BUNGY JUMP uden varemærkemæssigt særpræg for tjenesteydelser i klasse 41

BUNGY JUMP uden varemærkemæssigt særpræg for tjenesteydelser i klasse 41

År 1993, den 24. juni afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Warnich-Hansen)

følgende KENDELSE

i sagen j.nr. V 7/92: Klage fra Scangroup ApS, København, v/Advokat J. Korsø Jensen, København over Patentdirektoratets afgørelse af 27. januar 1992 af varemærke- ansøgning nr. VA 9196 1990.

Den 30. november 1990 indleverede klageren en ansøgning om registrering af varemærket BUNGY JUMP (ordmærke) for alle tjenesteydelser i klasse 41. Ansøgningen blev den 5. juni 1991 bekendtgjort i Dansk Varemærketidende.

Patentdirektoratet meddelte ved skrivelse af 28. juni 1991 følgende

»Deres ansøgning vil blive taget op til fornyet overvejelse i medfør af varemærkelovens § 21, når der er forløbet 2 måneder fra bekendtgørelsesdatoen.

Det ansøgte mærke vil herefter blive fundet uegnet til registrering, da mærket ikke har det til registrering fornødne særpræg, jævnfør varemærkelovens § 13.

Begrundelsen herfor er, at Bungy Jump er en velkendt betegnelse for en bestemt forlystelse«.

Klageren udtalte hertil i skrivelse af 8. juli 1991

»Jeg skal, på vegne af Scangroup ApS, fastholde Patentdirektoratets afgørelse af 3. maj 1991, hvor det er meddelt, at der i undersøgelsen ikke er fundet nogen hindring for mærkets registrering.

Jeg kan til Deres orientering oplyse, at »Bungy Jump« og »Bungee Jump« er søgt registreret som varemærker i såvel Tyskland som Sverige, og at begge landes patent- og varemærkedirektorater har imødekommet ansøgningerne.

Såfremt De fastholder indholdet af Deres skrivelse af 28. juni d.å., skal jeg venligst anmode Dem om at meddele mig, med hvilken hjemmel dette sker, og iøvrigt, for fuldstændighedens skyld, varsle, at jeg på vegne af min klient vil protestere mod, at »Bungy Jump« ikke skulle have det fornødne særpræg til registrering som varemærke.

»Bungy Jump« er, alene på grundlag af min klients markedsføring, blevet til en velkendt betegnelse for en bestemt forlystelse, nemlig elastikspring'.

I skrivelse af 14. august 1991 meddelte direktoratet følgende

»De har i brev af 08 jul 1991 på vegne af ansøger af ovenfor anførte varemærke ønsket at fastholde Direktoratets afgørelse af 03 maj 1991, hvorefter mærket anses for registrerbart.

De oplyser, at mærkerne BUNGY JUMP og BUNGEE JUMP er søgt registreret i såvel Tyskland som Sverige og, at ansøgningerne der er imødekommet af varemærkeregistreringsmyndighederne.

Endvidere anmoder De om at få oplyst med hvilken hjemmel Direktoratet den 28. jun 1991 har taget ansøgningen op til fornyet overvejelse og fundet mærket uegnet til registrering.

Endelig anfører De, at De vil protestere mod en afgørelse med det indhold, at BUNGY JUMP mangler særpræg, idet De finder, at mærket/begrebet udelukkende er blevet kendt gennem Deres klients markedsføring.

Direktoratet skal oplyse, at hjemmel til at optage en ansøgning til fornyet overvejelse skal findes i varemærkelovens § 21. Herefter optages en ansøgning til fortsat behandling efter udløbet af den i § 20 fastsatte frist på 2 måneder fra bekendtgørelse. I de fleste tilfælde vil ansøgningen herefter blive fremmet til registrering, såfremt der ikke af trediemand er nedlagt indsigelse i henhold til § 20, stk. 2. Det sker dog, at Direktoratet ex officio tager egentlig fornyet overvejelse af ansøgningen, hvis man er blevet opmærksom på forhold, som kan ændre den oprindelige stillingtagen.

Da der nu er forløbet mere end 2 måneder fra bekendtgørelsesdagen skal Direktoratet meddele følgende

Mærket er fundet uegnet til registrering, da det ikke er anset for at være i besiddelse af det til registrering som varemærke fornødne særpræg, idet det kan angive varens/tjenesteydelsens art, jfr. bestemmelsen i § 13 i varemærkeloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 249 af 17 april 1989.

Begrundelsen herfor er, at BUNGY JUMP er en velkendt almindelig betegnelse for en bestemt forlystelse, nemlig elastikspring.

Hvis De ønsker at udtale Dem i anledning af den trufne afgørelse, må det ske inden udløbet af ovennævnte svarfrist, da ansøgningen ellers vil blive afslået«.

Den 27. januar 1992 afslog Patentdirektoratet ansøgningen med følgende begrundelse

»Vi afslår hermed Deres ansøgning, da mærket ikke har det til registrering fornødne særpræg.

Begrundelsen herfor er at BUNGY JUMP er en velkendt og almindelig betegnelse for en bestemt forlystelse, nemlig elastikspring. Som tidligere oplyst telefonisk er der ved denne vurdering endvidere lagt vægt på, at ordet BUNGEE er den engelske betegnelse for en elastisk snor. Mærket kan derfor i sig selv, med en uvæsentlig ændring, angive tjenesteydelsens art.

Vi har truffet afgørelsen i henhold til varemærkelovens § 13, stk. 1 og 2«.

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 31. januar 1992 indbragt for Patentankenævnet. I skrivelsen henvistes som klagebegrundelse til en skrivelse af 16. december 1991, hvori anførtes

»Til støtte for at Bungy Jump kan og efter begæring skal registreres som varemærke, gør jeg gældende, at der er tale om et fantasiord (Bungy) sammensat med et almindeligt navneord (Jump), der af min klient er anvendt til at markedsføre en bestemt forlystelse, nemlig elastikspring fra tårnkraner, broer etc.

Jeg bestrider, at Bungy Jump skulle være en velkendt almindelig betegnelse for elastikspring på tidspunktet for min ansøgning om registrering af varemærket den 29. november 1990. Varemærket er i Danmark taget i anvendelse af Scangroup Partners ApS og gjort almindeligt kendt af dette selskab. Jeg forbeholder mig, om nødvendigt, at fremlægge dokumentation herfor i form af reklamemateriale, t-shirts, badges, caps, etc.

Det forhold at betegnelsen Bungy Jump måtte være kendt i f.eks. New Zealand som en betegnelse for elastikspring kan efter min opfattelse ikke begrunde en afvisning af registrering i Danmark.

Til Patentdirektoratets brug for behandling af klagesagen vedlægger jeg kopi af »Urkunde fra Deutsches Patentamt« udvisende at såvel Bungy Jump som Bungy Sprung er registreret som varemærker i Tyskland, og gør på denne baggrund gældende, at betegnelsen har det til registrering fornødne særpræg'.

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 5. april 1993.

Klageren gav ikke møde.

Ankenævnet skal udtale

Dansk sprognævn har overfor Ankenævnet oplyst, at betegnelsen »bungy jumping« allerede den 24. juni 1989 er registreret i Dansk Sprognævns arkiv som en her i landet almindelig anvendt betegnelse for elastikspring.

Klageren har ikke ønsket at udtale sig i anledning af det oplyste fra Dansk Sprognævn.

På denne baggrund finder Ankenævnet, at Patentdirektoratet med rette har afvist registrering af ordmærket Bungy Jump, da dette kan angive tjenesteydelsens art.

Herefter

bestemmes

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. J.C. Warnich-Hansen.

Ingen

Varemærket BUNGY JUMP var ansøgt registreret for alle tjenesteydelser i klasse 41. Ansøgningen var afslået af Patentdirektoratet med den begrundelse, at BUNGY JUMP er en velkendt og almindelig betegnelse for en bestemt forlystelse, nemlig elastikspring. Ved afgørelsen var der endvidere lagt vægt på, at ordet BUNGEE er den engelske betegnelse for en elastisk snor. Mærket kunne derfor i sig selv, med en uvæsentlig ændring, angive tjenesteydelsens art.

Patentankenævnet stadfæstede afgørelsen