Legislator Case Law & Legislation
W19931968325 DK

Godtgørelse vedr. mælkekvoter

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1993 19683 Valid

Godtgørelse vedr. mælkekvoter

- Godtgørelse vedr. mælkekvoter, efterregulering

I en række tilfælde vil genoptagelse og dermed nedsættelse af indkomsten bevirke, at andre forhold i ansættelsen skal ændres. Det gælder således reduktion af henlæggelse til investeringsfonds og overførsel til medarbejdende ægtefælle, hvor beregningsgrundlaget reduceres, samt fradrag for indbetaling på kapitalpension, hvis præmien ikke kan rummes i den positive personlige indkomst. Hvis skatteyderen har anvendt virksomhedsskatteordningen, kan indkomstnedsættelsen endvidere medføre, at hæverækkefølgen skal ændres.

Herudover kan indkomstnedsættelsen medføre anmodning om tilbageførsel af skattemæssige af- og nedskrivninger.

På baggrund heraf anmodede Landbrugets Rådgivningscenter Ligningsrådet om tilladelse til, at skatteyderen i stedet skulle kunne vælge at henføre en regulering fra og med indkomståret 1987 til et senere indkomstår.

Som begrundelse herfor var anført, at der ville være tale om en administrativ lettelse for såvel skatteyderen som for de lignende myndigheder.

Ifølge fast praksis skal ansættelsesreguleringer ske i det indkomstår, de vedrører, og Ligningsrådet fandt ikke, at der i dette tilfælde var baggrund for at afvige denne praksis.

For skatteydere, der anmoder om genoptagelse i henhold til TS-cirkulære 1993-2, vil øvrige reguleringer foranlediget af indkomstnedsættelsen således skulle ske i det samme indkomstår, som indkomstnedsættelsen kan henføres til.

Endelig adm. afgørelse 1993 19683 Valid

Som følge af Landsskatterettens kendelse af den 11. december 1992 (TfS-1993-36) udsendtes i februar 1993 TS-cirkulære 1993-2. I henhold til cirkulæret kan skatteydere, der efter den hidtidige praksis var blevet beskattet af modtagne godtgørelser for ophør med mælkeproduktion, søge om genoptagelse af skatteansættelsen for de relevante indkomstår. Genoptagelse kan ske for indkomstår, der ligger op til fem år forud for Landsskatterettens kendelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →