Varemærkerne BLØDDYR og BLÆVREDYR ikke fundet forvekslelige

Varemærkerne BLØDDYR og BLÆVREDYR ikke fundet forvekslelige

År 1993, den 24. juni afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Gulmann)

følgende KENDELSE

i sagen j.nr. V 45/91: Klage fra Ahlgren Danmark A/S, Hvidovre, v/Internationalt Patentbureau over Patentdirektoratets afgørelse af 6. maj 1991 af varemærke- ansøgning nr. VA 0789/1989 efter indsigelse fra Toms Chokolade A/S, Ballerup.

Den 7. februar 1989 indleverede C. R. Evers & Co A/S, Farum, en ansøgning om registrering af varemærket BLØDDYR (ordmærke) for alle varer i klasse 30. Ansøgningen blev den 18. oktober 1989 bekendtgjort i Dansk Varemærketidende.

Ved skrivelse af 25. oktober 1989 nedlagde Toms Chokolade A/S, Ballerup, i medfør af varemærkelovens § 20, stk. 2, indsigelse mod registrering af det ansøgte mærke. I skrivelsen anførtes følgende

»Indsigelsen sker på grundlag af vor registrering af varemærket »BLÆVREDYR«, reg.nr. 986/1969 omfattende bl.a. kl. 30, chokolade- og sukkervarer.

Det helt væsentlige element i såvel det anmeldte som vort varemærke består af overbegrebet »DYR«, medens »BLØD-»/»blævret« er adjektiver af identisk betydning, som klart leder tanken hen på konsistensen. Som følge heraf er det anmeldte varemærke »BLØDDYR« forveksleligt med vort ovenfor anførte varemærke BLÆVREDYR'.

Visuelt findes også forvekslelighed, idet »BLØD-» og »BLÆVRE-» starter med de samme 2 konsonanter. At den forreste del af ordet »BLÆVRE-» er på 2 stavelser sammenlignet med »BLØD-», bevirker kun en yderst begrænset forskel«.

I skrivelse af 27. juni 1990 bestred ansøgeren, at det ansøgte mærke er forveksleligt med varemærket BLÆVREDYR og anførte

»Indledningsvis henvises til bogstaveringsmæssig forskel mellem de to mærker, hvoraf indsigernes mærke består af tre stavelser, mens det ansøgte mærke kun indeholder to stavelser.

Herudover bevirker forskellen mellem vokalerne Ø og Æ en overordentlig tydelig klanglig forskel mellem de to ord, ligesom forskellen i ordenes længde tydeligt gør sig gældende i disses udtale.

Hertil kommer, at det ansøgte mærke, ordet BLØDDYR, er betegnelsen for en almindelig kendt dyreart, mens indsigernes mærke må opfattes som et kunstord, der ved almindelig brug let kunne opfattes som et skældsord.

Det ansøgte mærke anvendes - og vil blive anvendt - alene for »vingummi« og »blød lakrids«, og ansøgerne er villige til og ønsker at begrænse ansøgningen til kun at omfatte disse varearter, som mærket er indarbejdet for: der er i perioden fra januar til 1. november 1989 solgt 55.000 poser »Bløddyr« som vist på vedlagte illustration samt derudover mere end seks tons »Bløddyr« i løs vægt.

Det bemærkes, at direktoratet trods eksistensen af det registrerede mærke BLÆVREDYR og det ansøgte mærke BLØDDYR nu også har accepteret og bekendtgjort varemærket SLASKEDYR, hvis lighed med BLÆVREDYR og BLØDDYR efter vor opfattelse er den samme som ligheden mellem de to ældre mærker indbyrdes.

Der ses således ingen anledning til at nægte det ansøgte mærke registrering, og det henstilles derfor, at indsigelsen tilbagevises, og at det ansøgte mærke registreres for ovennævnte varearter'.

Indsigeren bemærkede hertil i skrivelse af 9. august 1990

»Det bestrides, at der mellem Æ og Ø er en klanglig forskel af betydning, som anført af indsiger. Tværtimod findes forskellen mellem de to vokaler at være væsentlig mindre end forskellen mellem de fleste vokaler.

Ordet »BLÆVREDYR« kan opfattes som en barnlig betegnelse for bløddyr, hvilket yderligere understreger forvekslingsrisikoen, da anmelders produkt må siges ganske særligt at henvende sig til børn.

