Investeringsbeviser

§ 2 c fandt anvendelse for aktier (investeringsbeviser), som var erhvervet senest den 31/12 1993. Dvs. at P's investeringsbeviser, der var erhvervet før denne dato, var omfattet af § 2 c, uanset om beviserne blev solgt før eller efter den 1/1 1994.

Ad Spørgsmål 3

Skattepligtige, der i henhold til § 2 c skulle medregne fortjeneste på aktier, som efter de hidtidige regler ikke har skullet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kunne ved opgørelsen af fortjenesten i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien pr. 16/6 1992, jf. lov nr. 491 af 24/6 1992 § 11, stk. 16. Valget skulle træffes samlet for samtlige aktier

under eet. P kunne herefter ved salg af sine beviser inden 3 års ejertid ikke lægge værdien pr. 16/6 1992 til grund, men skulle anvende den faktiske anskaffelsessum. Der var herved henset til, at han også efter de hidtidige regler ville have været skattepligtig af avancen ved salg inden 3 års ejertid. Blev beviserne først solgt efter 3 års ejertid kunne værdien pr. 16/6 1992 derimod lægges til grund.

Investeringsbeviser

- Investeringsbeviser købt for lånte midler, omfattet af ABL § 2C.

Ligningsrådet blev spurgt om følgende spørgsmål

1. Kan investeringsbeviserne i X Investeringsforening sælges skattefrit efter 3 års ejertid i 1995?

2. Er aktieavancebeskatningslovens § 2 c midlertidig, således at den kun gælder indtil udgangen af 1993?

3. Hvis investeringsbeviserne sælges inden 3 års ejertid, kan investeringsbevisernes kursværdi pr. 16/6 1992 da lægges til grund ved opgørelse af avance/tab i stedet for bevisernes egentlige anskaffelsessum?

Sagens omstændigheder var følgende

P optog i april 1992 et lån stort 5.050.000 kr., som blev investeret i investeringsbeviser i X Investeringsforening. Beviserne blev anskaffet til kurs 101 og lagt til sikkerhed for lånets optagelse.

X investerede udelukkende i kursstabile »blåstemplede« danske obligationer. Investeringsafdelingen henvendte sig ifølge prospektmaterialet til investorer, der ønskede et højt afkast efter skat, og som ikke ville løbe nogen risiko ved at investere.

Der var budgetteret med følgende afkast efter skat i procent pr. år: Ved en marginalskatteprocent på 52 var afkastet 5,58 pct., ved en marginalskatteprocent på 58 var afkastet 5,35 pct., og ved marginalskatteprocenter på henholdsvis 68 og 78 var afkastet henholdsvis 4,94 pct. og 4,54 pct.

Ligningsrådet udtalte

Ad Spørgsmål 1 og 2

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 2 c skulle fortjeneste ved afståelse af aktier (og investeringsbeviser) medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst (kapitalindkomst) i det omfang, de pågældende aktier var erhvervet for lånte midler, og det pågældende selskab (her X) i det væsentlige måtte antages at indtjene overskud eller anden værditilvækst ved finansiering eller investering under sådanne omstændigheder, at selskabets overskud eller værditilvækst over en periode med stor sikkerhed kunne opgøres på forhånd.

Ligningsrådet fandt, at P havde erhvervet sine investeringsbeviser for lånte midler. Der var herved henset til, at der var optaget lån til køb af beviserne, og at disse var lagt til sikkerhed for lånet.

Ligningsrådet fandt videre, at investeringsafdelingens placering af midler i udelukkende »blåstemplede »obligationer var af en sådan art, at der indtjentes overskud eller anden værditilvækst, der faldt ind under § 2 c.

Rådet fandt herefter, at de P tilhørende investeringsbeviser var omfattet af § 2 c. Salg efter 3 års ejertid kunne derfor ikke ske skattefrit.