Registreret revisor måtte ikke være bestyrelsesmedlem i et hotelaktieselskab.

Registreret revisor måtte ikke være bestyrelsesmedlem i et hotelaktieselskab.

Advokat A har på vegne registreret revisor K i skrivelse af 6. januar 1992 klaget over, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved skrivelse af 3. januar 1992 (j.nr. 91-81.807) afslog at give klageren tilladelse til at indtræde som medlem af bestyrelsen for B Hotelaktieselskab.

Sagens omstændigheder er følgende

B Hotelaktieselskab er stiftet ved stiftelsesoverenskomst af 14. september 1987 af Ejerforeningen Hotel C og to medstiftere. Af stiftelsesoverenskomsten fremgår, at selskabet stiftes med henblik på at overtage forpagtningen af Hotel C. Aktiekapitalen på 500.000 kr. skal tilbydes ejerforeningen til parikurs og mod kontant betaling.

Ifølge vedtægterne for hotelaktieselskabet er selskabets formål at drive hotelvirksomhed og at foretage investering i fast ejendom. Dets hjemsted er ... kommune (Nordjylland). Aktierne, der ikke er omsætningspapirer, skal lyde på navn. Vedtægten indeholder nærmere bestemmelser om forkøbsret til eventuelt udbudte aktier principalt for ejerforeningen, subsidiært for selskabets øvrige aktionærer. Selskabet ledes af en bestyrelse på fem medlemmer, der vælges på generalforsamlingen for et år ad gangen med mulighed for genvalg.

Det er oplyst, at samtlige aktier i hotelaktieselskabet faktisk tilhører ejerforeningen.

Ejerforeningen Hotel C er stiftet den 31. marts 1979. Ifølge vedtægterne er foreningens formål at administrere fællesanliggender for ejerlejligheder i den pågældende ejendom. Samtlige ejere af ejerlejligheder i ejendommen er forpligtede til at være medlem af foreningen. Vedtægtens pkt. 5 indeholder følgende bestemmelser

»De enkelte hotelejerlejligheder skal stilles til rådighed for udlejning som hotellejlighed, gennem en af ejerforeningen antaget forpagter, forretningsfører eller lignende, der skal drive hotelvirksomheden og receptionen.

I forbindelse med salg af de enkelte ejerlejligheder er det aftalt at de enkelte ejere gennem ejerforeningen for en periode til udgangen af år 1987 bortforpagter hele ejendommen ..... med centerbygning, udenomsfaciliteter af enhver art og de enkelte hotelejerlejligheder til D A/S....«

Det er oplyst, at foreningen har 160 ejerlejlighedsejere som medlemmer, herunder klageren.

Samtidig med stiftelsen af hotelaktieselskabet den 14. september 1987 blev der indgået en forpagtningskontrakt mellem dette og ejerforeningen, hvorefter aktieselskabet fra den 1. januar 1988 overtager »den udelukkende ret til at disponere over samtlige hotellejligheder med centerandel, alle udenomsarealer m.v.« på ejendommen. Forpagtningen løber til den 31. december 1992 med mulighed for forlængelse. Ifølge forpagtningsaftalens pkt. 3 påhviler det i forpagtningsperioden aktieselskabet (i kontrakten kaldet F)

»at opretholde og drive det forpagtede som feriehotel med dertil hørende restaurant, supermarked m.v. med normal sædvanemæssig udlejning og i sin drift følge den kvalitetsprægede standard, hvorunder hotellet er opført og hidtil har været drevet. F har i forpagtningstiden ret til fremforpagtning eller fremleje af hotellets restaurations- og butikslokaler.«

Som vederlag for forpagtningen betaler aktieselskabet et i aftalen fastsat årligt beløb til ejerforeningen. Efter pkt. 9 fastsætter aktieselskabet »suverænt de til enhver tid gældende udlejningspriser/-vilkår for det forpagtedes enkelte bestanddele, herunder ejerlejligheder, restaurant, supermarked m.v.« Ejerforeningens medlemmer har efter pkt. 10 ret til at leje »overskudsledige« lejligheder til en reduceret pris i forhold til prislisteprisen.

Endelig blev der den 14. september 1987 i tilslutning til forpagtningsaftalen indgået en managementaftale mellem hotelaktieselskabet og D A/S, ligeledes med virkning fra 1. januar 1988 til 31. december 1992 og med mulighed for forlængelse. Ifølge denne aftale skal D A/S forestå den daglige ledelse af hotelaktieselskabet. Aftalen indeholder nærmere bestemmelser om ansættelse af direktion og personale, om drift af hotellet og om vederlag til manager. Selskabets direktør eller direktion ansættes i samarbejde mellem hotelaktieselskabet og manageren. Direktionen ansætter og afskediger det øvrige personale inden for rammerne af en af hotelaktieselskabet godkendt organisationsplan. Hotelaktieselskabet betaler manageren et fast årligt vederlag og desuden en variabel afgift, afhængig af driftsoverskuddet.

Efter lov om registrerede revisorer (lovbekendtgørelse nr. 57 af 19. januar 1989) § 8, stk. 2, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætte nærmere regler for registrerede revisorers virksomhed og forretningsbetingelser og herunder bestemme, at visse hverv og stillinger ikke kan forenes med virksomhed som registreret revisor.

Sådanne regler er fastsat ved Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse nr. 126 af 28. februar 1989. Efter denne bekendtgørelses § 2, stk. 1, nr. 4, må registrerede revisorer ikke beklæde stilling som bl.a. bestyrelsesmedlem »i en erhvervsvirksomhed eller institution, som driver anden erhvervsvirksomhed end bogførings-, regnskabs- og revisionsvirksomhed«. Efter bekendtgørelsens § 2, stk. 2, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen undtage fra bestemmelserne i stk. 1.

Den 17. december 1991 ansøgte advokat A for klageren om dispensation fra fornævnte bekendtgørelses § 2, stk. 1, nr. 4, således at klageren kan indtræde i bestyrelsen for B Hotelaktieselskab. I ansøgningen henvises til, at samtlige aktier i hotelaktieselskabet ejes af ejerforeningen. Der er således tale om, at klageren varetager en privat økonomisk interesse, og hvervet som bestyrelsesmedlem har intet med hans daglige virke som registreret revisor at gøre. Klageren har intet med revisionen i hotelaktieselskabet at gøre.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afslog ved den påklagede skrivelse af 3. januar 1992 at give den ansøgte dispensation. Som begrundelse angives, at selskabets formål er at drive hotelvirksomhed og at foretage investering i fast ejendom. Der er tale om drift af et aktieselskab, som må betegnes som erhvervsdrivende virksomhed, og hvervet som bestyrelsesmedlem i selskabet må således antages at kunne få indflydelse på stillingen som uafhængig revisor.

Over for Erhvervsankenævnet har klageren i klageskrivelsen af 6. januar 1992 og et supplerende indlæg af 12. marts 1992 henvist til det i ansøgningen af 17. december 1991 anførte og yderligere gjort gældende, at klagerens revisorvirksomhed ligger i ... (Nordsjælland), mens hotelaktieselskabet udelukkende driver virksomhed i ..., Nordjylland. Alene som følge af den fysiske afstand kan bestyrelseserhvervet ikke påvirke klagerens virke som revisor. Klageren har endvidere henvist til, at samtlige aktier i hotelaktieselskabet ejes af ejerforeningen, og at det i praksis er utænkeligt, at udenforstående vil kunne erhverve aktier i dette.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i en redegørelse for sagen af 10. marts 1992 og en supplerende udtalelse af 31. marts 1992 fastholdt den trufne afgørelse. Efter det oplyste om hotelaktieselskabets opbygning og virke må styrelsen lægge til grund, at hotelaktieselskabet er »en erhvervsmæssig virksomhed, hvor udøvelsen af almindelige forretningsmæssige dispositioner og deltagelse i forretningsmæssige risici vil være normale elementer i selskabets drift.« Styrelsen har ikke tillagt det vægt, at hotellet er beliggende i en anden del af landet end klagerens kontorsted. Styrelsen har endvidere ikke tillagt det betydning, at samtlige aktier i hotelaktieselskabet i øjeblikket ejes af ejerforeningen, da vedtægterne åbner mulighed for, at også personer uden for ejerforeningens kreds har mulighed for at erhverve aktier i selskabet.

Efter ankenævnets anmodning har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til brug for sagens afgørelse udarbejdet et notat af 26. november 1992 »om styrelsens hidtidige dispensationspraksis i forbindelse med statsautoriserede og registrerede revisorers mulighed for at indtræde i bestyrelse eller direktion i erhvervsvirksomhed.« Dispensationsadgangen hviler for registrerede revisorers vedkommende på de ovenfor omtalte bestemmelser og for statsautoriserede revisorers vedkommende på lov om statsautoriserede revisorer (lovbekendtgørelse nr. 56 af 19. januar 1989) § 10, stk. 2 og stk. 3, jf. bekendtgørelse nr. 125 af 28. februar 1989 om statsautoriserede revisorers virksomhed § 2. I notatet udtales bl.a.

»Den tilgrundliggende lovgivning skal ses i lyset af den særlige stilling revisorer har i forhold til andre erhverv. Da revisorer skal optræde som offentlighedens garant, må der stilles særlige krav om uafhængighed. Industriministeriet og senere Erhvervs- og Selskabsstyrelsens praksis med hensyn til meddelelse af dispensationer for revisorer til indtræden i erhvervsdrivende virksomheders bestyrelser skal ses på baggrund heraf. Ofte er Revisorkommissionen, der er rådgivende for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i revisorlovgivningen, blevet bedt om en udtalelse, og sædvanligvis er kommissionens indstilling blevet fulgt.

Udviklingen - senest med implementeringen af 8. selskabsdirektiv - har medført, at der gør sig en større og større ensartethed gældende med hensyn til de opgaver, som varetages af henholdsvis statsautoriserede og registrerede revisorer.

Bestemmelserne, og som følger heraf også dispensationspraksis, har siden 1985 i det væsentligste været ens for de to revisorgrupper.

Afgørende for, om et forhold er omfattet af de omhandlede bestemmelser, er, om der er tale om erhvervsvirksomhed. Ved afgørelse heraf lægges vægt på, om der er tale om økonomisk vinding eller indtjening. Hvis der er tvivl herom, meddeles der sædvanligvis dispensation. Disse sager giver sjældent anledning til problemer. Er der tale om erhvervsmæssig virksomhed, kan det i afgørelsen af, hvorvidt der vil kunne gives dispensation, bl.a. tillægges betydning, om den omhandlede virksomhed direkte eller indirekte kan komme til at foretage forretningsmæssige dispositioner eller deltage i forretningsmæssige risici, idet dette kan have indflydelse på den pågældendes stilling som uafhængig revisor.

Det følger heraf, at bestyrelsesposter i aktie- og anpartsselskaber og erhvervsdrivende fonde kun sjældent vil være forenelige med revisorerhvervet.«

Der refereres herefter en række afgørelser til belysning af styrelsens praksis. Endvidere henvises i notatet til følgende litteratur om emnet: »Revisorkommissionen 1913-1988«, under redaktion af Poul Seier Petersen, p. 103-108, Olaf Hasselager og Aksel Runge Johansen: »Revisorloven med kommentarer«, FSRs Forlag 1990, p. 69-77, Mogens Christensen og Lars Bo Langsted: »Revisorer - loven om statsautoriserede revisorer med kommentarer«, Gad 1990, p. 88-103, og Susanne Lauesen: »Industriministeriets praksis vedrørende visse bestemmelser i revisorloven«, Revision og Regnskab 1980, p. 467-470.

Notatet, der er fremsendt til ankenævnet den 27. november 1992, blev forelagt for klagerens advokat, som i skrivelse af 14. januar 1993 meddelte, at han ikke har bemærkninger til redegørelsen.

Ankenævnet udtaler

Efter det oplyste finder ankenævnet, at hotelaktieselskabets formål og virksomhed er af en sådan karakter, at hvervet som medlem af selskabets bestyrelse ikke bør kunne forenes med virksomhed som registreret revisor. Ankenævnet har herved lagt vægt på, at aktieselskabet driver erhvervsmæssig virksomhed af sædvanlig art. Ankenævnet finder det uden afgørende betydning, at samtlige aktier i selskabet ejes af ejerforeningen, og at virksomheden drives i en anden landsdel end klagerens revisionsvirksomhed. Ankenævnet kan derfor tiltræde, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har afslået at give klageren den ansøgte dispensation.

Ankenævnet stadfæster herefter den påklagede afgørelse.

Ingen

Registreret revisor måtte ikke være bestyrelsesmedlem i et hotelaktieselskab.

(Merete Cordes, Gert Kristensen og Ebbe Christensen)