'Fremgangsmåde til udlægning af rør på havbunden' adskilte sig ikke væsentligt fra kendt teknik

»Fremgangsmåde til udlægning af rør på havbunden« adskilte sig ikke væsentligt fra kendt teknik

År 1993, den 16. marts afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Herborg, Niordson,

Terndrup Pedersen) følgende

KENDELSE i sagen j.nr. P 59/90: Klage fra Stena Offshore Limited, Storbritannien, v/Patentbureau Chas. Hude over Patentdirektoratets afgørelse af 31. oktober 1990 af patentansøgning nr. 3820/82.

Den 26. august 1982 indleverede Santa Fe International Corporation, USA, v/fa. Chas. Hude en ansøgning om patent på »fremgangsmåde til udlægning af rør på havbunden fra et tromlebærende fartøj«. Ansøgningen er senere overdraget til klageren. Ansøgningens krav lød således

»1. Fremgangsmåde til udlægning af offshorerør fra et selvfremdrevet tromlerørudlægningsfartøj (10), hvilket fartøj har selvfremdrivningsindretninger (12), inklusiv et par hovedfartøjsdrivindretninger, som er placeret på hver sin side af fartøjets langsgående midterlinie, en tromle (20) til opspoling af forholdsvis ubøjelige rør herpå, håndteringsindretninger (30, 40) til udretning af røret, efterhånden som det vikles af, og til føring af det udrettede rør ned i vandet under en forudindstillet indstillelig rørudgangsvinkel (A), hvilke rørhåndteringsindretninger omfatter spændingsindretninger (34) til at opretholde røret under en forudbestemt indstillelig spænding, og forreste og bageste drivtryksindretninger (126, 122), som er placeret forude, henholdsvis agterude i forhold til fartøjets tværgående midte, kendetegnet ved, at rørhåndteringsindretningen forskydes sideværts hen over fartøjets dæksbredde, efterhånden som røret vikles af fra tromlen, og at de drejningsmomenter, som frembringes af rørledningsspændingen, kompenseres ved, at der frembringes en modvirkende kraft, som virker imod det drejende moment, der frembringes ved hjælp af rørledningsspændingen, så at der foretages korrigering af de afvigelser i fartøjets kurs, som skyldes det drejende moment, der frembringes af rørledningsspændingen.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den modvirkende kraft frembringes ved at øge det drivtryk, der frembringes ved hjælp af fartøjets hoveddrivindretning på samme tværgående side af fartøjet som rørhåndteringsindretningen, og/eller ved at reducere det drivtryk, der frembringes ved hjælp af fartøjets hoveddrivindretning på den modsatte tværgående side af fartøjet i forhold til rørføringsindretningen.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at der frembringes et drivtryk (T1) i en i hovedsagen sidegående retning med den forreste drivtryksindretning og et drivtryk (T2) i en i hovedsagen modsat sidegående retning med den bageste drivtryksindretning, hvor (T1) er større end (T2), og hvor (T1 + T2) frembringer et drejende moment, som i det mindst i alt væsentligt modvirker det drejende moment, der frembringes af rørledningen, så at der korrigeres fra kursafvigelser.«

Patentdirektoratet udtalte i skrivelse af 22. september 1989

»1. Vi har ingen mulighed for at imødekomme Deres ansøgning, da den efter vores vurdering ikke indeholder en opfindelse, der adskiller sig fra, hvad der var kendt før ansøgningens indleveringsdag, sådan som det fordres ifølge patentlovens § 2.

2. Det er således kendt ved udlægning af off-shore-rørledninger fra et selvfremdrevet fartøj, at kompensere for de drejningsmomenter, der af røret meddeles fartøjet, ved at frembringe en modvirkende kraft på fartøjet, fx ved hjælp af fremdrivningsmidlerne, sådan at man korrigerer fartøjets kursafvigelser, der skyldes disse drejningsmomenter.

Denne teknik er omtalt fx i USA patentskrift nr. 3 546 888.

3. Man kender også indretninger til udlægning af rør, som omfatter en styreanordning for røret, som bevæges sideværts i overensstemmelse med rørets afvikling fra den foran anbragte kabeltromle. Dette arrangement er beskrevet fx i USA patentskrift nr. 3 641 778.

4. Vi mener, at den førstnævnte teknik er så kendt, at brugen af den må ligge inden for det, en sagkyndig kan anvise ved brug af sin rent faglige kunnen.

Anvendelsen til at kompensere for momenterne, der opstår i netop et anlæg af den sidstnævnte art, sådan som De angiver i kravene, udgør efter vores vurdering ikke noget opfinderisk særegnet, idet der alene er tale om en sådan rent faglig brug af den kendte teknik efter sit formål.«

Klageren indleverede derefter ved skrivelse af 24. september 1990 følgende nye krav

»1. Fremgangsmåde til udlægning af offshorerør fra et selvfremdrevet tromlerørudlægningsfartøj (10), hvilket fartøj har et par hoveddrivindretninger (12), som er placeret på hver sin side af fartøjets langsgående midterlinie og forreste og bageste drivtryksindretninger (126, 122), som virker i tværretningen og er placeret forude, henholdsvis agterude i forhold til fartøjets midte, og hvilket fartøj har en tromle (20) til opspoling af forholdsvis ubøjelige rør (P) herpå, håndteringsindretninger (30, 40) til udretning af røret, efterhånden som det vikles af, og til føring af det udrettede rør ned i vandet under en forudbestemt rørudgangsvinkel, hvilke rørhåndteringsindretninger omfatter spændingsindretninger (34) til at opretholde røret under en forudbestemt indstillelig spænding, og ved hvilken fremgangsmåde røret (P) afvikles og udføres via rørhåndteringsindretningerne (40) ved en given udgangsvinkel og spænding og indretningen (40) forskydes sideværts på tværs af fartøjet, efterhånden som røret vikles af fra tromlen (20), kendetegnet ved, at de drejningsmomenter, som frembringes af rørledningsspændingen og virker via de forskudte rørhåndteringsindretningers (40) variable momentarm, kompenseres ved, at der frembringes en modvirkende kraft.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den modvirkende kraft frembringes ved at øge det drivtryk, der frembringes ved hjælp af fartøjets hoveddrivindretning (12) på samme tværgående side af fartøjet som rørhåndteringsindretningen (40), og/eller ved at reducere det drivtryk, der frembringes ved hjælp af fartøjets hoveddrivindretning (12) på den modsatte tværgående side af fartøjet i forhold til rørføringsindretningen.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den modvirkende kraft frembringes ved at bringe de forreste og bageste drivtryksindretninger til at frembringe tryk i modsatte tværgående retninger.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 3, kendetegnet ved, at der frembringes et forreste drivtryk (T1) i en i hovedsagen sidegående retning med den forreste drivtryksindretning og bageste drivtryk (T2) i en i hovedsagen modsat sidegående retning med den bageste drivtryksindretning, kendetegnet ved, at det forreste og bageste drivtryk (T1) og (T2) reguleres på en sådan måde, at det bageste drivtryk (T2) er lige så stort som det tryk, der skal til for at modvirke det drejningsmoment, der frembringes af rørledningsspændingen omkring fartøjets akse, medens det forreste drivtryk (T1) er lig med det bageste drivtryk (T2) plus det tryk, der er nødvendigt for at modvirke det drejningsmoment, der frembringes af rørledningen omkring nedføringsberøringspunktets omdrejningsakse.«

I skrivelsen anførte klageren bl.a. følgende

»Det nye og ejendommelige ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen er, at drejningsmomenter, som frembringes af rørledningsspændingen og virker via de forskudte rørhåndteringsindretningers variable momentarm, kompenseres ved, at der frembringes modvirkende kraft.

Herved opnås, at der tilvejebringes en fremgangsmåde, der modvirker rørledningens tendens til at trække rørudlægningsfartøjet ud af kurs og væk fra den forudbestemte rette rørledningsbane.

US patentskrift nr. 3 641 778 angår et rørledningsfartøj, som har en tromle og en rørhåndteringsindretning (24), som er indrettet til at kunne bevæges frem og tilbage på tværs af skibet, medens røret vikles af tromlen. Dette skrift viser ikke som den foreliggende ansøgning et selvfremdrevet fartøj, og har heller ikke som fartøjet ifølge den foreliggende ansøgning forreste og bageste drivtryksindretninger, som virker i tværretningen. Skriftet anviser heller ikke som fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse nogen metode til at modvirke rørledningens indvirken på fartøjet. Der nævnes overhovedet ikke noget om det drejningsmoment, hvormed rørledningsspændingen påvirker fartøjet, når rørledningen befinder sig uden for fartøjets midterlinier. Skriftet er derfor ikke nyhedsskadeligt.

USA patentskrift nr. 3 546 888 angår et selvfremdrevet rørlægningsfartøj (10) ved hjælp af hvilket en rørledning (12) placeres i en S-formet form under udlægningen via en fast rampe (11). Fartøjet har forreste og bageste drejelige drivindretninger (15). Disse drivindretninger anvendes til at sikre, at fartøjet ikke som følge af vandstrømme bibringer rørledningen en S-formet form, set ovenfra, så at rørledningen ikke udsættes for for store tværgående belastninger inden for den nedhængende del. Dette US patentskrift angår således ikke som den foreliggende opfindelse et tromlerørudlægningsfartøj. Rørledningen svejses antageligt sammen oven på fartøjets dæk. Skriftet viser heller ikke som, det er tilfældet med den foreliggende ansøgning, et fartøj med en rørhåndteringsindretning, som føres frem og tilbage i tværgående retning og frembringer et variabelt drejningsmoment hidrørende fra rørledningsspændingen. Skriftet viser heller ikke opfindelsens nye træk. Skriftet er derfor ikke nyhedsskadeligt.

Selv om det skulle være rimeligt at betragte ovennævnte to US patentskrifter i kombination, vil en kombination af de herfra kendte træk ikke bidrage til løsningen ifølge den foreliggende opfindelse. US patentskrift nr. 3 546 888 angiver ganske vist variation af drivtrykket i forhold til bevægelsesretningen, men denne variation anvendes til et fuldstændigt andet formål end i den foreliggende ansøgning, nemlig til at modvirke virkningen af tværgående strømme. Dette indebærer, at fartøjet for at undgå at rørledningen set ovenfra, indtager en S-formet form, manøvreres ind langs en linie, som er forskellig fra den ønskede rørledningsbane. Endvidere bemærkes det, at US patentskrift nr. 3 546 888 viser et rørlægningsfartøj, der som nævnt anbringer rørledningen i en S-formet kurve, set fra siden, via en rampe, hvilket begrænser fartøjets anvendelse til brug i forholdsvis lavt vand. I denne situation er den kraft, hvormed fartøjet påvirkes som følge af rørledningsspændingen forholdsvis lille.

I modsætning hertil angår den foreliggende opfindelse en situation, hvori røret ikke føres langs en S-formet bane, men derimod langs en kædelinieformet bane ned til en betydelig dybde, og derfor må rørledningsspændingen opretholdes ved en sådan størrelse, at krumningsradien ved overgangen til havbunden holdes over et minimum. Dette indebærer, at rørledningsspændingen er forholdsvis stor, og dette medfører, at fartøjet påvirkes af et betydeligt drejningsmoment, hvis rørledningen bevæges væk fra fartøjets midterlinie. Dette problem afhjælpes ved at regulere drivtrykindretningernes drivtryk enten ved regulering af hoveddrivindretningen (krav 2) eller ved brug af de tværgående drivtryksindretninger (krav 3). Sidstnævnte foretrækkes, da der herved åbnes mulighed for mere nøjagtig kompensation, idet der åbnes mulighed for separat håndtering af drejningsmomentet ved fartøjets agterstavn og af drejningen af fartøjet i kombination med det kædelinieformede stykke omkring det punkt, hvor rørledningen møder havbunden.

Jeg anmoder derfor Patentdirektoratet om at godkende opfindelsens patenterbarhed og godkende ansøgningen til fremlæggelse.«

Patentdirektoratet afslog ved skrivelse af 31. oktober 1990 ansøgningen med følgende begrundelse

»2. De krav, De har indsendt sammen med Deres brev, er i det væsentlige uændret i forhold til Deres oprindelige krav. De afvigelser, vi kan se i krav 1, er, at ordene »kendetegnet ved« er flyttet, at nogle virkningsangivelser er udeladt, og at angivelsen af de tværgående drivmidler (122 og 126) er udeladt.

Disse ændringer har ingen betydning for vores vurdering af opfindelsens patenterbarhed, og vi skal derfor tillade os at henvise til vores brev af 22. september 1989 og især til afsnittene 2-4.

3. De følgende bemærkninger er således mest supplerende kommentarer af hensyn til det, De anfører i Deres brev.

I brevet lægger De megen vægt på, at det fartøj, der er beskrevet i USA patentskrift nr. 3 546 888 ikke er et »tromlerørudlægningsfartøj«, og at de særlige problemer ved et sådant ikke findes.

Som det imidlertid fremgår af vores ovennævnte brev, afsnit 2, er skriftet heller ikke gjort gældende, fordi det omhandler et sådant fartøj, men for at dokumentere, at det i almindelighed er kendt ved udlægning af off-shore-rørledninger at kompensere for drejningsmomenter, røret påfører fartøjet, ved at frembringe en modsat rettet kraft, fx ved hjælp af dertil indrettede fremdrivningsmidler. I skriftet forklares det tydeligt, hvordan man giver fartøjet en tværstilling i forhold til kursen, der er så stor, at tværkræfterne fra røret netop forsvinder, (spalte 4, linie 70 ff.).

4. Som vi tidligere har nævnt er der efter vores vurdering ikke noget opfinderisk særegent ved at gøre brug af disse midler til at kompensere for de tværkræfter, der forekommer ved udlægning af et kabel fra en tromle med et sidevært forskydeligt styr, idet brugen af denne teknik må høre til de valgmuligheder, en sagkyndig har til rådighed inden for rammerne af den kendte teknik. Virkningen, der opnås, er alene den forventelige. Vi kan heller ikke se, at De noget sted i ansøgningens bilag har anvist andre midler end de ovennævnte kendte.'

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 27. december 1990 indbragt for Patentankenævnet. I klagebegrundelse af 22. marts 1991 anførte klageren

»Ansøgningen blev afslået, idet Patentdirektoratet under henvisning til dets brev af 22. september 1989 bl.a. anførte

Det er kendt ved udlægning af offshore-rørledninger fra et selvfremdrevet fartøj at kompensere for de drejningsmomenter, der af røret meddeles fartøjet, f.eks. ved hjælp af fremdrivningsmidlerne, sådan at man korrigerer fartøjets kursafvigelser, der skyldes disse drejningsmomenter.

Dette kan ikke tiltrædes, ligesom det heller ikke kan tiltrædes Patentdirektoratets videre bemærkning om, at der ikke skulle være noget opfinderisk særegent ved at gøre brug af disse midler til at kompensere for de tværkræfter, der forekommer ved udlægning af et kabel fra en tromle med et sideværts forskydeligt styr, idet brugen af denne teknik må høre til de valgmuligheder en sagkyndig har til rådighed inden for rammerne af den kendte teknik.

US patentskrift nr. 3 641 778 angår, som det fremgår af mit brev af 24. september 1990 til Patentdirektoratet, et rørlægningsfartøj, som har en tromle (12) der er drejeligt lejret omkring en vandret akse, og hvorfra der kontinuerligt afvikles et rør, som via en rørhåndteringsindretning (24) udlægges på havbunden. Rørhåndteringsindretningen (24) er indrettet til at rette røret ud under afviklingen og er drejeligt lejret således, at dets hældning kan varieres i overensstemmelse med vanddybden. Rørhåndteringsindretningen (24) er endvidere indrettet til at kunne bevæges frem og tilbage på tværs af skibet således, at det hele tiden befinder sig direkte ud for det sted på tromlen, hvorfra røret kommer under afviklingen.

Den 24. september 1990 blev der indleveret et sæt rettede krav, hvor krav 1 netop har en indledning, der svarer til det, der er kendt fra US patentskrift nr. 3 641 778. I forhold hertil er fremgangsmåden ifølge opfindelsen ejendommelig ved

At de drejningsmomenter, som frembringes af rørledningsspændingen og virker via de forskudte rørhåndteringsindretningers 40 variable momentarm, kompenseres ved, at der frembringes en modvirkende kraft.

Som nærmere beskrevet i beskrivelsen kan den nødvendige reaktionskraft frembringes ved at variere den drivkraftbalance, der er imellem fartøjets hoveddrivindretninger, som befinder sig på hver sin side af fartøjets langsgående midterlinie, eller ved at regulere drivtrykket fra drivtryksindretninger, som virker i tværretningen. Disse operationer er illustreret nærmere på vedlagte fig. A og B.

US patentskrift nr. 3 546 888 hverken viser eller antyder en sådan funktion. Ligeledes, som beskrevet i mit brev af 24. september 1990, angår US patentskrift nr. 3 546 888 et selvfremdrevet rørlægningsfartøj (10), ved hjælp af hvilket en rørledning (12) placeres i en S-formet form under udlægning via en fast rampe (11), som rager ned i vandet. Selvom US patentskrift nr. 3 546 888 nævner muligheden for, at røret kan udlægges fra en tromle, er dette ikke vist, og på det tidspunkt, den til patentet hørende ansøgning blev indleveret, ville det højst sandsynligt have drejet sig om en tromle med en lodret omdrejningsakse. Der er i dette skrift derfor ikke tale om nogen rørhåndteringsindretning, som forskydes frem og tilbage i skibets tværgående retning for at følge rørafviklingsstedet på tromlen. US patentskriftet angår derfor heller ikke nogen afhjælpning af de hermed forbundne problemer. Skriftet angår derimod udelukkende de virkninger, der opstår som følge af, at tværgående strømme påvirker et fartøj via en rampe, som rager ned i vandet. Sådanne strømme kan frembringe uacceptabelt høje bøjningsmomenter i røret ved rampens udenbordsende og/eller på det sted, hvor rampen står i forbindelse med selve skibet. US patentskrift nr. 3 546 888 angiver som løsning til imødegåelse af disse virkninger, at fartøjet drives sideværts, idet fartøjets langsgående midterlinie placeret med en vinkel i forhold til sejlretningen, idet, det i stedet for at modvirke de optrædende kræfter, snarere giver efter herfor og indstiller sig med den hertil passende vinkel. Som det ses af skriftet, opretholdes denne vinkel konstant, så længe strømmen og havdybden er konstant.

I modsætning hertil er det formålet med den foreliggende opfindelse at opretholde fartøjets langsgående retning, rettet ind efter sejlretningen under modvirkning af den tendens, som ellers ville være herskende for fartøjet, nemlig at fartøjet cyklisk drejes væk fra dets kurs under rørets bevægelse fra side til side under afviklingen. Drivtrykkene varieres derfor også cyklisk, medens røret afvikles. Den foreliggende opfindelse angår ikke nogen afhjælpning af sideværtsrettede belastninger af en rampe, der rager ned i vandet, da den primært henvender sig til fartøjer, som udlægger rør fra en indenbords rampe eller lignende rørhåndteringsudstyr, som ikke rager ned i vandet.

US patentskrift nr. 3 546 888 angår således et fuldstændigt andet problem med en fuldstændig anden type af fartøj end den foreliggende ansøgning, og der er ingen grund til at antage, at en fagmand skulle kombinere læren herfra med det, der er kendt fra US patentskrift nr. 3 641 778 og derved nå frem til den foreliggende opfindelse.

Det er derfor min principale påstand, at ansøgningen genoptages til fortsat behandling på grundlag af de patentkrav, der blev indleveret den 24. september 1990.

Min sekundære påstand er, at ansøgningen henvises til fortsat behandling med henblik på en tilpasning af kravene til den opfinderiske ide ved evt. optagelse af dele af underkravene i krav 1.«

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 29. januar 1993.

For klageren mødte civilingeniør Ole Thierry-Carstensen der henholdt sig til og uddybede de skriftlige indlæg. Han oplyste herunder, at der nu er meddelt patent på opfindelsen i USA, England, Australien, Brasilien og Canada.

Ankenævnet skal udtale

I henhold til de af direktoratet anførte grunde og idet det for Ankenævnet anførte ikke findes at kunne føre til andet resultat

bestemmes

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. L. Herborg. F. Niordson. P. Terndrup Pedersen.

Ingen

Ankenævnet fandt, at en ansøgning om patent på en »fremgangsmåde til udlægning af rør på havbunden fra et tromlebærende fartøj« ikke adskilte sig fra kendt teknik, og ankenævent stadfæstede dermed direktoratets afgørelse.