Det bestrides, at anmelders mærke er indarbejdet ved salg af 55.000 poser samt 6 tons i løsvægt siden 1. november 1989. Det skal anføres, at vi herfra tager forbehold for at kræve markedsføringen af »BLØDDYR« standset.

Det kan ikke tiltrædes, at varemærket »SLASKEDYR« har en lignende grad af forvekslingsrisiko som »BLØDDYR« i forhold til »BLÆVREDYR«. Der er væsentlig større forskel i bogstaveringen, og begrebet »SLASKEDYR« er almindelig kendt som betegnelse for bløde stofdyr til småbørnslegetøj.

Med disse bemærkninger opretholdes vor indsigelse'.

Ansøgeren anførte i skrivelse af 30. januar 1991 følgende

»I besvarelse af den med direktoratets skrivelse af 15. august 1990 fremsendte supplerende indsigelse fra Toms Chokolade A/S skal vi anføre, at det fra ansøgerens side naturligvis fastholdes, at der lydligt består en ikke uvæsentlig forskel mellem vokalerne Æ og Ø.

Ligeledes må det fastholdes, at der er en betydelig visuel forskel mellem ordene BLØDDYR og BLÆVREDYR, et tostavelsesord kontra et trestavelsesord, der kun har slutstavelsen fælles.

Hertil kommer forskellen i udtale, hvor dels forskellen mellem vokalerne Ø og Æ gør sig gældende, dels forskellen i ordenes længde og herudover den betragtelige forskel i ordenes artikulation. Mens ordet BLØDDYR udtales med en enkelt mundbevægelse, kræver udtalen af BLÆVREDYR en hel række bevægelser af læber og tunge.

At mærkerne ej heller begrebsmæssigt eller med hensyn til associationer ligger meget tæt på hinanden, mener vi ligeledes ligger klart. Der henvises herved samtidig til, hvad tidligere er anført vedrørende betegnelsen SLASKEDYR, som nu er registreret for hele klasse 30 under VR 5199 1990.

Endelig vil vi pege på, at begge de foreliggende mærker, i det omfang det drejer sig om bløde, som dyr udformede lakrids- og sukkervarer, herunder vingummi, formentlig må karakteriseres som meget svage. I denne forbindelse henvises til vort indlæg af 27. juni 1990, hvori anførtes, at ansøgermærket alene bruges - og ønskes registreret - for »vingummi og blød lakrids«. Denne varefortegnelse kan præciseres yderligere, nemlig til »vingummi og blød lakrids begge udformet som dyr«. Det er klart, at denne varefortegnelse ikke kan føre til, at ansøgermærket i sig selv bliver stærkt, men lige så klart, at den vil bidrage til at akcentuere selve de foreliggende betegnelsers manglende forvekslelighed mærkeretligt.

Vi skal derfor på ny henstille, at indsigelsen tilbagevises, og at det ansøgte mærke derefter registreres'.

Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 6. maj 1991 og tog indsigelsen til følge med følgende begrundelse

»Da der er varesammenfald, er det afgørende for, om der foreligger forvekslelighed, om der er mærkelighed mellem ordnene Bløddyr og Blævredyr. Dette mener direktoratet er tilfældet. Det er direktoratets opfattelse, at ordene, der begge ender på -dyr og begynder med bogstaverne Bl, visuelt ligger tæt på hinanden. Uanset om Bløddyr er en kendt betegnelse for en bestemt slags dyr, hvad der ikke er tilfældet med Blævredyr, giver mærkerne de samme associationer og ligger derfor også begrebsmæssigt nær hinanden. Direktoratet er enig i, at mærkerne lydligt adskiller sig noget fra hinanden under hensyn til vokalerne Æ og Ø, og det forhold, at der er tre stavelser i Blævredyr, men efter en samlet vurdering af den visuelle, begrebsmæssige og lydlige lighed mener direktoratet, at mærkerne må anses for forvekslelige. Det skal tilføjes, at direktoratet har lagt vægt på, at begyndelsesbogstaverne, der særligt fæster sig i købernes bevidsthed, er de samme i de to ord, hvilket ikke er tilfældet i forholdet Slaskedyr over for Blævredyr og Bløddyr.

Indsigelsen må herefter tages til følge, og ansøgningen afslås i medfør af bestemmelsen i § 14, stk. 1, nr. 6 i varemærkeloven, da det ansøgte mærke er forveksleligt med det under VR 986 1969 registrerede varemærke«.

Denne afgørelse har ansøgeren ved skrivelse af 3. juli 1991 indbragt for Patentankenævnet med påstand om, at mærket BLØDDYR ikke kan anses for forveksleligt med mærket BLÆVREDYR. I skrivelse af 17. december 1991 anførtes som klagebegrundelse følgende

»Det må imidlertid af flere grunde bestrides at ordene BLØDDYR og BLÆVREDYR frembyder en sådan lighed at de bør anses for forvekslelige.

Som anført i vort indlæg af 27. juni 1990 (bilag 3) består det ansøgte mærke af to stavelser, mens indsigernes mærke er et tre-stavelsesord og kun een stavelse, nemlig den beskrivende slutstavelse -DYR er fælles.

Mærkernes indledningsbestanddele BLØD og BLÆVRE adskiller sig i bogstavering såvel som i udtale så tydeligt fra hinanden at forveksling kan betragtes som udelukket og det samme gælder udtalen af mærkerne BLØDDYR og BLÆVREDYR.

Hertil kommer, at BLØDDYR er en almindeligt kendt dyregruppe omfattende bl.a. snegle, muslinger og blæksprutter, mens BLÆVREDYR er et kunstord, der leder tanken i retning af noget geleagtigt og som derfor i begrebsmæssig henseende nærmer sig det ligeledes i vort indlæg af 27. juni 1990 nævnte varemærke SLASKEDYR.

Patentdirektoratet anfører i begrundelsen for afgørelsen at »blød« og »blævre« er adjektiver af identisk betydning, hvilket må bestrides, idet »blød« i almindelighed blot angiver den egenskab ved et materiale, at det giver efter for et tryk. Jord, brød, dej, ost o.s.v. er bløde materialer, bløddyr er dyr, hvis legeme mangler knogler og derfor er bløde. I modsætning hertil kan nævnes gele og kraftsky, der er blævrende.

Der er således både visuelt, auditivt og begrebsmæssigt betragtelige forskelle mellem BLØDDYR og BLÆVREDYR, hvorfor vi henstiller, at direktoratets afgørelse ændres og at indsigelsen tilbagevises, således at det ansøgte mærke kan registreres i henhold til ansøgningen'.

I skrivelse af 21. april 1992 fastholdt indsigeren sin indsigelse under henvisning til den af direktoratet trufne afgørelse.

Ansøgningen er den 19. august 1992 meddelt overdraget til klageren.

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 16. marts 1993.

For klageren mødte cand.jur. Ulla Wennermark og produktchef Peter Nørgård.

Indsigeren mødte ikke.

Cand.jur. Ulla Wennermark forelagde sagen, idet hun i det væsentlige henholdt sig til de skriftlige indlæg i sagen, som hun nærmere uddybede og kommenterede under bl.a. henvisning til retspraksis og direktoratets samt ankenævnets registreringspraksis. Til støtte for, at ordene BLØDDYR og BLÆVREDYR ikke er forvekslelige blev fremhævet såvel den visuelle som auditive forskel, herunder det forskellige antal stavelser, ordenes forskellige betoning og klanglige forskel. BLÆVREDYR måtte anses som et kunstord, og ordet fandtes hverken i ordbog over det danske sprog (ODS) eller i Politikens slangordbog. Heller ikke begrebsmæssigt bestod en lighed. Eksempelvis ville børn opfatte BLØDDYR som slik men BLÆVREDYR som en fantasibetegnelse.

I en over sagen indhentet udtalelse har indsigeren i skrivelse af 2. april 1993 meddelt ankenævnet »... at der endnu ikke er blevet markedsført nogen produkter under det omtalte varemærke BLÆVREDYR«.

Ankenævnet skal udtale

Varemærkerne BLØDDYR og BLÆVREDYR findes hverken auditivt eller visuelt forvekslelige. Under hensyn hertil samt til, at der efter det af indsigeren oplyste ikke består nogen aktuel forvekslingsrisiko

bestemmes

Det af direktoratet modholdte varemærke findes ikke til hinder for registrering af det ansøgte.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. S. Gulmann.

Ingen

Varemærket BLØDDYR (ordmærke), ansøgt registreret for alle varer klasse 30, ikke fundet forveksleligt med varemærket BLÆVREDYR, omfattende bl.a. chokolade- og sukkervarer i klasse 30. BLØDDYR og BLÆVREDYR hverken auditivt eller visuelt forvekslelige