hos ham.

Ansøger har i skrivelse af 09 okt 1991 dertil anført, at han ikke finder, at der er fremsendt nogen dokumentation for brug af varemærket TV-2 for beklædningsgenstande, men kun at der i perioden 1985 til 1989 på markedet har været sweatshirts og lignende hvorpå TV-2 har været anført. Han bestrider, at den brug der har været gjort af mærket TV-2 af klageren kan betragtes som en varemærkemæssig brug, da logoet nærmest må opfattes som en ornamentering som pynt på de enkelte genstande. Denne opfattelse støttes også på det under indsigelsessagen af indsiger indleverede materiale bl.a. fakturakopier, hvoraf det fremgår, at der den 30 sep 1983 blev bestilt 200 grå HANES T-shirts. Også en anden faktura nævner HANES T-shirts. Det hævdes derfor af ansøger, at klageren i realiteten har indkøbt et parti af et kendt tøjmærke og udsmykket disse med logoet TV-2. T-shirtens varemærke er fortsat HANES, mens TV-2-pynten kun skal tjene som reklame for gruppens pladeproduktioner og optræden. Ansøger mener derfor, at disse forhold ikke er varemærkemæssig brug f.s.v. angår beklædningsgenstande, men promovering af gruppens aktiviteter, nemlig grammofonplader og bånd m.m. samt koncertoptræden.

Ansøger tilføjer, at han ikke finder de to mærker forvekslelige. Der kan ikke opnås eneret til ikke særligt udformede bogstaver, og den figurlige udformning er forskellig. Endelig hævder ansøger, at den almindelige forbrugers bevidsthed ikke vil associere TV-2 til beklædning, da denne betegnelse benyttes i mange andre sammenhænge.

Direktoratet skal herefter udtale, at der ikke fra

klagerens side er fremkommet bilag eller oplysninger, der kan begrunde en ændret indstilling til den rejste indsigelse.

Direktoratet finder endvidere, at det fortsat ikke synes godtgjort, at en reel ibrugtagning som varemærke har fundet sted før ansøgningens indgivelse eller at TV-2 anvendes som varemærke for beklædningsgenstande. Det forhold, at en T-shirt fremstilles med et bestemt logo, er ikke ensbetydende med, at T-shirten sælges under det bestemte mærke som kendetegn for varen. Det foreliggende materiale dokumenterer ikke, at beklædningsgenstandene markedsføres som sådan på grund af logoet TV-2, men pynten »TV-2« sælger varerne, fordi de har en relation til indsigers pladeproduktion. Med andre ord har hverken T-shirtens kvalitet, farve eller producent relation til logoet, der kun er påført i reklameøjemed for andre ydelser. Denne opfattelse støttes af det forhold, at T-shirten blev solgt ved hver pladeudgivelse og kunne købes gennem de fan-klubber, der havde relation til indsigers musikproduktion.

Det indstilles derfor til Patentankenævnet at stadfæste direktoratets afgørelse.'

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 5. april 1993.

Ingen af parterne gav møde.

Et medlem (Warnich-Hansen), finder, at det må anses for ubestridt, at musikgruppen TV-2 siden 1981/82 har brugt betegnelsen TV-2 som varemærke for musikudgivelser, koncerter m.m. og fortsat gør brug heraf, ligesom gruppen har opnået ekstraordinært store salgstal, opmærksomhed, medieomtale og succes, alt under anvendelse af betegnelsen TV-2, der på denne baggrund har opnået særpræg og varemærkeretlig beskyttelse i kraft af brugen.

Betegnelsen TV-2 som musikgruppens varemærke var allerede i marts 1986, da indklagedes varemærkeansøgning blev indleveret, særligt stærkt indarbejdet og så velkendt i vide kredse her i landet, at en andens brug af et lignende mærke ville indebære en utilbørlig udnyttelse af varemærkets værdi (goodwill). Indsigernes varemærke anses herefter forveksleligt med det ansøgte varemærke, som derfor må afvises fra registrering i medfør af den tidligere gældende varemærkelovs § 14, stk. 1, nr. 6) jf. § 6, stk. 2, litra a).

To medlemmer (Grønning-Nielsen og Hans Chr. Thomsen) finder, at det ansøgte mærke er egnet til at beskrive en vares eller tjenesteydelses art og beskaffenhed i form af TV-udsendelser og således er uregistrerbart efter den dagældende varemærkelovs § 13, ligesom det også under hensyn til fremsættelsen af lovforslaget om oprettelse af fjernsynsstationen TV-2 den 15. december 1983, der efter genfremsættelse blev vedtaget i 1986 med ikrafttræden den 1. juli 1986 er egnet til at vildlede, jfr. den dagældende varemærkelovs § 14, stk. 1, nr. 2).

Herefter

bestemmes

Varemærkeansøgning nr. 1561/86 afslås.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. J.C. Warnich-Hansen.

Dissens.

Ansøgning om registrering af varemærket TV-2 (figurmærke) for beklædning i klasse 25 afslået. Der var nedlagt indsigelse imod mærkets registrering fra den århusianske musikgruppe TV-2, der siden 1982 har anvendt figurmærket for sine produkter, herunder navnlig grammofonplader, men tillige som betegnelse for de produkter, man har solgt under anvendelse af figurmærket, herunder beklædningsgenstande