Legislator Case Law & Legislation
W19931971725 DK

Bornholmer-ordningen

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1993 19717 Valid

Bornholmer-ordningen

Referencer: EKL § 6 og IFL § 3 B

Sagens omstændigheder var følgende

Spørgsmål

Kan der af interessenterne i A I-S i henhold til lov nr. 391 af 21/6 1993 hæves etableringskonto- og investeringsfondsmidler - uden opfyldelse af arbejdstidskrav - til forlods afskrivning på driftsmidler?

Svar

Se sagsfremstilling og begrundelse.

Sagsfremstilling og begrundelse

A I/S påtænker til overtagelse pr. 1/9 1993 at erhverve driftsmidler for en anslået købesum på 25.000.000 kr. af virksomheden B A/S, der driver en fiskeforædlingsvirksomhed beliggende på Bornholm. Ved købet påføres interessentskabet købsomkostninger på 625.000 kr. De pågældende driftsmidler udlejes fra overtagelsesdagen i henhold til en uopsigelig 5-årig leasingaftale til B A/S til anvendelse i fiskeforædlingsproduktionen.

Værdien af de overdragne driftsmidler vil blive fastsat af en sagkyndig og uvildig vurderingsmand.

B A/S har over for interessentskabets repræsentant oplyst, at selskabet ikke ved sin anskaffelse af driftsmidlerne har modtaget offentlig støtte, der ved afståelse af driftsmidlerne til A I/S udløser krav om tilbagebetaling.

Interessentskabets kapitalgrundlag tilvejebringes ved indbetaling fra interessenterne. Der udbydes således 2.500 andele a 10.250 kr., hvoraf der indbetales 5.125 kr. pr. andel, svarende til i alt 12.812.500 kr.

Ved overtagelsen betaler interessenterne 50 pct. af købesummen inklusive omkostninger eller 12.812.500 kr., mens restkøbesummen forrentes med 10 pct. p.a.

B A/S har som lejer efter 2 1/2 års forløb en køberet i henhold til hvilken driftsmidlerne kan erhverves for 12.500.000 kr. på ethvert tidspunkt i restlejeperioden.

Lejen andrager 1.299.000 kr. pr. kvartal, der erlægges efter udløbet af hvert kvartal i 20 kvartaler. Efter periodens ophør kan lejer overtage driftsmidlerne til dagspris.

Administrationen af interessentskabet varetages af en statsautoriseret revisor og en advokat.

Ligningsrådet bemærkede følgende

Ved lov nr. 1031 af 19/12 1992 ændredes etableringskontoloven og investeringsfondsloven således, at etableringskonto- og investeringsfondsmidler kan hæves uden opfyldelse af arbejdstidskravet til forlods afskrivning for indkomståret 1993 på erhvervsbygninger m.v. og driftsmidler, der anvendes på Bornholm.

Ved lov nr. 391 af 21/6 1993 om ændring af etableringskontoloven og investeringsfondsloven fastsattes der af hensyn til EFs statsstøtteregler indskrænkninger i adgangen til at anvende de

lempelige regler i lov nr. 1031 af 19/12 1992.

I henhold til bestemmelserne i etableringskontolovens § 6, stk. 1, og investeringsfondslovens § 3 B, stk. 1, gælder ophævelsen af arbejdstidskravet på Bornholm ikke for anskaffelse af aktiver inden for landbrug og fiskeri, såfremt der er ydet offentlig støtte til anskaffelsen, og der opstår tilbagebetalingskrav herfor.

Ligningsrådet besvarede herefter det stillede spørgsmål således

Under forudsætning af, at der ikke er ydet offentlig støtte til anskaffelsen, hvorpå der hviler forpligtigelse om tilbagebetaling, og under forudsætning af, at driftsmidlerne overdrages til deres reelle handelsværdi, finder Ligningsrådet, at det stillede spørgsmål må besvares bekræftende.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →