Legislator Case Law & Legislation
W19931967425 DK

Spaltning, særlige vilkår, bogført værdi

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1993 19674 Valid

Spaltning, særlige vilkår, bogført værdi

- Spaltning.

- Fastsættelse af særlige vilkår.

- Bogført værdi

Ligningsrådet gav tilladelse til skattefri spaltning efter fusionsskattelovens §§ 15 a-b, men fandt det nødvendigt at fastsætte særlige vilkår for tilladelsen. Det var en betingelse for tilladelsen, at anpartshaverne blev vederlagt med anparter i de modtagende selskaber i samme forhold, som anpartshaverne besad anparter i det indskydende selskab, jf. definitionen på spaltning i fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2. Endvidere var det en betingelse for tilladelsen til spaltning, at anpartshaverne inden for et tidsrum af 3 år fra spaltningsdatoen ikke afhændede de modtagne anparter på en måde, som medførte en forrykkelse af det indbyrdes ejerforhold. I samme tidsrum måtte anpartshaverne heller ikke afhænde de modtagne anparter på en måde, så mere end 10 pct. af pålydende værdi af de modtagne anparter blev vederlagt med andet end anparter.

Ligningsrådet udtalte sig endvidere om anvendelsen af den bogførte værdi ved beregningen af kontant udligningssum efter fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2.

Et advokatfirma anmodede på vegne en klient om Ligningsrådets tilladelse til skattefri spaltning af selskabet V A/S efter fusionsskattelovens § 15 a.

Selskabskapitalen i V A/S var ejet af 2 personer T og K.

Der påtænktes gennemført et generationsskifte, som indeholder følgende

Først ville en skattefri spaltning blive gennemført, hvorved selskabets nuværende to aktivitetsområder skulle føres ud i hver sit nye og selvstændige selskab samtidig med, at det nuværende selskab opløstes. Der skulle foretages en opdeling af selskabets samlede aktiver på de to afdelinger i V A/S, og hver afdelings samlede aktiver og passiver skulle overdrages til de respektive nye selskaber. Tilsvarende fordeltes selskabets skattemæssige af- og nedskrivninger, eventuelle ubenyttede investeringsfondshenlæggelser etc. Ved spaltningen dannedes to nye selskaber, der begge var ejet af T og K.

Vederlaget til aktionærerne i forbindelse med spaltningen blev angivet med forskellige variationer i mængden af anparter og mængden af kontant udligningssum.

Efter spaltningen ville T afvikle sin anpartsbesiddelse i V ApS (nyt) samtidig med, at K afviklede sin anpartsbesiddelse i D ApS. Herefter ville T fuldt ud eje D ApS, og K ville fuldt ud eje V ApS (nyt).

Spaltningen havde til formål at gøre det muligt for de nuværende aktionærer hver at overtage et selskab fuldt ud. Afviklingen af det fælles ejerskab til de to selskaber forudsattes gennem ført efter dispensation efter ligningslovens § 16 A, stk. 2, jf. stk. 1, eller ligningslovens § 16 B, stk. 2, jf. stk. 1, hvor de respektive anpartsbesiddelser i de to selskaber ville blive indløst af de udstedende selskaber.

Ligningsrådet imødekom anmodningen om tilladelse til skattefri spaltning efter fusionsskattelovens §§ 15 a-b, men fandt det nødvendigt at fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.

Det var en betingelse for tilladelsen, at anpartshaverne blev vederlagt med anparter i de modtagende selskaber i samme forhold, som anpartshaverne besad anparter i det indskydende selskab, jf. definitionen på spaltning i fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2. Anpartshaverne kunne således vederlægges alene med anparter, eller anpartshaverne kunne vederlægges alene med anparter i det ene af de modtagende selskaber og med anparter og højst 10 pct. i kontant udligningssum i det andet af de modtagende selskaber. Vederlæggelsen måtte ikke medføre en forskydning i det indbyrdes ejerforhold mellem aktionærerne i det indskydende selskab.

Endvidere var det en betingelse for tilladelsen til spaltning, at anpartshaverne inden for en tidsrum af 3 år fra spaltningsdatoen ikke afhændede de modtagne anparter på en måde, som medførte en forrykkelse af det indbyrdes ejerforhold. I samme tidsrum måtte anpartshaverne heller ikke afhænde de modtagne anparter på en måde, så mere end 10 pct. af pålydende værdi af de modtagne anparter blev vederlagt med andet end anparter.

Vilkårene var begrundet i, at salg af aktier eller anparter i umiddelbar forlængelse af en skattefri spaltning bevirker en omgåelse af to af betingelserne for skattefri spaltning i fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2: Dels betingelsen om, at aktionærerne skal tildeles aktier i de modtagende selskaber efter en pro rata-regel, hvorved aktionærernes indbyrdes ejerforhold ikke forrykkes. Dels betingelsen om, at højst 10 pct. af de modtagne aktiers pålydende værdi kan vederlægges kontant.

Ligningsrådet blev endvidere anmodet om en udtalelse om, i hvilke situationer den 'bogførte' værdi som nævnt i fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2, kan finde anvendelse som grundlag for beregningen af størrelsen af en eventuel kontant udligningssum. Herunder om kravet i selskabslovens § 4, stk. 1, nr. 5, indebærer, at en kontant udligningssum i tilfælde, hvor de modtagende selskaber er aktie- eller anpartsselskaber, alene kan beregnes på grundlag af pålydende værdier.

Hertil oplyste Ligningsrådet, at den kontante del af vederlaget til aktionærerne i det indskydende selskab beregnes på grundlag af den pålydende værdi for aktierne/anparterne i det modtagende selskab. Kun i det omfang der ikke findes en pålydende værdi, kan den bogførte værdi anvendes.

Aktieselskabslovens § 1, stk. 3, jf. § 4, stk. 1, nr. 5, stiller krav om en pålydende værdi for aktier i danske aktieselskaber. Anpartsselskabslovens § 1, stk. 3, jf. § 4, stk. 1, nr. 4, stiller krav om en pålydende værdi for anparter i danske anpartsselskaber, når indskudskapitalen er opdelt i flere anparter. Når der i et modtagende dansk selskab således er en pålydende værdi for aktierne eller anparterne, vil det ikke være aktuelt at anvende den bogførte værdi.

Bestemmelsen om, at den kontante del af vederlaget kan beregnes på grundlag af den bogførte værdi, finder således anvendelse, når det modtagende selskab er et dansk anpartsselskab, hvis indskudskapital ikke er opdelt i flere anparter, eller når et udenlandsk modtagende selskab ikke har en pålydende værdi for de værdipapirer, som udstedes som bevis på ejerandel til selskabskapitalen, som følge af at medlemsstatens lovgivning ikke stiller krav herom.

Endelig adm. afgørelse 1993 19674 Valid

Ligningsrådet gav tilladelse til skattefri spaltning efter fusionsskattelovens §§ 15 a-b, men fandt det nødvendigt at fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →