Legislator Case Law & Legislation
W19931964725 DK

Ændring af selvangivelser

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1993 19647 Valid

Ændring af selvangivelser

- Fonds efterfølgende omdisponering af selvangivelser

Fonden ønskede

1) at betragte visse inventaranskaffelser i årene 1987-1991 som uddelinger og dermed tilladelse til at udtage en del af inventaranskaffelserne fra driftsmiddelsaldoen og betragte disse som intern uddeling, og

2) at anse lån optaget i 1991 som en finansiering af byggeri i 1990 og tilladelse til, at et byggeri i 1991 blev helt eller delvist finansieret med lån i 1992.

Denne anmodning blev afslået af Told- og Skattestyrelsen, da der ikke var hjemmel til at foretage sådanne ændringer.

Fondens revisor anførte, at betingelserne i SD-cirkulære 1986-22 for omgørelse var opfyldt. Derudover gjorde han gældende, at der var en generel adgang til at foretage omdisponering af selvangivelser, når dette måtte medføre en lempeligere beskatning.

Indledningsvis bemærkede Ligningsrådet, at der ikke var tale om en egentlig omgørelsessag, men derimod om en omdisponering af fondens selvangivelser. Ligningsrådet måtte videre være enig med Told- og Skattestyrelsen i, at der ikke i fondsbeskatningsloven var hjemmel til efterfølgende at foretage de ønskede ændringer.

Ligningsrådet kunne derfor ikke imødekomme ansøgningen, men kunne dog anføre, at der i de første år efter fondsbeskatningslovens indførelse i nogle sager, efter de konkrete omstændigheder, af Told- og Skattestyrelsen blev givet tilladelse til at foretage efterfølgende hensættelser efter lovens § 4, stk. 3. Der blev herved taget hensyn til de vanskeligheder, der kunne opstå efter lovens indførelse. På denne baggrund fandt Ligningsrådet, at der kunne indrømmes fonden adgang til at foretage efterfølgende hensættelser efter lovens § 4, stk. 3, for indkomstårene 1987 og 1988.

Endelig adm. afgørelse 1993 19647 Valid

En fond klagede over, at Told- og Skattestyrelsen ikke havde imødekommet en ansøgning om at ændre fondens selvangivelser for indkomstårene 1987-1991.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →