Revisionsprotokollens førelse

Revisionsprotokollens førelse

Udskrift af Revisornævnets kendelsesprotokol.

År 1993, den 28. juni 1993 blev der i sagen j.nr. 93-11.434 registreret revisor Per Højby afsagt sålydende

K E N D E L S E

Foreningen af Registrerede Revisorer har i skrivelse af 16. februar 1993 indklaget registreret revisor Per Højby, Risskov, for Revisornævnet, fordi denne ikke i 9 år har udarbejdet revisionsprotokollater for »Århus Kleinsmedie ApS« og således har overtrådt anpartsselskabsloven § 31, stk. 2, og årsregnskabsloven § 61 j, jf. lov om registrerede revisorer § 8.

Registreret revisor Per Højby er født den 29. april 1945 og registreret som revisor den 16. januar 1976.

I skrivelse af 18. september 1992 til Foreningen af Registrerede Revisorer anmodede direktøren for »Århus Kleinsmedie ApS« foreningen om at tage stilling til blandt andet følgende spørgsmål

»Kan en registreret revisor undlade at udarbejde revisionsprotokollater, under henvisning til, at der ikke er nogen bestyrelse i selskabet, og under henvisning til, at undertegnede er eneanpartshaver i selskabet. Det kan oplyses, at selskabet ikke har modtaget revisionsprotokollat i de 9 år Per Højby har været revisor for selskabet«.

Selskabets skrivelse blev forelagt indklagede til udtalelse, hvorefter foreningens responsumudvalg i skrivelse af 12. januar 1993 blandt andet svarede

»I anpartsselskabslovens § 31, stk. 2, er anført

»Har selskabet ingen bestyrelse, udføres de hverv, der i loven er henlagt til bestyrelsen, af direktion.«

Der er for responsumudvalget ingen tvivl om, at bestyrelsen også i relation til årsregnskabslovens § 61 J, erstattes af direktionen, når selskabet ingen bestyrelse har.

Dermed skal der også i dette tilfælde udarbejdes revisionsprotokol og undladelse heraf er i strid med god revisionskik og god revisorskik'.

I skrivelsen til Revisornævnet har Foreningen af Registrerede Revisorer henvist til responsumudvalgets svar.

Indklagede har i medfør af § 8, stk. 1, i revisornævnsbekendtgørelsen i sin indsendte redegørelse af 30. april 1993 oplyst om selskabet, at det ikke havde en bestyrelse og at i tiden indtil 5. september 1986 bestod direktionen af 2 medlemmer og herefter kun af 1 medlem. Udover direktionen var der 1 medarbejder i virksomheden, der er et anpartsselskab med en indskudskapital på 80.000 kr.

Om sit arbejde med anpartsselskabets regnskabsmateriale og som revisor for selskabet igennem 9 år oplyser indklagede i redegørelsen

»Kvartalsvis kom Henning Petersen med periodens bilag og kasserapporter incl. opgørelse af debitorer/kreditorer. Ved denne indlevering diskuteredes periodens forløb (herunder arbejdsmængde/kunder/ordrer og kommende opgaver/debitorer m.m.) Vi foretog gennemgang af periodens bilagsmateriale og foretog samtidig kontering af samtlige posteringer på kasserapporterne og fik ved denne gennemgang et indgående forhold til bilagsmaterialet samt opgørelse af debitorer/kreditorer og foretog afstemning af selskabets bankkonti/giro.

Derefter foretog vi edb-mæssig indtastning af kasserapporter og posteringsark (et kvartals kasserapporter udgjorde ca. 10 - svarende til ca. 250 bilag).

Afledte udskrifter af edb-balance/specifikationer/kontojournal blev af os efterbehandlet og afstemt.

Henning Petersen afhentede herefter bilag og edb-udskrifter og ved denne afhentning blev de forhold, som var aktuelle for virksomheden, på ny diskuteret. Kvartalsvis udarbejdede vi også i korrespondanceform en rekapitulation over edb-balancen og kommenterede resultatet for derigennem at skabe et resultatmæssigt overblik for direktionen.

Da Henning Petersen var den, der forestod udfærdigelse af selskabets kasserapporter, var der således både en tæt, direkte og særdeles hyppig kontakt mellem virksomheden og mit kontor«. ..........................

»Da Henning Petersen forestod samtlige selskabets regnskabsmæssige og administrative funktioner, kan man således revisionsmæssigt karakterisere selskabet, som en virksomhed uden muligheder for revisionsmæssig indbygning af interne kontrolforanstaltninger, idet der ikke forelå mulighed for funktionsopdelinger på forskellige personer, hvilket klart fremgår af revisionspåtegningen af selskabets årsregnskaber«.

Med redegørelsen er vedlagt revisionspåtegningen fra regnskaberne for 1986 og 1990. Revisionspåtegningen for 1990 lyder således

»Selskabets administration er af beskedent omfang, hvilket er en naturlig følge af selskabets størrelse. Forretningsgangen opfylder således ikke de krav, der stilles til en betryggende intern kontrol i revisionsmæssig henseende. Heraf følger, at jeg må tage forbehold for ikke registrerede forhold, der kunne påvirke regnskabet.

På ovennævnte grundlag har jeg som generalforsamlingsvalgt revisor revideret selskabets årsregnskab for regnskabsperioden 1. maj 1989 - 30. april 1990, omfattende foranstående resultatopgørelse og balance samt efterfølgende noter.

Under revisionen, der er udført i overensstemmelse med god revisionsskik, har jeg overbevist mig om beholdningernes tilstedeværelse og vurderingernes forsvarlighed, ligesom jeg har påset, at alle mig bekendte forpligtelser er rigtigt udtrykt i regnskabet«. ......................

(Underskrevet den 4. juli 1990 af P. Højby HD, registreret revisor FRR og Rolf Poulsen, registreret revisor FRR).

Revisionspåtegningen for 1986 er affattet i overensstemmelse hermed.

Indklagede gør derfor i sin redegørelse gældende, at

»Som det fremgår af revisionspåtegningen blev der hvert år taget forbehold for manglende intern kontrolmulighed i virksomheden. Denne passus i påtegningen for denne kategori af selskaber skaber ofte indledningsvis kritiske bemærkninger fra en netop overtaget klient, idet vi ofte støder på, at forhenværende revisor har foretaget blank påtegning«, samt ....................

»I nærværende sag har vi således ikke fundet anledning til at føre en revisionsprotokol, dels fordi vi ikke har fundet væsentlige punkter at anføre, dels fordi vi finder, at vi foretager en fyldestgørende regnskabspåtegning på selskabets årsregnskab svarende til de faktiske forhold, hvorunder revisionen er foretaget. Disse forhold kombineret med den tætte og hyppige kontakt med virksomheden gør, at vi må/vil forsvare dette, at der ikke er udfærdiget nogen protokol.

Det, som ønskes understreget i denne sammenhæng, er, at havde der været væsentlige forhold at anføre, havde vi naturligvis også gjort brug af dette at anvende revisionsprotokollen som det meddelelsesmedium, som revisionsprotokollen er for revisor til »bestyrelse«/direktion'.

Om bestemmelserne i anpartsselskabsloven § 31, stk. 2, og årsregnskabsloven § 61 j gør indklagede gældende, at

»Anpartsselskabslovens paragraf 31 indeholder en angivelse af visse funktionelle opgaver for at muliggøre selskabets daglige drift samt for at opfylde diverse lovforskrifter og hvilke ganske naturligt overgår til det organ, direktionen, som forestår selskabets daglige drift. Lovteksten angiver klart, at der her er tale om visse ansvarsområder, der i mangel af andet organ, overføres til den nævnte direktion og hvor ordet »hverv« må opfattes som en selskabsforpligtelse og ikke i nærværende sag har nogen relation til overhovedet i et spørgsmål, som drejer sig om en revisors eventuelle forpligtelse over for direktionen.

Årsregnskabslovens paragraf 61 J har til opgave at præcisere, at en bestyrelse af revisor løbende holdes underrettet om eventuelle kritisable forhold, som muliggør, at bestyrelsen dels ikke kan påberåbe sig uvidenhed om sådanne nævnte forhold, derved at revisors bemærkninger er blevet konkretiseret i et revisionsprotokollat, som kræves underskrevet af den samlede bestyrelse, dels at bestyrelsen derved bibringes et redskab til at pålægge en direktion en eventuel ændret forretningsgang, ligesom protokolatet er beregnet til i givet flad at kunne fritage revisor for ansvar, derved at revisor kan dokumentere afgivne advarsler.

I nærværende sag, som ikke menes omfattet af problemstillingen i Anpartsselskabslovens paragraf 31, stk. 2 - jf. oven for - men derimod klart af årsregnskabsloven, findes de i paragraf 61 j angivne bestemmelser opfyldt - jf. de supplerende bestemmelser i årsregnskabslovens paragraf 61 K stk. 1 og 2, idet jeg på forskriftsmæssig måde gennem samtlige 9 år har påtegnet årsregnskaberne med tydelig forbehold og hvoraf klart fremgår, at jeg som revisor har mine betænkeligheder ved mangel på kontrolforanstaltninger.

Sagen må ubetinget bedømmes i lyset af, at det klagende selskab er et enmandsselskab med direktøren som eneanpartshaver og som daglig leder og som hvert år på selskabets vegne har underskrevet årsregnskabet med revisionspåtegning, ligesom den samme daglige leder løbende gennem det afsluttede regnskabsår er blevet holdt underrettet om revisors indstilling.

Nævnte påtegning tjener ligeledes til belysning af mine forbehold over for eksempelvis den lokale told- & skatteregion og påtegningen kan i enhver henseende betragtes som en gyldig afløser af et ellers formelt krævet revisionsprotokollat og hvor det afgørende må være, at eventuelle forbehold fra min side klart er kommet til udtryk dels over for selskabet dels over for omverdenen'.

Sagen er behandlet på Revisornævnets møde 27. maj 1993. Indklagede havde inden mødet skriftligt meddelt, at han ikke ønskede at møde.

Revisornævnet skal udtale

Nævnet tiltræder den af Foreningen af Registrerede Revisorer og Foreningens Responsumudvalg tilkendegivne opfattelse, hvorefter et anpartsselskabs dirketion i de tilfælde, selskabet ikke har bestyrelse, træder i stedet for bestyrelsen også i forhold til reglerne om revisionsprotokollater, jf. anpartsselskabslovens § 31, stk. 2.

Der er dog ikke grundlag for at anse bestemmelsen for overtrådt som nævnt i klageskrivelsen.

Nævnet finder, at det ikke er overladt til en revisors skøn, om der i enkelte tilfælde savnes behov for at føre revisionsprotokol, ligesom undladelse heller ikke kan ske efter aftale med klienten.

Nævnet har herved lagt vægt på bl. a. revisionsprotokollens værdi som dokumentation for de løbende revisionshandlinger også over for andre end den siddende bestyrelse og direktion.

Indklagede har ved sin undladelse overtrådt årsregnskabslovens § 61 j for så vidt angår regnskabet for 1989/90 og anpartsselskabslovens § 73 for så vidt angår de tidligere år.

Under hensyn til det af indklagede anførte om baggrunden for hans handlemåde findes den skete tilsidesættelse af de pligter, stillingen som registreret revisor medfører, efter omstændighederne ikke at burde medføre ikendelsen af en bøde, men alene tildeling af en irettesættelse som nedenfor anført.

Thi bestemmes

Registreret revisor Per Højby tildeles en irettesættelse.

Henning Kjær

Udskriftens rigtighed bekræftes.

Revisornævnet, den 28. juni 1993.

Winkler Kromann,

sekr.

Ingen

Revisor undlod i en længere årrække at føre revisionsprotokollen i et mindre anpartsselskab.

Revisor havde nær og hyppig kontakt med direktionen og han tog forbehold i påtegningerne til årsregnskaberne om kontrolmulighederne Tildelt en irettesættelse