En tegningsregel hvorefter 'Selskabet tegnes af 2 generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer' kunne ikke registreres.

En tegningsregel hvorefter »Selskabet tegnes af 2 generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer« kunne ikke registreres.

I skrivelse af 19. marts 1992 har advokat A, på vegne A/S B under navneændring til K A/S klaget over, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 4. februar og 5. marts 1992 har nægtet at registrere en tegningsregel for selskabet af følgende indhold: »Selskabet tegnes af 2 generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer eller af den samlede bestyrelse.«

Styrelsen har i skrivelse af 5. marts 1992 begrundet sit afslag med, at en begrænsning af tegningsretten, således at den ikke udøves af et eller flere bestemte medlemmer af bestyrelsen, jf. aktieselskabslovens § 60, stk. 3, kun kan ske ved, at tegningsretten tillægges bestemte - ved deres navn eller funktion angivne - medlemmer af bestyrelsen.

Ordene »bestemte medlemmer« forstås derfor således, at vedkommende enten skal være nævnt ved navn eller ved sin funktion, f.eks. formand eller næstformand for bestyrelsen.

»Generalforsamlingsvalgt« kan ikke sidestilles hermed, hvorfor styrelsen har bedt om det udeladt af tegningsreglen.

Afgørelsen skal ses i sammenhæng med, at tegningsreglen ville fratage f.eks. medarbejderrepræsentanter deres tegningsret, hvilket ville stride mod princippet om, at disse har samme rettigheder, pligter og ansvar som de øvrige medlemmer af bestyrelsen.

I den af Erhvervsankenævnet indhentede redegørelse fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen af 4. maj 1992, har styrelsen uddybet begrundelsen under henvisning til bl.a. følgende: »...

Bestemmelsen i aktieselskabslovens § 60 lyder således

Medlemmer af bestyrelsen og af direktionen repræsenterer selskabet udadtil.

Stk. 2. Selskabet forpligtes ved retshandler, som på selskabets vegne indgås af den samlede bestyrelse eller af et medlem af bestyrelsen eller af en direktør.

Stk. 3. Den tegningsret, som efter stk. 2 tilkommer det enkelte medlem af bestyrelsen og af direktionen, kan i vedtægterne begrænses således, at tegningsretten kun kan udøves af flere medlemmer i forening eller af et eller flere bestemte medlemmer hver for sig eller i forening. Anden begrænsning i tegningsretten kan ikke registreres.

Ordene »bestemte medlemmer« kom ind i aktieselskabsloven ved lov nr. 370 af 13. juni 1973. I bemærkningerne til lovforslag nr. 171 fremsat den 31. januar 1973 er der ad § 60 anført følgende

Bestemmelserne i forslagets §§ 60-62 svarer til bestemmelserne i aktieselskabsloven 1930 §§ 51a-51c, der indsattes ved lov nr. 503 af 29. november 1972. Dog er det i § 60, stk. 3, præciseret, at tegningsretten også kan begrænses ved at blive tillagt bestemte medlemmer af ledelsen. Disse kan enten være bestemt ved navn eller ved deres funktion som bestyrelsesformand. Ved denne præcision har man alene ønsket at præcisere en fortolkning, der allerede er antaget efter aktieselskabsloven 1930 § 51a, stk. 3.

Bemærkningerne betyder, at »bestemte medlemmer« kun kan være bestemt ved navn eller funktion og således ikke ved den måde de er valgt på.

Spørgsmålet har tidligere været forelagt Handelsministeriet, der i sin afgørelse af 24. juni 1974 tiltræder fortolkningen. ...'

Klageren har i klageskrivelsen og i en supplerende udtalelse af 11. juni 1992 gjort gældende, at loven stiller selskabet frit ved afgørelsen af, hvem tegningsret skal gives. Den ønskede tegningsregel bør kunne registreres, idet et generalforsamlingsvalgt medlem af et selskabs bestyrelse er et »bestemt« medlem efter § 60, stk. 3, og at den ønskede tegningsregel ikke fratager medarbejderrepræsentanter deres rettigheder i videre omfang, end hvis tegningsreglen havde været formuleret således at » selskabet tegnes af direktør ..... og direktør ..... eller af den samlede bestyrelse. Endvidere har klageren gjort gældende at tilsvarende tegningsregler, som den anmeldte, er registreret af styrelsen i flere andre selskaber, hvorfor styrelsen efter almindelige forvaltningsretlige lighedsgrundsætninger også er forpligtet til at registrere tegningsreglen i dette tilfælde.

Vedrørende klagerens sidste synspunkt har styrelsen i den nævnte redegørelse anført, at fejlregistreringer ifølge sagens natur ikke kan skabe præcedens for, at styrelsen skulle være forpligtet til at registrere ulovmedholdelige vedtægtsbestemmelser.

Ankenævnet skal udtale

Det tiltrædes, at aktieselskabslovens § 60, stk. 3, således som bestemmelsens indhold er præciseret i bemærkningerne, ikke indeholder hjemmel til at registrere den begærede begrænsning i tegningsretten.

Som følge heraf har ankenævnet ikke - heller ikke udfra nogen lighedsbetragtning - grundlag for at ændre den trufne afgørelse.

Det tilføjes, at ankenævnet ikke har fundet fornøden anledning til at imødekomme klagerens anmodning om mundtlig forhandling.

Ingen

En tegningsregel hvorefter »Selskabet tegnes af 2 generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer« kunne ikke registreres.

(Merete Cordes, Eskil Trolle og Niels Larsen)