Legislator Case Law & Legislation
W19931971425 DK

Ringsted Spar Holding A/S

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1993 19714 Valid

Ringsted Spar Holding A/S

Referencer: LV 1994 S.G.2.4.4.2.5 og ABL § 6

Sagens omstændigheder var følgende

Spørgsmål

Kan aktionærer i Ringsted Spar Holding A/S anvende kurs 185 pr. 19/5 1993 som anskaffelseskurs ved senere aktieoverdragelse?

Svar

Ja, hvis aktionærerne er omfattet af overgangsreglerne i aktieavancebeskatningsloven. Se sagsfremstilling og begrundelse.

Sagsfremstilling og begrundelse (uddrag)

Til brug for Ligningsrådets vurdering af aktiekursen havde selskabet tilvejebragt en række oplysninger, herunder oplysning om

1. Det nom. beløb, der var omsat aktier for i de sidste 3 år. (Selskabet var stiftet 30/6 1991).

2. Antallet af handler inden for de sidste 3 år, herunder oplysning om, at handlerne kunne opdeles i 2 kategorier, nemlig,

a) Familieoverdragelser, der skete til stærkt varierende kurser, der typisk ikke var markedsbestemt, og

b) Matchhandler, hvor køber og sælger ikke på forhånd kendte hinanden, men hvor formidlingen skete via et i vedtægterne nævnt selskab, der ikke rådgav om handel med aktierne, men blot gav oplysning om bud og udbud.

Disse handler udtrykte mere reelt aktiernes handelsværdi.

De markante matchhandler var specificeret, idet handelsdatoen, kursen og det nom. omsatte beløb var nævnt.

3. At et børsmæglerselskab i en analyse i juli 1993 havde anbefalet køb til en angiven kurs, som der i øvrigt også var handlet til i samme måned.

4. Oplysning om, hvad indekset for pengeinstitutter siden 19/5 1993 havde været ifølge Københavns Fondsbørsindeks.

5. Oplysning om skattekurs, indre værdi - skattemæssigt - og indre værdi - regnskabsmæssigt.

Ud fra en samlet konkret vurdering af sagen fandt den kommunale ligningsmyndighed, at aktionærer, der var omfattet af overgangsreglerne i aktieavancebeskatningsloven, kunne benytte kurs 185 pr. 19/5 1993 som anskaffelsessum i stedet for den faktiske købspris. Dog skulle overgangsreglernes betingelser om ejerskab i 3 år eller mere være opfyldt, inden aktierne blev solgt. Told- og skatteregionen og Ligningsrådet kunne tilslutte sig ligningsmyndighedens udtalelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →