Koncerndefinition

Koncerndefinition

- Bidrag til en LL § 14 F-fond

- koncerndefinition

- fradrag

Referencer: LV 1994 A.C.3, KGL § 6 B og LL § 14 F

Ligningsrådet blev bedt om bindende forhåndsbesked om følgende spørgsmål

1. Vil medarbejdere ansat i selskaber, som er koncernforbundne, jævnfør kursbeskatningslovens § 6 B, kunne nyde godt af en § 14 F-fond oprettet af en flerhed af selskaber, der opfylder denne koncerndefinition?

2. Vil selskaber, som er koncernforbundne, jævnfør definitionen i kursbeskatningslovens § 6 B, kunne oprette en fælles fond i overensstemmelse med reglerne i ligningslovens § 14 F med den virkning, at der er fradragsret for bidragene hertil?

Omstændighederne var følgende

Et revisorinteressentskab havde den 15/6 1992 stiftet Fonden for medarbejdere hos nævnte interessentskab. Fonden var efter det oplyste stiftet i overensstemmelse med bestemmelserne i ligningslovens § 14 F.

Efter denne bestemmelse kan en arbejdsgiver ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage bidrag til en fond, hvis formål er at betrygge eller forbedre kårene for personer, der er eller har været ansat i arbejdsgiverens virksomhed, eller deres pårørende. Fonden må ikke udbetale ydelser af pensionslignende karakter. Tilsagn om støtte må ikke gives for mere end et år ad gangen. Reglerne om, at vedtægter og vedtægtsændringer skal være godkendt af skattemyndighederne som betingelse for, at der opnås fradragsret for bidrag, er ophævet med virkning fra og med indkomståret 1990.

Med virkning fra og med indkomståret 1990 kan der iflg. cirkulære nr. 96 af 22/6 1993 om ligningsloven opnås fradragsret for bidrag til en § 14 F-fond, der er fælles for flere selskaber inden for samme koncern eller for sambeskattede virksomheder.

Enkelte medarbejdere arbejder i selskaber, hvori forespørgeren er hovedaktionær, men hvor selskaberne ikke falder ind under koncerndefinitionen i årsregnskabslovens § 1. Selskaberne falder imidlertid ind under koncerndefinitionen i kursgevinstlovens § 6 B.

Ligningsrådet udtalte

Efter årsregnskabslovens § 1 foreligger der en koncern, når moderselskabet besidder flertallet af stemmerettighederne i en virksomhed. Derudover foreligger der en koncern, når moderselskabet ejer kapitalandele i en anden virksomhed, og en af følgende betingelser er opfyldt

- moderselskabet har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i virksomhedens ledelse,

- moderselskabet har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over virksomheden på grundlag af denne virksomheds vedtægter eller indgået aftale med virksomheden,

- moderselskabet råder over flertallet af stemmerettighederne i virksomheden på grundlag af aftale med andre ejere af kapitalandele,

- moderselskabet besidder kapitalandele i en virksomhed og rent faktisk udøver en bestemmende indflydelse over denne.

Koncerndefinitionen i selskabslovene er sammenfaldende med reglerne i årsregnskabsloven som nævnt ovenfor. Koncernbegrebet i selskabslovene medtager dog alene datterselskaber, der er aktie- eller anpartsselskaber, hvor koncernbegrebet i årsregnskabsloven medtager »dattervirksomheder«, uanset deres juridiske form.

Definitionen af en koncern i Ligningsvejledningen 1992, S.D.4, s. 157, svarer stort set til ovenståen de definition.

Lovforslag til ændring af kursgevinstloven blev fremsat den 2/10 1990, nr. L 5. Forslaget blev genfremsat den 27/12 1990 som nr. L 6. De oprindelige forslag indeholdt intet om koncerner. En bestemmelse om koncerner kom ind med ændringsforslag § 6 B iflg. betænkning afgivet af Skatteudvalget den 24/5 1991. Ifølge bestemmelsen kan selskaber ikke fradrage tab på fordringer på koncernforbundne selskaber. Hensigten med bestemmelsen er at hindre, at et selskab kan opnå tabsfradrag på anlægsinvesteringer ved at lade et koncernforbundet selskab foretage investeringen på grundlag af et lån fra førstnævnte selskab.

I kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, er en koncern defineret således

»Som koncernforbundne selskaber anses selskaber og foreninger m.v., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab. Tilsvarende anses en fond og selskaber, hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne, for at være koncernforbundne selskaber. Aktionærer som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, anses ved bedømmelsen af aktionærkredsen som en og samme

aktionær.«

Ligningslovens § 14 F fik sin nuværende formulering ved lov nr. 826 af 19/12 1989 (Sociale fonde). Samtidig blev pensionsbeskatningslovens § 52 ændret.

Cirkulærebestemmelsen om, at der kan opnås fradragsret for bidrag til en fond, der er fælles for flere selskaber inden for samme koncern m.v., kom første gang med cirkulære nr. 216 af 23/12 1991 om ændring af pensionsbeskatningsloven, pkt. 28. Ordlyden er som tidligere nævnt gentaget i cirkulære nr. 96 af 22/6 1993, afsnit 12. Ændringen fremgår ikke af lovændringen i 1989 og er også uomtalt i bemærkningerne til lovforslaget og i betænkningen.

Under disse omstændigheder finder Ligningsrådet, at man ved besvarelsen af de stillede spørgsmål må lægge den almindelige forståelse af koncernbegrebet til grund, således som dette er kommet til udtryk i årsregnskabsloven og selskabslovene.

Kursgevinstlovens koncernbegreb må i denne forbindelse anses som en speciel begrundet afvigelse fra det almindeligt accepterede koncernbegreb.

Spørgsmål 1 og 2 må herefter begge besvares med et nej.