Legislator Case Law & Legislation
W19931969925 DK

Skattefri rejsegodtgørelse

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1993 19699 Valid

Skattefri rejsegodtgørelse

- Skattefri rejsegodtgørelse.

Ligningsrådet blev anmodet om bindende forhåndsbesked om følgende

Spørgsmål

Er selskabets konsulenter at betragte som eksportmedarbejdere, jf. ligningslovens § 9 E, stk. 2, således at de kan opnå udlandsstandardfradrag efter TS-cirkulære 1992-18 samtidig med, at selskabet udbetaler skattefri rejsegodtgørelse efter 60-pct.s-reglen i ligningslovens § 9, stk. 7.

Svar

Ja.

Sagens omstændigheder var følgende

Selskabet er en international modekoncern inden for dame-, herre- og børnetøj. Tøjet fremstilles i Østen, Sydeuropa eller Danmark og afsættes primært i Norden.

Salget i Norden foregår gennem datterselskaber i de respektive lande. Datterselskaberne sælger produkterne til kunder, som både kan være butikker ejet af andre selskaber i koncernen og butikker med selvstændige erhvervsdrivende som ejer.

En speciel del af selskabets koncept er butikker, hvor hele udvalget af tøj skal købes hos selskabet. Butikkerne drives på franchisebasis efter specielle retningslinier i en forud indgået aftale.

Som en del af franchiseaftalen tilbydes butikkerne at få assistance af selskabets konsulenter. Konsulenternes opgave er at assistere butiksindehaveren i kollektionsvalg, vindues- og butiksdekoration, undervisning og instruktion af personale samt råd og vejledning i øvrigt.

For konsulenternes assistance betaler butikken en fast timepris, som afregnes med det datterselskab, butikken normalt handler med. Datterselskabet faktureres derefter fra selskabet.

De rejse- og opholdsudgifter, der er forbundet med konsulenternes rejse i udlandet, dækkes af selskabet som udlæg efter regning.

I forbindelse med rejseaktiviteterne udbetaler selskabet samtidig skattefri rejsegodtgørelse efter 60-pct.s-reglen i ligningslovens § 9, stk. 7, til dækning af merudgifter, som ikke dækkes som udlæg efter regning.

På den baggrund ønskes bindende forhåndsbesked om, hvorvidt konsulenterne kan anses for eksportmedarbejdere, således at de ved siden af den skattefri rejsegodtgørelse kan opnå udlandsstandardfradrag efter TS-cirkulære 1992-18.

Ligningsrådet svarede

Efter ligningslovens § 9 E, stk. 2, omfatter begrebet eksportmedarbejdere lønmodtagere, der for en dansk arbejdsgiver udfører arbejde i udlandet med sigte på at opnå salg til udlandet af arbejdsgiverens varer og tjenesteydelser eller at opfylde sådanne aftaler.

Hvad der ligger heri er nærmere beskrevet i punkt 20 i Skatteministeriets cirkulære nr. 103 af 13-9 1988.

Her anføres det blandt andet, at formålet med lønmodtagerens arbejde kan være at opnå salg. Udtrykket angiver, at alle faser i samarbejdet er omfattet. Det gælder både det salgsopsøgende forarbejde eller kundepleje, kontraktforhandlinger og indgåelse af salgsaftalen.

Ligningsrådet finder, navnlig på baggrund af, at butikkerne er forpligtet til at købe hele udvalget af tøj hos selskabet, at arbejde i udlandet må være at betragte som kundepleje, og at konsulenterne derfor kan anses for eksportmedarbejdere, hvorfor de vil kunne opnå udlandsstandardfradrag efter TS-cirkulære 1992-18.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →