Rettigheder til Edb-system
Statutory Text (2 Articles)
Rettigheder til Edb-system
Afgørelse truffet af Ligningsrådet den 17. august 1993.
Et selskab påtænkte at erhverve alle rettigheder til et edb-system. Systemet havde til formål at automatisere og forbedre manuelle registreringsfunktioner, specielt i fremstillingsvirksomhe der. Selskabet drev i forvejen virksomhed med salg og implementering af systemet, ligesom det havde brugsretten til dette og betalte royaltyafgift til ejerne.
Ligningsrådet fandt, at selskabet efter bestemmelsen i afskrivningslovens § 3, stk. 1, ville kunne foretage fradrag for anskaffelsessummen for edb-softwaret fuldt ud i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori anskaffelsen af rettighederne eller en ideel andel af disse fandt sted.
Et selskab drev virksomhed med salg og implementering af et edb-system.
Selskabet havde brugsretten til systemet, idet der blev betalt en royaltyafgift til ejerne af systemet. Royaltyen beregnedes dels på grundlag af selskabets omsætning og dels på grundlag af dets indtjeningsbidrag.
Ejerne af edb-systemet var med 60 pct. aktionærer i det købende selskab.
Edb-systemet havde til formål at automatisere og forbedre manuelle registreringsfunktioner. Systemet forudsatte anvendelse af elektroniske registreringsterminaler og en central pc. Den centrale pc kommunikerede med en central hovedcomputer og kunne desuden indgå i et pc-netværk. Edb-systemet kunne også fungere som et såkaldt 'stand alone-system'.
De elektroniske registreringsterminaler blev fremstillet af underleverandører, men det software, der fik terminalerne til at fungere, omfattedes af ovennævnte edb-system. Standard pc-terminaler kunne dog også anvendes.
Edb-systemets programmer var baseret på et grundmodul og fire omfattende standardmoduler, der kunne benyttes enkeltvis eller fuldt integreret. Til hvert modul forefandtes en række tillægsmoduler.
Selskabets revisor var af den opfattelse, at anskaffelsessummen for edb-systemet kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter afskrivningslovens § 3, stk. 1. Ifølge bestemmelsens ordlyd kan anskaffelsessummen for edb-software fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst for det år, hvor anskaffelsen finder sted. Revisoren fandt endvidere, at det var uden betydning, at systemet ikke skulle anvendes til styring af virksomheden, men derimod til salg og implementering for selskabet kunder.
Ligningsrådet kunne tiltræde revisorens opfattelse, hvorefter de omhandlede udgifter kunne fratrækkes i medfør af afskrivningslovens § 3, stk. 1.
.
Afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 597 af 16. august 1991, lovens §3, stk. 1, jf. ændringslov nr. 887 af 21. december 1991.