Moderselskab efterg. af fordring

Moderselskab efterg. af fordring

- Moderselskabs eftergivelse af en fordring i datterselskab,

- ligningslovens § 15, stk. 2-3

Sagens omstændigheder var følgende

D A/S var et helejet datterselskab af M A/S. Selskaberne var sambeskattede.

Gennem de senere år havde resultatopgørelsen for D A/S udvist store underskud. Pr. 31/8 1992 var egenkapitalen negativ med 5.930.533 kr., som bestod af en aktiekapital på 300.000 kr. og et overført negativt resultat på 6.230.533 kr. I selskabets seneste revisionspåtegninger var der bl.a. anført, at en fortsat drift af selskabet måtte forudsætte en væsentlig forbedring i resultatudviklingen, samt at den fornødne kapital skulle tilføres selskabet i takt med behovet.

Som følge af datterselskabets økonomiske situation havde M A/S gennem de seneste år ydet lån til D A/S. Pr. 31/8 1992 havde D A/S således en gæld til M A/S på 5.024.429 kr. D A/S' underskud var desuden finansieret ved banklån.

Moderselskabet havde afgivet tilbagetrædelseserklæring over for D A/S' øvrige kreditorer samt afgivet tilsagn om fortsat finansiel støtte til selskabet. Moderselskabet havde endvidere kautioneret og stillet sikkerhed for D A/S' bankgæld.

M A/S vurderede fordringens værdi til 0 kr., idet D A/S' samlede gæld, bortset fra gælden til M A/S, pr. 31/8 1992 udgjorde 5.902.791 kr., mens aktiverne udgjorde i alt 4.996.687 kr.

Moderselskabets eftergivelse af fordringen skulle ske som et led i en rekonstruktion af datterselskabet.

Det var M A/S' opfattelse, at der ikke ville være tale om en frivillig akkord omfattet af ligningslovens § 15, stk. 3.

Da moderselskabet ikke har fradrag for tabet ved eftergivelsen af gælden samtidig med, at gælden ikke nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for moderselskabet, anser selskabet gevinsten for omfattet af kursgevinstlovens § 6 B, stk. 2.

Gældseftergivelsen skulle efter selskabets opfattelse derfor ikke påvirke opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst, ligesom der ikke skulle ske nedsættelse af uudnyttede fradragsberettigede underskud for det pågældende og tidligere indkomstår.

Skattemyndigheden udtalte, at fordringen ikke var opstået som led i vederlagsnæring, men efter det oplyste som følge af almindelig långivning.

Værdien af fordringen ansås at udgøre 0 kr., idet det forelå oplyst, at moderselskabet havde kautioneret for selskabets bankgæld samt afgivet tilbagetrædelseserklæring over for selskabets øvrige kreditorer.

Gældseftergivelsen ansås for omfattet af ligningslovens § 15, stk. 3.

Ligningsrådet fandt, at den påtænkte gældseftergivelse ville være omfattet af kursgevinstlovens § 6 B, stk. 1 og stk. 2, idet der var tale om koncernforbundne selskaber, jf. stk. 3, og idet der forudsættes at være tale om et koncernmellemværende i danske kroner uden for næringstilfælde, jf. Skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29/7 1992, punkt 65.

Ligningsrådet kunne, i overensstemmelse med selskabets og kommunes begrundelse herfor, tiltræde, at fordringen var værdiløs.

Den påtænkte gældseftergivelse vurderes at kunne anses som en frivillig akkord med en hovedkreditor, idet moderselskabets fordring udgjorde knap 50 pct. af datterselskabets samlede gæld pr. 31/8 1992, og idet moderselskabet havde afgivet tilbagetrædelseserklæring over for øvrige kreditorer samt kautioneret og stillet sikkerhed for bankgælden.

Ligningsrådet fandt derfor, at D A/S' underskud skulle reguleres efter bestemmelse i ligningslovens § 15, stk. 3, jf. stk. 2. Ligningsrådet henviste i denne forbindelse også til Skatteministeriets cirkulære om kursgevinstloven nr. 134 af 29/7 1992, pkt. 72, sidste punktum, som henviser til ligningslovens § 15 i sin helhed, samt cirkulære nr. 68 af 20/5 1992, pkt. 20 (underskudsbegrænsning ved akkord m.v.).

Ligningsrådet blev anmodet om at besvare følgende spørgsmål.

»Vil moderselskabet M A/S' eftergivelse af en fordring pr. 31/8 1992 på ca. 5,0 mio. kr. på datterselskabet D A/S blive anset for omfattet af ligningslovens § 15, stk. 3, om frivillig akkord ?«.