Legislator Case Law & Legislation
W19936046025 DK

Registrering af et varemærke afslået fordi mærkets indhold var uklart

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1993 60460 Valid

Registrering af et varemærke afslået fordi mærkets indhold var uklart

År 1993, den 19. marts afsagde Patentankenævnet

(Hans Chr. Thomsen, Finn Mikkelsen, Warnich-Hansen) følgende

KENDELSE i sagen j.nr. V 55/91: Klage fra Kirkbi A/S, Billund, v/Hofman-Bang & Boutard A/S over Patentdirektoratets afgørelse af 07. juni 1991 af varemærke- ansøgning nr. VA 3926/89 fra Logos v/Terje Bårdsen, Vejle, v/advokat Finn Dyhre Hansen.

Den 31. maj 1989 indleverede firmaet Logos v/Terje Bårdsen, Vejle, v/advokaterne Thyssen, Skovbo & Forsberg, Vejle, en ansøgning om registrering af varemærket LOGOS (figurmærke) for alle varer i klasse 16, 20, 21, 24, 25 og 28. Ansøgningen blev den 19. september 1990 bekendtgjort i Dansk Varemærketidende.

Ved skrivelse af 14. juni 1990 nedlagde klageren i medfør af varemærkelovens § 20, stk. 2, indsigelse mod registrering af det ansøgte mærke. Som begrundelse for indsigelsen anførtes

»Indsigelsen støttes på følgende danske varemærkeregistreringer

VR 0604 1954 LEGO w

VR 1906 1968 LEGO fig

VR 3155 1968 LEGO fig

VR 0094 1963 LEGO w

VR 2847 1973 LEGO fig

VR 3301 1976 LEGO fig

VR 4199 1982 LEGO fig samt endelig

VR 3267 1980 LEGO fig

De omtalte mærker er registrerede for klasserne

28

20 og 28

06, 19, 20 og 28

16, 17, 19, 35, 37 og 41

16, 17, 19, 28, 35, 37 og 41

20

1-5, 7-15, 18, 21, 23-24, 26-27, 29-33, 36, 38-40 og 42

samt 22 og 25.

Det offentliggjorte mærke er søgt registreret for klasserne 16, 20-21, 24-25 og 28.

Der foreligger med andre ord fuldstændig vareartslighed med de ovenfor anførte mærker tilhørende indsigerne.

Spørgsmålet koncentrerer sig herefter om, hvorvidt der foreligger den fornødne mærkelighed.

Det anmeldte mærke består af to stavelser LO- og -GOS, hvor man i den figurmæssige udformning så godt som ikke kan konstatere betegnelsen -S.

Den konkrete udformning er til en vis grad forvekslelig med den udformning, som indsigermærkerne har, hvortil i øvrigt kommer, at der for enkelte mærkers vedkommende er tale om rene ordmærker, således specielt hvad angår klasserne 16 og 28.

På denne baggrund må det forbavse, at Patentdirektoratet har tilladt offentliggørelse af betegnelsen LOGOS uden samtykke fra indsigerne.

Den stillingtagen fra indsigernes side understreges i øvrigt af, at Patentdirektoratet tidligere har afslået betegnelsen LOGO fra varemærkeregistrering under henvisning netop til indsigernes varemærker, jf. referat herom i Varemærkeregistreringspraksis (tillæg) pag. 39, hvoraf fremgår, at LOGO og LEGO er fundet forvekslelige, idet det ikke kan antages, at betydningen af LOGO og LEGO er almindeligt kendt.

Det anførte kan indsigerne til fulde tilslutte sig, idet man dog ønsker at tilføje, at det ikke ændrer forholdet, at anmeldermærket har en figurmæssig udformning. Dertil kommer, at den figurmæssige udformning til en vis grad er lig med den figurmæssige udformning, som indsigerne benytter, nemlig brede bogstaver.

På denne baggrund skal vi henstille, at anmeldelsen afslås fra varemærkeregistrering under henvisning til varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 6.

Opmærksomheden henledes endvidere på, at indsigerne er indehaver af et dansk aktieselskab, nemlig LEGO A/S.

Endelig skal vi henlede opmærksomheden på, at betegnelsen LEGO i det danske samfund formentlig er så stærkt indarbejdet i befolkningens bevidsthed, at andre mærker, der er forvekslelige hermed, må vige under henvisning til, at en andens brug af et lignende mærke, her LOGOS, selv for varer af anden art, indebærer en utilbørlig udnyttelse af varemærkets goodwill. Om dette punkt henvises der til varemærkelovens § 6, stk. 2, nr. 1).«

I skrivelse af 22. november 1990 bemærkede ansøgeren følgende: ».....

Den ønskede registrering vedrører navnet LOGOS - som er på 5 stavelser, og som på grund af s'et i sidste stavelse udtalemæssigt ligger langt fra udtalelse af LEGO. O'et i sidste stavelse i LOGOS udtales som et »åbent« å modsat o'et i LEGO, som udtales som et »lukket« o. Udtalemæssigt er der således stor forskel på begge vokaler og dermed ikke forvekslelighed.

På baggrund af ovennævnte finder jeg ikke, at Patentdirektoratets tidligere afslag af et mærke LOGO har betydning for nærværende sag.

LOGOS er figurmæssigt udformet som skrevet med skråskrift modsat LEGO, som er skrevet med blokbogstaver.

I den figurmæssige udformning er bogstaverne i LOGOS ikke lige brede modsat LEGO, hvor hvert bogstav er udformet med samme bredde.

Jeg må således konkludere, at der er den fornødne mærkelighed og forskellighed mellem de to varemærker, som gør at LOGOS kan varemærkeregistreres.

Der er på ingen måde tale om, at LOGOS vil kunne drage nytte af LEGO's goodwill. Iøvrigt bemærkes at LOGOS sælger postkort.'

Klageren anførte i skrivelse af 11. februar 1991 følgende

»Som det fremgår af vor indsigelsesskrivelse af 14. november 1990, foreligger der fuldstændig vareartslighed mellem det anmeldte mærke og de registreringer, som Kirkbi A/S er indehaver af. Dette bør alt andet lige betyde, at der stilles større krav til de adskillende elementer i de respektive varemærker, end hvor der ikke foreligger entydig vareartslighed.

Når anmelderne herefter anfører, at der er tale om et ord på fem stavelser, må dette bero på en misforståelse, idet der i det anmeldte mærke alene er to stavelser - men ganske vist fem bogstaver.

Bedømmelsen skal foretages ud fra en vurdering af, hvilke stavelser, der er tale om i de respektive varemærker, og i nærværende tilfælde er der kun to.

Disse to stavelser er opbygget helt identisk, nemlig med begyndelsesbogstaverne l og g samt vokalfølgen på samme sted endog med samme lukkede vokal i sidste stavelse, nemlig bogstavet o.

Hvorledes anmelderne kan få denne vokal til at være et åbent å, må stå for anmelderens egen opfattelse. Tilføjelsen af bogstavet s kan næppe begrunde, at et bogstav som o pludseligt bliver til en åben vokal. Den påståede store forskel i udtalemæssig henseende er derfor ikke korrekt.

Bedømmelse af tostavelsesord i varemærkepraksis bekræfter den her gengivne opfattelse. Et par eksempler vil illustrere dette

Betegnelsen BELMARK (VA 2023 1976) er fundet forvekslelig med betegnelsen BELMONT VR 1284 1960).

Betegnelsen NIRO (VA 3745 1978) er fundet forvekslelig med betegnelsen NIROS (i brug).

Betegnelsen SCAPA (VA 2466 1971) er fundet forvekslelig med betegnelsen SAPA (i brug).

Til det først anførte eksempel bemærkes, at den statuerede forvekslelighed blev begrundet med fælles første stavelse og fælles begyndelsesbogstav i anden stavelse.

Hvad angår det andet nævnte eksempel, bemærkes, at forveksling foreligger, desuagtet at der er tale om et ord indeholdende fem bogstaver over for et ord indeholdende fire bogstaver, tilsvarende nærværende sag.

Det tilsvarende gør sig gældende i det tredje eksempel.

Det turde herefter være dokumenteret, at det anmeldte mærke LOGOS er forvekslelig med betegnelsen LEGO både som ordmærke og som figurmærke.

Hvad i øvrigt angår den figurmæssige udformning af de respektive stavelser, hvori indgår henholdsvis LOGOS og LEGO, har dette næppe den store betydning. Begge mærker er skrevet med kraftige bogstaver. En bedømmelse af det anmeldte mærke vil i øvrigt snarere føre til, at det sidste bogstav i mærket - bogstavet s - nærmest er forsvundet i typografien. Sådan bedømmelse fører til, at det er ordet LOGO, der skal holdes over for ordet LEGO, og det skærper selvfølgelig mærkeligheden. Det kan i hvert fald ikke udelukkes, at forbrugeren vil opfatte det anmeldte mærke som LOGO ved overfladisk bedømmelse og ikke således, som det er gengivet i anmeldernavnet, som Logos v/Terje Bårdsen.

Afgørende er det i det hele taget vedrørende den figurmæssige udformning, at der er tale om læselige bogstaver. Er dette tilfældet, bør bogstaverne i højere grad være afgørende for spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger mærkelighed, altså ud fra ordenes betydning, og ikke i så høj grad ud fra, hvorledes bogstaverne i de respektive ord/stavelser er udformet.

I anmeldernes besvarelse af 27. november 1990 fremgår det, at betegnelsen LOGOS kun anvendes for postkort. Det er foruroligende, at man herefter i anmeldelsen lægger beslag på en lang række varearter, når det så samtidigt i anmeldernes nævnte skrivelse hedder, at man ikke vil drage nytte af indsigernes goodwill (denne bestrides tilsyneladende ikke).

Dette rører imidlertid ved et konkret spørgsmål om den goodwill, der knytter sig til indsigernes mærke, og vi skal herved tillige støtte indsigelsen på varemærkelovens § 6, stk. 2a.

Som det fremgår af vedlagte bilagsmateriale, kender 99% af alle respondenter i den foretagne undersøgelse ordet LEGO, idet det bemærkes, at kendskabet til LEGO ikke har været afhængigt af alder, heller ikke hos voksne. Der synes således at være tale om et såkaldt Kodak-mærke, eller dog i hvert fald om en overordentlig stor indarbejdelse af betegnelsen LEGO her i landet. Der henvises til Standard Market Research/1987.

Udover de allerede anførte registreringer tilhørende indsigerne, som nævnt i indsigelse af 14. november 1990, er der således tale om en i Danmark helt usædvanlig indarbejdelse, der begrunder, at der bør statueres forvekslelighed, da en andens brug af et lignende mærke selv for varer af anden art vil indebære, at sådan anvendelse vil udgøre en utilbørlig udnyttelse af den til varemærket knyttede værdi (goodwill).

Vi skal derfor samlet henstille, at anmeldelse VA 3926 1989 LOGOS fig afslås under henvisning til varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 6 samt varemærkelovens § 6, stk. 1, nr. 2.«

Ansøgeren anførte i skrivelse af 17. april 1991 følgende

»Det fastholdes, at der er den fornødne forskellighed mellem de to varemærker.

Det er korrekt, at begge varemærker består af to stavelser med begyndelsesbogstaverne l og g. Dette forhold er i sig selv ikke tilstrækkeligt til at imødekomme indsigers synspunkt, idet konsekvensen ville være udelukkende af ethvert tostavelsesord med begyndelsesbogstaverne l og g.

De afgørelser indsiger v/advokat Christian Levin Nielsen henviser til giver ikke støtte til indsigers synspunkt.

I sagerne NIRO/NIROS og SCAPA/SAPA udgør eneste forskel en ekstra konsonant.

I nærværende sag er forskellen større, idet der foruden at være en konsonant yderligere, er ændringer i vokalerne, således e til o og o'et i sidste stavelse udtales som et åbent å.

Endvidere fastholdes det, at udformningen af de to varemærker er forskellig, jf. min tidligere skrivelse.

Det bestrides, at min klient ved at få varemærket LOGOS registreret på nogen måde utilbørligt udnytter det til varemærket LEGO benyttede goodwill, jf. varemærkelovens § 6, stk. 1, nr. 2.«

Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 7. juni 1991 og afviste indsigelsen med følgende begrundelse: ».....

Det ansøgte mærke består af de to stavelser og 5 bogstaver LOGOS over for indsigers tostavelsesord LE-GO. Det er rigtigt, at direktoratet tidligere har afslået at registrere LOGO på grund af indsigers registreringer af LEGO. I denne sag er der imidlertid ikke tale om ordet LOGO, men om ordet LOGOS. De to forskellige vokaler e og o samt s'et i slutningen af ordet, der efter direktoratets opfattelse gør, at sidste stavelse udtales med et »åbent« o, betyder, at de to mærker i deres helhed ikke er forvekslelige.

Hvad angår indsigers registrerede figurmærker skal direktoratet gøre opmærksom på, at VR 1906 1968 og VR 3155 1968 består af figurer uden betegnelsen LEGO. Det er direktoratets opfattelse, at den figurlige udformning af ordet LEGO i VR 2847 1973, VR 3301 1976, VR 4199 1982 og VR 3267 1980 afviger fra udformningen af det anmeldte mærke ved, at bogstaverne er hvide på en mørk baggrund imod det anmeldte mærkes sorte bogstaver på hvid baggrund. Endvidere er udformningen af bogstaverne forskellig.

Der skal gøres opmærksom på, at det tidligere under VR 3729 1990 registrerede ordmærke LOGOS, der er registreret for klasse 12, ikke er fundet forveksleligt med ordet LEGO.

Indsigelsen nedlagt i medfør af varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 6, kan herefter ikke tages til følge.

Hvad angår henvisningen til varemærkelovens § 6, stk. 2, nr. 1, vil direktoratet give Dem medhold i, at LEGO er et såkaldt KODAK-mærke, der er omfattet af denne bestemmelse. Imidlertid finder direktoratet ikke, at LOGOS er et i denne bestemmelses forstand lignende mærke, og betingelserne for at anvende regelen er således ikke til stede. Iøvrigt foreligger der varesammenfald.

Indsigelsen nedlagt i medfør af varemærkelovens § 6, stk. 2, nr. 1, tages derfor ikke til følge.'

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 7. august 1991 indbragt for Patentankenævnet. I skrivelsen anførtes

»Ved beslutning af 7. juni 1991 afslog Patentdirektoratet indsigelsen mod varemærkeansøgning VA 3926 1989 LOGOS figurmærke.

Patentdirektoratet udtalte følgende

»Indsigelsen nedlagt i medfør af varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 6, kan herefter ikke tages til følge.«

Det hedder endvidere

»Indsigelsen nedlagt i medfør af varemærkelovens § 6, stk. 2, nr. 1, tages derfor ikke til følge.«

Det er appellanternes indstilling, at denne afgørelse er ukorrekt, idet der er tale om dels ordmærkeregistreringer, dels indarbejdede figurmærkeregistreringer, der kan opfattes som værende forvekslelige med det anmeldte mærke LOGOS fig.

Dertil bemærkes, således som det også blev anført i indsigelsen, at firmanavnet LEGO A/S burde have været modholdt varemærkeanmeldelse VA 3926 1989, idet LOGOS-betegnelsen kan være egnet til at opfattes som anden mands firma.

Det bemærkes for fuldstændighedens skyld, at de påberåbte mærker, ordmærkerne VR 0604 1954 LEGO, VR 0094 1963 samt figurmærkerne VR 2847 1973 LEGO, VR 3301 1976 LEGO, VR 4199 1982 LEGO og VR 3267 1980 LEGO, er registrerede for alle de varearter, som det anmeldte mærke vedrører. Hvad angår ordmærkerne, vedrører disse selvsagt specielt klasse 28: spil og legetøj. Der er tale om fuldstændig vareartslighed, hvorfor der skal stilles større krav til de adskillende elementer i mærkerne.

Da der som nævnt er tale om 2 ordmærkeregistreringer, der i princippet kan dække en hvilken som helst figurmæssig udformning, foreligger der forvekslelighed.

At der foreligger forvekslelighed er ifølge Patentdirektoratet fast praksis, idet betegnelsen LOGO er anset for at være forvekslelig med LEGO. Denne praksis er fastholdt gennem andre afgørelser, hvorefter for eksempel følgende betegnelser er anset for at være forvekslelige

LOCUS = LUCAS

GESA = GASA

I anmeldernes besvarelse anføres det, at der er tale om fem bogstaver i anmeldermærket. Dette har imidlertid ingen betydning ifølge praksis, hvilket fremgår af følgende eksempler

GLATU = GLATSA

NIRO = NIROS

Som det vil fremgå, er de respektive mærker forvekslelige, desuagtet der er tale om forskelligt antal bogstaver. Specielt hvad angår betegnelsen NIRO = NIROS, er dette et udmærket illustrerende tilfælde parallelt med nærværende sag, da bestanddelen -S ikke synes at have nogen betydning.

Det kan således konkluderes, at der efter almindelig praksis må statueres forvekslelighed mellem det anmeldte mærke og de af indsigerne påberåbte registreringer.

Specielt hvad angår ordmærkerne, har Patentdirektoratet fremhævet, at det anmeldte mærke består af ordet LOGOS, altså med et -S. Som det er anført ovenfor, kan der ikke tillægges -S den vægt, som Patentdirektoratet anfører i sin afgørelse af 7. juni 1991, p. 4, andet afsnit. Det ville forsåvidt også være unaturligt. Bogstavet S har ikke den betydning i det anmeldte mærke eller fremtrædende plads, der kan begrunde, at der er tale om et særligt adskillende element.

Når bestanddelen LOGO er anset for at være forvekslelig med LEGO, følger det forsåvidt naturligt, at også LOGOS må være det.

Under henvisning til varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 6 bør anmeldelsen VA 3926 1989 LOGOS fig afslås, da denne må antages at være forvekslelig med et mærke, der allerede er registreret og taget i brug her i landet og vedvarende anvendes, et mærke, som anmelderne utvivlsomt er bekendt med.

I afgørelsen af 7. juni 1991 erkender Patentdirektoratet, at betegnelsen LEGO er et såkaldt Kodakmærke, der er omfattet af varemærkelovens § 6, stk. 2, nr. 1.

Det interessante ved denne bestemmelse er, at forvekslelighed kan statueres, når et mærke er særligt stærkt indarbejdet og endvidere er så velkendt i vide kredse her i landet, at en andens brug af et

lignende mærke selv for varer af anden art indebærer en utilbørlig udnyttelse af varemærkets goodwill. Som ovenfor anført, må LOGOS-betegnelsen antages at være et lignende mærke, og når der ovenikøbet er tale om identiske varer, bør registrering da slet ikke kunne ske, da det særligt stærkt indarbejdede mærke derved risikerer at miste værdi, respektivt goodwill.

At der er tale om et sådant stærkt mærke, fremgår af vedlagte materiale, hvor det hedder, at 90% af alle respondenter kender betegnelsen LEGO, og når det drejer sig om såkaldt »aided awareness« er det 99% af alle respondenter, der kender betegnelsen LEGO.

Der er tale om et så stærkt mærke, måske landets kendteste mærke, at det bør nyde en ekstraordinær beskyttelse.

På denne baggrund og under henvisning til det ovenfor anførte, hvor situationen ganske dækkes af lovens egen tekst, bør anmeldelsen VA 3926 1989 LOGOS fig afslås.

Hvad angår selskabsnavnet LEGO A/S, er det appellanternes opfattelse, at bestanddelen LOGOS er egnet til at opfattes som værende anden mands firmanavn, og registrering bør derfor nægtes under henvisning til varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 4, idet anmelderne ikke har godtgjort, at fornøden hjemmel til at benytte den pågældende betegnelse eller til at opnå registrering heraf foreligger.

Vi skal i denne forbindelse henvise til retspraksis, hvor betegnelsen PORUDAN blev fundet forvekslelig med PURDAN. Dette er en ganske god parallel til nærværende sag, idet der er tale om forskelligt antal bogstaver.

Der henvises til UfR 1974, p. 784.

Under henvisning til det anførte skal vi henstille, at anmeldelsen VA 3926 1989 LOGOS fig afslås.

Samlet skal vi konkludere, at det anmeldte mærke VA 3926 1989 nægtes registrering under henvisning til varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 6, § 6, stk. 2a samt § 14, stk. 1, nr. 4, idet den anmeldte betegnelse fremtræder som værende forvekslelig med de appellanterne, Kirkbi A/S, tilhørende mærker.'

Ansøgeren har ved skrivelse af 7. januar 1992 nedlagt påstand principalt om afvisning og subsidiært om stadfæstelse og har anført

»Til støtte for den principale påstand henvises til, at appellantens klageskrivelse er poststemplet som modtaget af Patentankenævnet den 09.08.1991, hvilket er efter klagefristens udløb.

Til støtte for den subsidiære påstand henvises til begrundelsen i Patentdirektoratets beslutning af 07.06.1991, samt det i mine skrivelser af henholdsvis 22.11.1990 og 17. 04.1991 anførte, bilag 1 og 2.«

Patentankenævnet har ved skrivelse af 23. marts 1992 meddelt, at skriftvekslingen i sagen anses for afsluttet og har anført følgende

»Med henvisning til Deres principale påstand i skrivelse af 7. januar 1992 kan det herved meddeles, at Patentbureauet Hofman-Bang & Boutard A/S har indleveret klagebegrundelsen rettidigt, idet klagebegrundelsen er afleveret i Patentdirektoratets kasse samtidig med indbetalingen af klagegebyret den 7. august 1991.«

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 5. februar 1993.

For klageren mødte advokat Christian Levin Nielsen, som principalt påstod afvisning af varemærkeanmeldelsen og subsidiært nedlagde påstand om, at anmelderen pålægges at begrænse varemærkeanmeldelsen til varearten postkort.

Sagen procederedes, idet der i det væsentlige blev henvist til de til Patentdirektoratet og ankenævnet afgivne, skriftlige indlæg.

Ankenævnet skal udtale

Det må lægges til grund, dels at der foreligger varesammenfald, dels at varemærket LEGO er særlig stærkt indarbejdet og velkendt. Begge omstændigheder findes at måtte medføre en øget beskyttelse efter varemærkeloven.

Ankenævnet finder, at det anmeldte mærke må afslås fra registrering, allerede fordi mærket fremtræder sådan, at det ikke er klart, at det indeholder et femte bogstav endsige et s. Der er dermed ikke taget stilling til, om LEGO og Logos er forvekslelige.

Herefter

bestemmes

Varemærkeansøgning nr. 3926 1989 afslås.

Hans Chr. Thomsen. Finn Mikkelsen. Warnich-Hansen.

Endelig adm. afgørelse 1993 60460 Valid

Ankenævnet fandt, at et varemærke måtte afslås fra registrering, allerede fordi mærket fremtrådte sådan, at det ikke var klart, at det indeholdt et femte bogstav endsige et s. Mærket var »logo« eller »logos«

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →