Overgangsordning for optagelse i Revisorregistret på grundlag af praktisk uddannelse i skattevæsen, toldvæsen og landboforeninger.

§ 61 b, stk. 5 siger i teksten »Industriministeriet kan fastsætte nærmere regler om ................«, hvorfor dette selvfølgelig skal ordnes over »lov om registrerede revisorer« respektive bekendtgørelsen om registrerede revisorers uddannelse...

...Vi har gennem foreningens virke været medvirkende til formuleringen af disse bemærkninger og må derfor fastholde vort synspunkt, at der er mulighed for optagelse i registret idet der jfr. overgangsbestemmelserne er dispensationsmuligheder for dem der er under uddannelse den 1. januar 1990, såvel den teoretiske som praktiske del...'

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i skrivelse af 9. september 1991 henholdt sig til sine bemærkninger i skrivelse af 8. maj 1991 og 4. juli 1991.

Sagen har været mundtlig forhandlet for Erhvervsankenævnet på et møde den 24. februar 1993 sammen med to lignende klagesager. Der henvises til ankenævnets samtidig hermed afsagte kendelser i sagerne 91-23.117 og 91-46.576. Indsigelserne fra Foreningen Danske Revisorer (tidligere Dansk Revisor Union) jfr. i skrivelse af 11. juni 1991 kan præciseres til, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens praksis er i strid med et tilsagn, som foreningen fik af ministeren, og tilkendegivelser man modtog i Folketingets erhvervsudvalg, som udtrykt i det løfte, der findes i lovmotiverne til lov nr. 815 af 21. december 1988 om ændring af årsregnskabsloven med flere love. Af lovmotiverne fremgår, at der ville blive givet dispensation i 5 år vedrørende den praktiske og vedrørende den teoretiske uddannelse. Baggrunden for foreningens indsigelse er følgende

Den 5. oktober 1988 fremsatte industriministeren i Folketinget »Forslag til lov om ændring af lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om banker og sparekasser m.v., lov om statsautoriserede revisorer og lov om registrerede revisorer (Ændringer af bestemmelser om revision)». (Lovforslaget med bemærkninger findes i Folketingstidende 1988-89, Tillæg A, sp. 605 ff.)

Efter lovforslagets § 1, nr. 5, indsættes som nyt kapitel i årsregnskabsloven et kapitel 8 a om revision. Kapitlet indeholder bestemmelser om revision i de selskaber, der er omfattet af loven, bl.a. aktieselskaber og anpartsselskaber. Efter forslaget til § 61 b, stk. 5, må registrerede revisorer, der optages i Revisorregistret efter den 1. januar 1990, kun foretage lovpligtig revision i selskaber, hvis størrelse ikke overskrider visse grænser, der er nærmere fastlagt i lovteksten.

Af de indledende bemærkninger til lovforslaget fremgår, at forslaget er en delvis genfremsættelse af et lovforslag, der blev fremsat den 18. november 1987. Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at lovforslaget har været sendt til udtalelse hos bl.a. Dansk Revisor Union.

I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, nyt kapitel 8 a i årsregnskabsloven, siges bl.a.

»Som nævnt i de indledende bemærkninger er det i forbindelse med opstramningen af reglerne for revisorers påtegninger på regnskaber hensigten at søge revisionsbestemmelserne i aktie- og anpartsselskabsloven samt lov om erhvervsdrivende fonde overført til et særskilt kapitel i årsregnskabsloven ... ...

§ 61 b, stk. 5, er en følge af 8. selskabsdirektiv af 10. april 1984 om autorisation af personer, der skal foretage lovpligtig revision af regnskaber. Direktivet, der for Danmarks vedkommende kun medfører ændringer for de registrerede revisorer, skal finde anvendelse fra 1. januar 1990.

Revisorer, der optages i Revisorregistret inden 1. januar 1990, vil ifølge overgangsbestemmelserne i direktivets art. 12 fortsat kunne foretage lovpligtig revision af regnskaber uden hensyn til selskabernes størrelse. Dette gælder også revisorer, der midlertidigt har deponeret deres registreringsbevis, men som senere får det udleveret igen.

For så vidt angår revisorer, der optages i Revisorregistret efter 1. januar 1990, er der efter direktivet mulighed for, at personer, der har bestået en eksamen, som ligger på et lavere niveau end den eksamen, der kræves for statsautoriserede revisorer, kan foretage lovpligtig revision af årsregnskaber for selskaber på visse betingelser... ...

Ved fastsættelsen af grænserne i § 61 b, stk. 5, nr. 3 og 4, er direktivets muligheder for at opretholde de registrerede revisorers hidtidige adgang til at revidere selskabsregnskaber udnyttet fuldt ud.

Til den eksamen for personer, der optages i Revisorregistret efter den 1. januar 1990, vil der stilles større krav, end der stilles til uddannelsen af de registrerede revisorer i dag. For at blive registreret revisor kræves, at den pågældende på handelsskolerne har bestået den samlede merkonomuddannelse i revision samt en tillægsprøve, der i almindelighed vil være regnskabslære/driftsøkonomi. Også eksamen som HD i regnskabsvæsen eller HA giver adgang til at blive optaget i Revisorregistret, dog kræves visse tillægsprøver. For at opfylde kravene i 8. direktiv vil der for at få adgang til uddannelsen blive stillet krav om en eksamen, der er adgangsgivende til et universitet eller højere læreanstalt, ligesom der til uddannelsen føjes enkelte nye fag. Dette kræver ikke lovændring, idet der i § 1, stk. 2, nr. 5, i lov om registrerede revisorer er hjemmel for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til at fastsætte bestemmelser om, hvilke eksaminer der kan godkendes. Industriministeriet forhandler med Undervisningsministeriet om kravene til de eksaminer, der skal give grundlag for optagelse i Revisorregistret.

For de, der er under teoretisk eller praktisk uddannelse den 1. januar 1990, indeholder direktivets art. 18 hjemmel til at anvende overgangsbestemmelser i indtil 6 år. Det kan forventes fastsat, at disse personer vil kunne optages i Revisorregistret på grundlag af de nuværende krav til uddannelsen. I øvrigt gælder bestemmelserne i stk. 5 også for disse.«

Det er det sidste af de citerede afsnit, som Foreningen Danske Revisorer påberåber sig.

Under Folketingets behandling af lovforslaget blev forslaget til årsregnskabslovens § 61 b, stk. 5, ændret, således at den vedtagne lov i stedet for detaljerede bestemmelser kom til at indeholde en bemyndigelse for industriministeren til at fastsætte de nærmere regler. (Folketingstidende 1988-89, Tillæg B, sp. 333 ff.) .

Ved bekendtgørelse nr. 209 af 5. april 1991 om godkendelse af registrerede revisorers uddannelse har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen givet regler om de uddannelsesmæssige betingelser for optagelse i Revisorregistret. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 10. april 1991. Bekendtgørelsens § 6 indeholder følgende overgangsordning

»Personer, der inden 1. januar 1990 har påbegyndt teoretisk eller praktisk uddannelse, vil indtil udgangen af 1995 kunne optages i Revisorregistret efter reglerne om teoretisk uddannelse i bekendtgørelse nr. 493 af 21. september 1978, forudsat at de i øvrigt opfylder betingelserne for optagelse i Revisorregistret. Ansøgning om optagelse i Revisorregistret må indgives til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest den 1. november 1995.«

EF's 8. selskabsdirektiv indeholder i artikel 18, stk. 1, følgende bestemmelse

»Indtil seks år efter iværksættelsen af de i artikel 30, stk. 2, omhandlede bestemmelser kan medlemsstaterne anvende overgangsforanstaltninger over for de personer, der på tidspunktet for ovennævnte bestemmelsers iværksættelse er under faglig eller praktisk uddannelse, men som ikke ved afslutningen af deres uddannelse opfylder betingelserne i dette direktiv, og som derfor ikke vil kunne foretage lovpligtig revision af de i artikel 1, stk. 1, omhandlede dokumenter, uanset at de er udannet hertil.«

De i artikel 30, stk. 2, omhandlede bestemmelser er for Danmarks vedkommende iværksat pr. 1. januar 1990.

Under den mundtlige forhandling for Erhvervsankenævnet har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved kontorchef Niels Anker Ring henvist til, at kravet til praktisk uddannelse efter loven om registrerede revisorer i en årrække har været tre års uddannelse hos en statsautoriseret eller registreret revisor. Men styrelsen har med hjemmel i lovens § 1, stk. 4, dispenseret herfra, således at kravet kan opfyldes ved uddannelse på visse offentlige kontorer eller på landboforeningernes regnskabskontorer. Efter den 1. januar 1990 har styrelsen fortsat givet sådanne dispensationer, men på betingelse af at ansøgeren under uddannelsen har været under instruktion af en statsautoriseret eller registreret revisor. Industriministeriet varslede i 1985 denne stramning af praksis. Da der ikke var tale om ændring af de skrevne regler, men en ændring af en dispensationspraksis, måtte det ske ved breve til forskellige myndigheder og faglige foreninger. Styrelsen er gået ud fra, at disse på passende måde har gjort deres ansatte henholdsvis medlemmer bekendt hermed.

Den skete ændring i dispensationspraksis er efter styrelsens opfattelse ikke i strid med den foran citerede udtalelse i lovmotiverne. Udtalelsen må efter den sammenhæng, hvori den står, forstås som alene sigtende til den teoretiske uddannelse. Da den bestemmelse, som den pågældende motivudtalelse knyttede sig til, blev ændret under folketingsbehandlingen, har motivudtalelsen ikke længere betydning. Den skete stramning af dispensationspraksis er et led i den højnelse af niveauet for revisorstanden, som også 8. selskabsdirektiv er udtryk for, men styrelsens dispensationspraksis er et rent dansk anliggende, der ikke har nogen direkte sammenhæng med reglerne i 8. direktiv. Overgangsordningen i direktivets artikel 18 og henvisningen hertil i motivudtalelsen er derfor uden betydning for den foreliggende dispensationspraksis.

Foreningen Danske Revisorer ved revisor Arne Sunne og direktør J. Boye-Hansen har anført, at foreningen har deltaget i det lovforberedende arbejde, bl.a. med henblik på at få skabt rimelige overgangsordninger, både for den teoretiske og for den praktiske uddannelse. Den foran citerede udtalelse i lovmotiverne er et resultat af foreningens henvendelser til ministeren, Folketingets erhvervsudvalg og forskellige politikere. Udtalelsen er ganske i overensstemmelse med de tilsagn, som foreningen herunder har fået. Herefter må udtalelsen klart forstås som et løfte om en overgangsordning såvel for den teoretiske som for den praktiske uddannelse i overensstemmelse med artikel 18 i EF's 8. selskabsdirektiv.

Foreningen har modtaget Industriministeriets skrivelse af 29. marts 1985, men foreningen gjorde ikke sine medlemmer bekendt med skrivelsen, da foreningen gik ud fra, at det ville være muligt at få den varslede stramning ændret under de forestående forhandlinger i forbindelse med den lovgivning, der var nødvendig for at gennemføre 8. direktiv. Det er foreningens bestemte opfattelse, at ministeren ved motivudtalelsen tilbagekaldte 1985-skrivelsen. Foreningen gjorde herefter sine medlemmer bekendt med ministerens standpunkt efter motivudtalelsen.

Klageren i 91-23.117, L, har under den mundtlige forhandling bl.a. oplyst, at han ikke var bekendt med indholdet af Industriministeriets skrivelse af 29. marts 1985. Den eneste oplysning om overgangsordninger, han har fået, fik han på merkonomkurserne. Han fik der at vide, at der gjaldt en overgangsordning indtil 1996. Han var således ganske uvidende om, at datoen den 1. januar 1990 var af betydning for godkendelsen af hans praktiske uddannelse. Han kunne have afsluttet sin teoretiske uddannelse i sommeren 1989 og indsendt ansøgning om optagelse i Revisorregistret i god tid inden den 1. januar 1990. Klageren, K i nærværende sag, er i en lignende situation.

Ankenævnet skal udtale

Den i sagen omhandlede udtalelse i motiverne til lov nr. 815 af 21. december 1988 må efter sin ordlyd forstås som et tilsagn om, at der vil blive etableret en overgangsordning, hvorefter personer, der var under praktisk eller teoretisk uddannelse til registreret revisor den 1. januar 1990, vil kunne optages i Revisorregistret på grundlag af de dagældende krav til uddannelsen.

Efter udtalelsens generelle formulering og det iøvrigt i sagen oplyste finder ankenævnet, at udtalelsens placering i bemærkningerne ikke giver grundlag for at begrænse betydningen af løftet til alene at vedrøre den teoretiske uddannelse, ligesom der ikke findes grundlag for at anse tilsagnet for bortfaldet, fordi den bestemmelse, som bemærkningerne knyttede sig til, blev ændret formelt. Ankenævnet har endvidere lagt vægt på, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke efter lovens vedtagelse i god tid inden den 1. januar 1990 og på effektiv måde har informeret om, at styrelsen havde en anden opfattelse af betydningen af motivudtalelsen vedrørende praktisk uddannelse end den, der fremgår af udtalelsen.

Som følge af det anførte ophæver Erhvervsankenævnet Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse af 8. marts 1991 og hjemviser sagen til fornyet behandling, således at ansøgningen om dispensation bedømmes efter de retningslinier, der blev fulgt indtil den 1. januar 1990.

Overgangsordning for optagelse i Revisorregistret på grundlag af praktisk uddannelse i skattevæsen, toldvæsen og landboforeninger.

I skrivelse af 27. marts 1991 har K klaget over, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i skrivelse af 8. marts 1991 (j.nr. 91-9.225) har afslået at optage hende i Revisorregistret efter lov om registrerede revisorer, jfr. lovbekendtgørelse nr. 57 af 19. januar 1989.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens skrivelse af 8. marts 1991 har følgende indhold

»De oplyser, at De har været ansat ved X Kommunes ligningsafdeling fra 1. august 1973 til 31. august 1980 og i Y Kommunes skatteforvaltning fra 1. september 1980 til 1. december 1988.

Det fremgår endvidere af sagen, at De har bestået merkonomuddannelsen i revision samt statskontrolleret handelseksamen i regnskabslinjen.

I den anledning skal man oplyse, at De opfylder kravet om teoretisk uddannelse i § 1, stk. 2, nr. 5, i lov om registrerede revisorer.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har som følge af bestemmelserne i EF's 8 selskabsdirektiv efter 1. januar 1990 skærpet kravene til praktisk uddannelse, således at der efter denne dato alene optages personer i Revisorregistret på grundlag af dispensation fra kravet om praksis i § 1, stk. 2, nr. 6 i lov om registrerede revisorer, såfremt ansøgerens praktiske uddannelse har fundet sted under instruktion af en statsautoriseret eller registreret revisor eller en revisor, der i overensstemmelse med revisorlovene efter begæring har deponeret sin beskikkelse eller er slettet af Revisorregistret.

Det er en forudsætning, at Deres arbejde i X kommune og Y kommune har givet Dem kendskab til de almindeligt forekommende bogførings-, regnskabs- og revisionsarbejder.

Opmærksomheden henledes på, at optagelse i Revisorregistret på grundlag af merkonomuddannelsen skal ske senest inden udgangen af 1995.«

I klageskrivelsen af 27. marts 1991 har K anført, at hun i 1988 havde afsluttet sin praktiske uddannelse ved henholdsvis X og Y kommune, og at hun derfor påbegyndte selvstændig revisionsvirksomhed samtidig med, at hun fortsatte den teoretiske del af uddannelsen til registreret revisor. Da kravene til praktisk uddannelse først er blevet skærpet i 1990, hvilket hun ikke kunne være vidende om i 1988, bør der meddeles dispensation.

Klageren har endvidere anmodet Dansk Revisor Union om at indtræde i sagen til støtte for hende.

Det fremgår af de fremsendte arbejdsgivererklæringer, at klageren har været ansat i X kommunes ligningsafdeling først som elev i tiden fra den 1. august 1973 til den 31. juli 1975, derefter som assistent indtil den 31. august 1980 og at hun herunder i det væsentlige har været beskæftiget med lønmodtagerligningen. Fra den 1. september 1980 til den 1. december 1988 har klageren været ansat i Y kommune skatteforvaltning. Hun har herunder selvstændigt udført lignings- og revisionsopgaver vedrørende selvstændige erhvervsdrivende, omfattende handels-, håndværks- og landbrugsregnskaber, aktie- og anpartsselskaber m.v. tillige omfattende udgående revision.

I en over sagen indhentet redegørelse af 8. maj 1991 har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bl.a. udtalt

»...Det fremgår ikke af sagen, at hun i disse ansættelser har arbejdet under instruktion af en statsautoriseret eller registreret revisor. (Ansættelsen i X og Y kommune).

K opfylder dermed ikke lovens krav om praktisk uddannelse hos en registreret eller statsautoriseret revisor, og Erhvervs- og selskabsstyrelsen meddeler som følge af EF's 8. selskabsdirektiv om autorisation af personer, der skal foretage lovpligtig revision (84/253/EØF), ikke efter 1. januar 1990 dispensation for personer, der ikke har været under instruktion af en statsautoriseret eller registreret revisor (eventuelt med deponeret beskikkelse/registreringsbevis).

Begrundelsen herfor er de hensyn, der ligger til grund for det 8. direktiv. Disse hensyn er bl.a. at sikre, at revisor har et højt teoretisk niveau samt besidder evnen til at anvende denne viden i praksis.

Som led i højnelsen af niveauet for den danske revisorstand og som led i implementeringen af 8. direktiv, har styrelsen besluttet, at direktivets krav om, at praktisk uddannelse skal gennemføres hos en person, der er autoriseret, skal finde anvendelse på personer, der søger optagelse i Revisorregistret efter den 1. januar 1990. Direktivet stiller krav om, at der skal gennemføres en praktisk uddannelse af mindst 3 års varighed, som navnlig vedrører revision af årsregnskaber, konsoliderede regnskaber eller tilsvarende finansielle oversigter, og at denne uddannelse skal gennemføres hos en person, der i henhold til medlemsstaternes lovgivning er autoriseret i overensstemmelse med direktivet. Den 1. januar 1990 er ifølge direktivets artikel 30 den sidste dato, medlemsstaterne kan vedtage, at de nødvendige love og administrative bestemmelser finder anvendelse fra.

Det tilføjes, at Industriministeriet ved skrivelse af 29. marts 1985 meddelt bl.a. Danske Revisor Union, at »... fra dette tidspunkt (1. januar 1990) vil derfor kun sådanne ansøgere blive optaget i ministeriets revisorregister, der i mindst 3 år har gennemgået en praktisk uddannelse, navnlig omfattende revision af selskabers årsregnskaber, hos en statsautoriseret eller registreret revisor....«. Endvidere siges det i samme skrivelses sidste afsnit bl.a., at ».... dispensation (efter § 1, stk. 2, nr. 6) kun kan give grundlag for optagelse i revisorregistret, såfremt registreringen finder sted inden udgangen af 1989«. Den af styrelsen anlagte praksis er i overensstemmelse hermed.'

I den anledning har Dansk Revisor Union, på klagerens vegne i skrivelse af 11. juni 1991 bl.a. anført

»...Vi er selvfølgelig enige i hovedsigt med implementeringen af 8. direktiv, herunder højnelsen af niveauet for revisorstanden, men bestemt ikke enig i styrelsens ensidige beslutning om, at stramme dispensationsmulighederne f.s.v. angår den praktiske del, i forbindelse med optagelse i revisorregistret efter 1/1 - 1990.

Vi lægger til grund, at styrelsens opfattelse er i modstrid med de intentioner der ligger i gennemførelse af L 26 af 5/10 - 1988, hvilket fremgår af bemærkningerne til lovforslaget.

Foreningen arbejdede en del i problematikken omkring overgangsreglerne både f.s.v. angår den teoretiske som praktiske del.

Vi skal tillade os, at citere fra bemærkninger til lovforslaget, side 11, venstre spalte og andet afsnit.

»For de, der er under teoretisk eller praktisk uddannelse den 1. januar 1990, indeholder direktivets art. 18 hjemmel til at anvende overgangsbestemmelser i indtil 6 år. - Det kan forventes fastsat, at disse personer vil kunne optages i Revisorregistret på grundlag af de nuværende krav til uddannelsen. I øvrigt gælder bestemmelserne i stk. 5 også for disse.«

Det fremgår klart at hensigten med overgangsbestemmelserne er at give en anstændig overgang og dette omfatter både den teoretiske som den praktiske del.

...Hvis det ikke var hensigten, at dispensationsmuligheden skulle gælde både den teoretiske og praktiske del, hvorfor har man så medtaget dispensationsmuligheden jfr. lovens § 1, stk. 4 ? Styrelsen har ved sin restriktive beslutning allerede pr. 1/1 1990 principielt indført de regler der vil være gældende efter 1/1 - 1996.

Vi har selvfølgelig være opmærksomme på artikel 30. stk. 2 i EF s 8. direktiv, men denne bestemmelse blev opfyldt ved gennemførelse af føromtalte lov, med de indbyggede dispensationsmuligheder der igen harmonerer med bemærkninger til lovgivningen...

...Vi må være betænkelige ved det af styrelsen anførte (side 3, første afsnit), at man pr. 29/3 - 1985 meddelte bl.a. Dansk Revisor Union, den efter styrelsens opfattelse nødvendige stramning, idet meddelelsen er stilet/sent til foreningen og ikke til den i sagen omhandlede person.

Som en pasus skal anføres, at det netop var styrelsens holdning som kom til udtryk i omtalte skrivelse af 20/3 - 1985 der medførte vores aktivitet i 1988 og som efter vor opfattelse bl.a. medvirkende til anførte bemærkninger til lovforslaget...'

Til Dansk Revisor Unions udtalelse af 11. juni har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i skrivelse af 4. juli 1991 bemærket følgende

»...skal man meddele, at de af Dansk Revisor Union citerede bemærkninger til lovforslag nr. L 26, fremsat den 5. oktober 1988 af industriministeren, vedrører den nye § 61 b, stk. 5, i lov nr. 284 af 10. juni 1981 om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., som ændret ved § 4 i lov nr. 851 af 23. december 1987. § 61 b fastsætter regler for, hvilke størrelser af selskaber der kan revideres af registrerede revisorer. Bemærkningerne knytter sig således ikke til ændringer i lov om registrerede revisorer.

Om EF's 8. direktiv, herunder overgangsbestemmelsen i artikel 18, kan oplyses følgende

Efter artikel 8 kræves en praktisk uddannelse af mindst 3 års varighed, som navnlig vedrører revision af årsregnskaber, konsoliderede regnskaber eller tilsvarende finansielle oversigter. Mindst to trediedele af denne praktiske uddannelse skal gennemføres hos en person, der i henhold til medlemsstaternes lovgivning er autoriseret i overensstemmelse med direktivet. Medlemsstaterne skal sikre sig, at hele den praktiske uddannelse gennemføres hos personer, der frembyder tilstrækkelige garantier med henblik på praktikantens uddannelse.

Efter artikel 30, stk. 2, er den 1. januar 1990 sidste frist for anvendelsen af nødvendige love og administrative bestemmelser til efterkommelse af direktivet.

Efter artikel 18 kan medlemsstaterne indtil 6 år efter den 1. januar 1990 anvende overgangsforanstaltninger for personer, der den 1. januar 1990 var under teoretisk eller praktisk uddannelse.

Implementeringen af 8. direktiv i Danmark sker for så vidt angår kravene til teoretisk og praktisk uddannelse ved administrative forskrifter, jf. § 1, stk. 2, nr. 5, og § 1, stk. 2, nr. 6. jf. § 1, stk. 4.

For så vidt angår den teoretiske uddannelse har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til direktivets § 18 fastsat overgangsbestemmelser i § 6 i bekendtgørelse nr. 209 af 5. april 1991 om godkendelse af registrerede revisorers uddannelse, der vedlægges.

Med hensyn til den praktiske uddannelse meddeler Erhvervs- og Selskabsstyrelsen stadig i nogle tilfælde dispensation fra kravet i lovens § 1, stk. 2, nr. 6, om 3 års praktisk uddannelse hos en statsautoriseret eller registreret revisor. Eksempelvis er dispensation meddelt personer, der er uddannet i skattevæsenet eller på en landboforenings regnskabskontor. Under hensyn til de kvalitetskrav, der stilles i 8. direktiv, har styrelsen imidlertid ikke siden den 1. januar 1990 meddelt dispensation til sådanne personer, medmindre de i deres praktiske uddannelse har været undergivet instruktion af en registret eller statsautoriseret revisor (evt. med deponeret beskikkelse/registreringsbevis).«

I skrivelse af 21. august 1991 har Dansk Revisor Union hertil bl.a. bemærket

»...Vi er ... selvfølgelig klar over at vort citat fra bemærkninger til lovforslag vedrører § 61 b stk. 5, i »lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskaber m.v.«, men dette bortforklarer jo ikke den kendsgerning, at denne paragraf er en følge af EF s 8. direktiv og vedrører registrerede revisorers fremtidig muligheder m.h.t. autorisation af personer, der skal foretage lovpligtig revision af regnskaber f.s.v. angår dem der optages efter 1. januar 1990.

Nu taler bemærkningerne om de ændringer der vil ske for registrerede revisorer.

Dem der optages i registreret før 1. januar 1990 vil fortsat - jfr. direktivets art. 12 kunne fortsætte med at foretage lovpligtig revision af regnskaber uanset selskabernes størrelse.

For de personer der er under teoretisk eller praktisk uddannelse den 1. januar 1990 er der hjemmel til at anvende overgangsbestemmelser i indtil 6 år.

Disse vil være begrænset i deres virke jfr. »bemærkningerne« side 10, højre spalte, afsnit 2.

Endvidere bemærkes, at det kan forventes fortsat, at disse personer vil kunne optages i Revisorregistret på grundlag af de nuværende krav til uddannelse.

Ingen

Overgangsordning for optagelse i Revisorregistret på grundlag af praktisk uddannelse i skattevæsen, toldvæsen og landboforeninger.

(Morten Balling, Gert Kristensen og Niels Larsen)