Legislator Case Law & Legislation
W19931969525 DK

Strømførende kabel over kontinentalsokkel

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1993 19695 Valid

Strømførende kabel over kontinentalsokkel

- Strømførende kabel over dansk kontinentalsokkel,

- spørgsmål om fast driftssted

Der blev spurgt, om den permanente tilstedeværelse af kablet ville bevirke, at selskabet fik fast driftssted i Danmark og dermed blev skattepligtigt hertil.

Der blev samtidig anmodet om en udtalelse fra Told- og Skattestyrelsen om, hvorvidt den anførte aktivitet ville være momspligtig.

Arbejdet i forbindelse med nedlægningen af kablet ville blive varetaget af en underentreprenør.

Selskabet ville på intet tidspunkt have aktiviteter eller anlæg på det danske fastland, hverken under nedlægningen eller senere i forbindelse med driften af det strømførende kabel.

Selskabet ville ikke selv have ansatte, idet det nødvendige arbejde ville blive udført af forskellige servicevirksomheder.

For så vidt angår driften af kablet, ville selskabets eneste forbindelse til Danmark være kablets placering på den danske kontinentalsokkel. Der ville ikke forefindes kontorer, ansatte eller anlæg af nogen art i Danmark.

Ligningsrådet fandt,

- at idet selskabets aktivitet er transport af elektricitet, er spørgsmålet, om transport i kabel over den danske kontinentalsokkel udgør et fast driftssted;

- at spørgsmålet, om der foreligger begrænset skattepligt efter fast driftssteds-bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, a), må bedømmes på grundlag af dansk og international skattepraksis om afgrænsningen af begrebet, herunder fortolkningen i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst og OECD-modeloverenskomsten med kommentarer;

- at art. 5 om fast driftssted i den nordiske overenskomst svarer til OECD-modellen, både for så vidt angår definitionen i stk. 1, eksemplerne i stk. 2 og undtagelserne fra den generelle definition, som er stk. 5 i den nordiske overenskomst, svarende til stk. 4 i modellen;

- at kommentarerne til modeloverenskomsten således kan lægges til grund ved afgørelsen. Af kommentarerne til art. 5, stk. 1, punkt 2-7 og 10, kan udledes, at en fast installation af varig karakter på et bestemt geografisk område kan udgøre et fast driftssted, såfremt der udøves virksomhed enten af driftsherre/personale eller ved hjælp af automatisk udstyr, hvor personalets virksomhed er begrænset til at opstille, betjene, kontrollere og vedligeholde sådant udstyr;

- at selskabet under forudsætning af, at der ikke udøves virksomhed, som anført ovenfor, inden for den danske kontinentalsokkel, ikke vil få fast driftssted og således ikke vil være omfattet af den begrænsede skattepligt i henhold til selskabsskatteloven.

Told- og Skattestyrelsen oplyste, at drift af et kabel i de ydre territoriale farvande uden for 4-sømils-grænsen ikke er momspligtig.

Endelig adm. afgørelse 1993 19695 Valid

Et selskab, der er hjemmehørende og fuldt skattepligtig i Sverige, skulle bygge, eje, vedligeholde og drive et anlæg mellem Sverige og Tyskland med udveksling af elektricitet, herunder nedlægge et strømførende undersøisk kabel hen over den danske kontinentalsokkel, men uden for den danske 4-sømils-grænse. Selskabet ville have fast driftssted i Tyskland, idet kablet skulle forbindes med en transformatorstation i hvert af landene.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →