Legislator Case Law & Legislation
W19931969325 DK

Tilbageførselsesklausul.

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1993 19693 Valid

Tilbageførselsesklausul.

Ligningsrådet blev anmodet om svar på følgende spørgsmål

Vil fortjeneste ved salg af 10 ha af en landbrugsejendom være omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven?

Sagens omstændigheder var følgende

Ejerne af en landbrugsejendom på ca. 44 ha havde ved betinget skøde frasolgt 10 ha af ejendom men til grusgravning. Frastykning af parcellen ville af Kort- og Matrikelstyrelsen være klausuleret med, at ejendommen efter endt råstofudnyttelse skulle tilbageføres til en landbrugsejendom.

Køberen var et entreprenørfirma uden interessefællesskab med sælgerne.

Købesummen var aftalt til 320.000 kr. pr. ha, modsvarende en pris på 6,00 kr. pr. m2 A sten og 1,50 kr. pr. m2 A sand, idet det var forudsat, at der gennemsnitligt var så meget sten-grus, at prisen herfor ville være 32,00 kr. pr. m2 A.

Det solgte areal skulle opdeles i parceller. Inden afgravningen af hver parcel skulle sælgeren godkende en afsætningsplan for parcellen, og køberen skulle betale 96.000 kr. til sælgeren. Når en parcel var afgravet, skulle købesummen reguleres efter den faktiske forekomst af sand og sten.

Prisen skulle reguleres i overensstemmelse med prisudviklingen på sten og grus, dog således at den aldrig kunne blive mindre end den oprindeligt aftalte pris på 1,50 kr., henholdsvis 3,00 kr. pr. m2 A.

Ved endeligt skøde skulle ikke erlægges nogen kontantbetaling, men derimod udstedes et pante brev. Pantebrevet skulle ikke forrentes, men afvikles ved den beskrevne betaling.

Arealet forventedes færdigudnyttet i løbet af ca. 10 år, og efter retablering skulle køber overdrage det til anden landbrugsejendom efter sælges valg til en pris på 17.000 kr. pr. ha.

Ligningsrådet forudsatte, at sælgerens generhvervelse af ejendommen ville ske til markedsværdien på generhvervelsestidspunktet, og udtalte, at der ville være tale om en endelig og bindende aftale om overdragelse af ejendommen, uanset at salgsprisen var afhængig af forekomsten af sand og sten.

Da sælgerne ikke var næringsdrivende med fast ejendom, ville fortjenesten ved salget være omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →