Legislator Case Law & Legislation
W19931965425 DK

Afskrivning

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1993 19654 Valid

Afskrivning

- Dyrlægeklinik er ikke tilladt afskrevet efter AL § 18, stk. 1 a

Ejendommen, der var besigtiget af såvel kommunen som den stedlige told- og skatteregion, havde et samlet areal på 228 m2, hvoraf 202 m2 blev anvendt til behandling af dyr, og resten udgjorde kontorlokaler til brug for dyreklinikken.

Dyreklinikken var indrettet til behandling af såvel store dyr, såsom heste, køer og får m.v. som mindre hobby/kæledyr. Alle rum på nær stordyrrummet på 40 m2 havde gulve belagt med sammensvejset vinyl, og der var overalt en 7 cm høj hulkel. Alle vægge var beklædt med glasfibertapet og malet med vandfast maling. Der var fremlagt tegning over dyrehospitalet, hvoraf det fremgik, at det var indrettet med 3 konsultationsrum, et operationsrum, et blyafdækket røntgenrum og fremkalderrum, et laboratorium og et burrum med overnatningsmulighed for op til 6 dyr. Herudover forefandtes et stordyrrum på 40 m2 beregnet til indlæggelse og ambulant behandling af heste og køer. Her var en boks på 16 m2 beregnet til de indlagte store dyr. Endvidere var hospitalet indrettet med venteværelse, reception, apotek, bryggers, toilet, kontor samt en baggang. Omkring dyrehospitalet og parkeringspladsen var der en fold til de store dyr.

Såvel kommunen som told- og skatteregionen havde anbefalet, at afskrivning blev tilladt.

Ligningsrådet tillod afskrivning på bygningen, idet man fandt, at ejendommen var udsat for et slid svarede til det, som landbrugets driftsbygninger kommer ud for. Rådet havde ved sin afgørelse henset til, at dyreklinikken behandlede store landbrugsdyr og havde indrettet ejendommen til behandling af netop disse dyr.

Endelig adm. afgørelse 1993 19654 Valid

Et dyrlægeanpartsselskab ansøgte i henhold til afskrivningslovens § 18, stk. 2, om tilladelse til at afskrive på en ejendom, som blev brugt til dyreklinik/hospital.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →