Legislator Case Law & Legislation
W19931969825 DK

Gevinstopsparing

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1993 19698 Valid

Gevinstopsparing

- Børneopsparings- og selvpensioneringskontimidler,

- gevinstopsparing.

Referencer: LV 1994 A.C.2.5.2, PBL § 51

Civilretsdirektoratet har på given foranledning udtalt sig som følger om, i hvilket omfang en sådan placering kan ske ifølge de civilretlige regler om anbringelse af umyndiges midler.

'Ifølge myndighedslovens § 34, cf. § 40, jf. § 39, er gaver, der modtages af en umyndig, undergivet værgens bestyrelse, medmindre den umyndige har fået gaven til fri rådighed.

For så vidt den umyndiges midler står under værgens bestyrelse, skal man ifølge lovens § 47 og værgebekendtgørelsens § 11 på passende måde sørge for deres bevaring og frugtbargørelse.

Medmindre det kan antages, at indskud på en børneopsparingskonto efter giverens bestemmelse er givet den umyndige til fri rådighed, eller giveren ved selve indskuddet har truffet særlig bestemmelse herom, kan midlerne herefter alene anbringes, således at der på passende måde sørges for deres bevaring og frugtbargørelse.

Ifølge de for Civilretsdirektoratet foreliggende oplysninger forrentes gevinstopsparingskonti med en lavere rentesats end den, der er gældende for børneopsparingskonti på sædvanlige rentevilkår.

På baggrund heraf er det Civilretsdirektoratets opfattelse, at myndighedslovens § 47, jf. værgebekendtgørelsens § 11, er til hinder for, at midler på børneopsparingskonti, der er undergivet værgens bestyrelse, anbringes på de omhandlede gevinstopsparingskonti, da en anbringelse på en gevinstopsparingskonto må findes at være i strid med kravet om, at midlerne på passende måde frugtbargøres.

Det tilføjes, at direktoratet ikke finder, at muligheden for gevinst kan blive afgørende for denne vurdering, idet der efter praksis ikke tillades nogen form for hasardprægede dispositioner vedrørende den umyndiges midler.'

Det tilføjes, at Civilretsdirektoratet over for Skatteministeriet yderligere har oplyst, at det almindelige krav om frugtbargørelse omfatter alle midler, der ikke er undergivet den umyndiges fri rådighed eller anbragt på særlig måde i medfør af giverens bestemmelse.

Såfremt en umyndigs midler i dag indestår på en gevinstopsparingskonto, skal de derfor overføres til forrentning på sædvanlig vilkår, medmindre de er omfattet af en af disse undtagelser, hvilket for værgebestyrede midler indebærer, at giveren på gavetidspunktet skal have truffet bestemmelse om anbringelse på en sådan konto.

Endelig adm. afgørelse 1993 19698 Valid

Skatteministeriet, Departementet, meddelte i skrivelse af 30. september 1992 (TfS 1992, 522) et dansk pengeinstitut, at midler, der er anbragt på børneopsparingskonti efter reglerne i kapitel 1 i skatteministeriets bekendtgørelse nr. 276 af 20. november 1986 om børneopsparings- og selvpensioneringskonti, kan placeres på gevinstkonti, jf. lov nr. 321 af 16. maj 1990 om gevinstopsparing.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →