Betegnelsen EUROPAY uden varemærkemæssigt særpræg for tjenesteydelser i klasse 35

Betegnelsen EUROPAY uden varemærkemæssigt særpræg for tjenesteydelser i klasse 35

År 1993, den 16. april afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Gulmann)

følgende KENDELSE

i sagen j.nr. V 88/91: Klage fra GiroBank A/S, Taastrup, v/Patentbureau Hofman-Bang & Boutard A/S over Patentdirektoratets afgørelse af 21. oktober 1991 af varemærke- ansøgning nr. VA 6167 1989 fra Pengeinstitutternes Betalings- Systemer A/S, Ballerup, v/Advokaterne, Bredgade 3, København.

Den 23. august 1989 indleverede Pengeinstitutternes BetalingsSystemer A/S, Ballerup, v/Advokaterne, Bredgade 3, København, en ansøgning om registrering af varemærket EUROPAY (ordmærke) for alle varer og tjenesteydelser i klasse 9, 36, 38 og 39. Ansøgningen blev den 27. juni 1990 bekendtgjort i Dansk Varemærketidende.

Ved skrivelse af 27. august 1990 nedlagde klageren i medfør af varemærkelovens § 20, stk. 2, indsigelse mod registrering af det ansøgte mærke. I skrivelsen anførtes bl.a.

»Betegnelsen EUROPAY mangler for de anførte tjenesteydelser i klasserne 36, 38 og 39 samt for visse varearter i klasse 9, herunder »betalingsautomater«, særpræg. Baggrunden for denne opfattelse er, at det af almindelig praksis fremgår, at mærker indeholdende en geografisk betegnelse såsom Euro er oprindelsesangivende, og når mærket efterfølges af en vareart, der er beskrivende for varens art og tjenesteydelsens natur er mærket samlet ikke registrerbart.

Som belæg for denne påstand henvises til Rigmor Carlsen: Varemærker Registreringspraksis p. 34, hvor det hedder som følger

»Visse forstavelser kan det være nærliggende at opfatte som oprindelsesansgivelser. Det gælder sådanne som Euro-... Euro- efterfulgt af en vareart vil således normalt ikke blive registreret, men også Euromodel og Eurokapital er afslået.

I forbindelse med nærværende sag ses der ikke at være forskel på betegnelsen EUROKAPITAL og EUROPAY. Betegnelserne indeholder lige beskrivende elementer og er altså tillige oprindelsesangivende. Anmeldelsen må herefter principielt afslås, subsidiært begrænses til at omfatte varer og tjenesteydelser, der ikke er forbundet med betalingsformidling«.

I skrivelse af 30. november 1990 anførte klageren følgende

»Det bestrides, at der foreligger en almindelig praksis, hvorefter et mærke sammensat af en forstavelse, der angiver en stedbetegnelse, efterfulgt af et mere beskrivende element, ikke er registrerbart.

Af denne type varemærker kan eksempelvis anføres DANCHECK, DANCARD, DANKONTO, DANKORT, DANMØNT, DK-KONTANTEN, DK-MØNT og EUROCARD, der alle er registrerede. At mærket EUROKAPITAL/EUROCAPITAL er afslået, kan således ikke tillægges afgørende betydning.

Efterstavelsen i EUROPAY angiver ikke en vares art. Ordet PAY har et meget bredt og dermed uafgrænset indhold. De serviceydelser, der påtænkes markedsført under betegnelsen, vedrører formidling af pengeoverførsler på tværs af landegrænser i Europa. Ordet PAY er ikke en decideret beskrivelse af disse ydelser men et slagord, der skal lede tankerne hen på, at der er tale om en ydelse inden for finanssektoren.

Mærket har således efter min opfattelse det fornødne særpræg til, at registrering kan ske, hvilket der fortsat andrages om«.

Klageren bemærkede hertil i skrivelse af 10. juni 1991

»Når det hedder, at »det bestrides, at der foreligger en almindelig praksis, hvorefter et mærke sammensat af en forstavelse, der angiver en stedbetegnelse, efterfulgt af et mere beskrivende element, ikke er registrerbart«, har vi selvfølgelig noteret os dette standpunkt, og kan blot henvise til det i indsigelsen af 20. november 1990 anførte, hvori der henvises til Rigmor Carlsens »Varemærker Registreringspraksis« pag. 34, hvor det netop anføres, at betegnelsen EURO- er oprindelsesangivende. Mere klart kan det for så vidt ikke være.

Når det endvidere anføres, at betegnelserne DANCHECK, DANCARD, DANKONTO, DANKORT og DANMØNT er registrerede, beror dette på en misforståelse. Som bekendt er DAN princi pielt registrerbart, da der er tale om et fornavn, og det har for så vidt intet med det oprindelsesangivende at gøre.

Hvad angår ordet DK-KONTANTEN, er der tale om en nyskabelse i det danske sprog. idet DK dels selvfølgelig står for det nationale kendetegn, mens KONTANTEN for så vidt er et meningsløst ord, der blot har en suggestiv virkning.

Hvad angår dansk varemærkeregistrering VR 3263 1989 DK-MØNST, er der tale om en figurmæssig udformning af et varemærke i særlig skrift, og varemærket er altså ikke registreret, således som det er gengivet i Advokaternes skrivelse af 30. november 1990.

Endelig, hvad angår EUROCARD, bemærkes, at der er tale om en særlig udformning af ordet KORT, der ikke umiddelbart er genkendelig på dansk, ligesom der foreligger indarbejdelse, formentlig endog betydelig indarbejdelse.

På denne baggrund er det noget forbavsende, at det hævdes, at det ikke kan tillægges afgørende betydning, at mærket EUROKAPITAL/EUROCAPITAL er afslået fra varemærkeregistrering. Afslaget er netop sket under henvisning til den ovenfor citerede praksis, jf. Rigmor Carlsens »Varemærker Registreringspraksis« pag. 34.

Når det endvidere anføres, at suffikset -PAY ikke angiver varens art, står vi helt uforstående over for dette, ikke mindst anmelderne selv anfører, at det drejer sig om formidling af pengeoverførsler, altså betaling. Dette vedgås da også af anmelderne selv, når det afslutningsvis anføres, at »der er tale om en ydelse inden for finanssektoren«.

Ansøgeren fastholdt i skrivelse af 22. juli 1991 det tidligere fremførte og anførte således

»At forstavelsen »DAN«, der er registreret som led i fx DANCHECK, DANKORT m.v. skulle være anvendt i betydningen som personnavn, må afvises som urigtig. Den i Danmark udbredte brug af denne forstavelse i navne for varer, serviceydelser m.v. skyldes åbentbart, at dette skal give associationer i retning af, at der er tale om en dansk vare/ydelse.

Det er ikke korrekt, at mærket »DK-MØNT« er registreret som figurmærke. Mærket er af PBS registreret som ordmærke med registreringsnummer VR 3263 1989.

Som andre eksempler på registrerede varemærker, der indeholder en oprindelsesangivelse kan nævnes registreringsnumre VR 1417 1959 og VR 0931 1972 »Scanline«, VR 0483 1978 »Scanlense«, VR 3382 1984 »Scan-link« og VR 3165 1988 »Scanlink«.

Herudover giver indsigers brev ikke anledning til yderligere bemærkninger og jeg skal anmode om, at registrering sker'.

Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 21. oktober 1991 og afviste indsigelsen med følgende begrundelse

»Det skal indledningsvis oplyses, at ordene Dan og Scan fra gammel tid er registreret som varemærker uden henvisning til, at disse er oprindelsesangivelser. Også sammensætninger med Scan og Dan, hvor disse efterfølges af en vare eller en tjenesteydelse er fundet registrerbare. Dan- og Scan- henleder nok tanken hen på, at det kan dreje sig om danske eller skandinaviske varer, men Dan og Scan er ikke i sig selv forkortelser for Danmark og for Skandinavien. Mærker, indeholdende disse elementer, kan virke suggestive, men dette er ikke tilstrækkeligt til at gøre sådanne mærker uregistrerbare. Derimod har direktoratet i en del år anset ordet Euro som en forkortelse af Europa, og ordet Euro efterfulgt af en vareart registreres normalt ikke, idet der henvises til, at det angiver varens oprindelse og art. Således er ordene Euro Sko, Eurobus og Eurogiro ikke fundet egnet til registrering. Sidstnævnte tilfælde under henvisning til at det drejede sig om en europæisk giro og tjenesteydelser i forbindelse med en sådan giro. Derimod er fx Euro sammen med begreber som cash og line registreret, idet det ikke er entydigt, hvad der sigtes til med cash og line i de pågældende forbindelser.

Ordet PAY har forskellige betydninger på engelsk, således kan det betyde løn eller betaling og tjeneste. Selv om ordet Europay henleder tanken på, at det drejer sig om en slags europæisk betaling, angiver selve betegnelsen intet om, under hvilken form eller på hvilken måde sådan betaling sker. Ordet er altså ikke helt analogt med fx Eurogiro eller Eurocapital.

I overensstemmelse hermed finder direktoratet, at sammensætningen Europay nok er suggestiv, men ikke direkte angiver varens eller tjenesteydelsernes oprindelse og art, og mærket må derfor anses for tilstrækkeligt særpræget til at kunne registreres, jf. bestemmelsen i § 13 i varemærkeloven.

Indsigelsen kan derfor ikke tages til følge«.

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 21. december 1991 indbragt for Patentankenævnet med påstand om, at afgørelsen omgøres. Som klagebegrundelse anførtes

»Ved beslutning af 21. oktober 1991 afslog Patentdirektoratet indsigelse nedlagt på vegne Postgiro, nu GiroBank A/S.

I den pågældende afgørelse, p. 3 finder Patentdirektoratet, at ordet PAY har forskellige betydninger på engelsk, således at det kan betyde henholdsvis løn, betaling og tjeneste.

På denne baggrund fandt Patentdirektoratet ikke, at betegnelsen EUROPAY henledte tanken på en særlig slags europæisk betaling, da betegnelsen ikke angav noget om under hvilken form eller på hvilken måde, sådan betaling sker.

Det hedder endvidere, at ordet ikke er helt analogt med ord som EUROGIRO eller EUROCAPITAL.

Patentdirektoratet erkender, at betegnelsen EUROPAY nok er suggestiv, men ikke direkte angivende for varens, respektivt tjenesteydelsens art og oprindelse, og derfor må anses for at have fornødent særpræg i henhold til varemærkelovens § 13, stk. 1.

Patentdirektoratet har viderefulgt sin hidtidige praksis med at anse forkortelser af EUROPA, altså her EURO, for at angive varens, respektivt tjenesteydelsens oprindelse.

Som følge heraf bemærkes, at to ikke-registrerbare led i et mærke ikke bør føre til, at betegnelsen i sig selv anses for registrerbar, idet vi næppe kan forestille og, at Patentdirektoratet er af den opfattelse, at betegnelsen PAY i sig selv er registrerbar for tjenesteydelser i forbindelse med finansielle og forsikringsforhold under international klasse 36.

Afgørelsen synes da også at være i strid med tidlere trufne afgørelser.

Således er betegnelsen EURO INVEST afslået fra varemærkeregistrering, jf. Varemærker Registreringspraksis p. 90. Denne betegnelse er afslået selvfølgelig under henvisning til, at den angiver varens beskaffenhed, selv om betegnelsen INVEST intet siger om under hvilken form eller på hvilken måde, sådan investering sker.

Det samme gælder for så vidt betegnelsen NEW MONEY, hvor ordet MONEY i princippet intet siger om under hvilken form eller på hvilken måde sådan betaling sker, altså en ganske parallel situation til det, der er anført om betegnelsen PAY. Ikke desto mindre er betegnelsen afslået fra varemærkeregistrering.

Endelig skal vi henlede opmærksomheden på en afgørelse, der også er gengivet i Varemærker Registreringspraksis, p. 118, hvor betegnelsen TOP SIKRING er afslået under henvisning til, at betegnelsen er beskaffenhedsangivende. Igen kan det her anføres, at betegnelsen i sig selv ikke siger noget om under hvilken form eller på hvilken måde, sådan betaling sker. Afslaget er ikke desto mindre givet.

Når Patentdirektoratet anfører, at ordet EUROPAY ikke er helt analogt med betegnelsen EUROGIRO og EUROCAPITAL, forstås dette ikke som støtte for det af Patentdirektoratet indtagne standpunkt.

Hverken ordet GIRO eller CAPITAL har entydige betydninger end den blotte betalingsformidling. Således indgår GIRO i en række andre ord under tiden i betydningen cirkulation, og ordet CAPITAL/KAPITAL kan have forskellige meninger, fx kapital brøler, hovedstol på et lånebeløb uden egentlig at være en sum penge, etc., etc.

Under henvisning til det anførte er det herefter appellanternes opfattelse, at der er ført fuldgyldigt bevis for, at den af Patentdirektoratet den 21. oktober 1991 trufne afgørelse er et brud på den tidligere praksis, og vi skal derfor henstille, at afgørelsen omgøres, således som påstået«.

Ansøgeren har ved skrivelse af 27. marts 1992 henholdt sig til det tidligere fremførte.

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 23. marts 1993.

Ingen gav møde.

Ankenævnet skal udtale

Under hensyn til, at mærket EUROPAY findes klart suggestivt og angiver tjenesteydelsens oprindelse og art, nemlig betaling i en eller anden form i europæisk regi, findes mærket uegnet til registrering.

Herefter

bestemmes

Varemærkeansøgning 6167/89 afslås.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. S. Gulmann.

Ingen

En bank søgte varemærket EUROPAY registreret som ordmærke for klasserne 9, 36, 38 og 39. Ansøgningen blev afslået, da mærket EUROPAY fandtes klart suggestivt samt at angive tjenesteydelsens oprindelse og art, nemlig betaling i en eller anden form i europæisk regie