Børneinstitution
Statutory Text (2 Articles)
Børneinstitution
- Børneinstitution tilladt afskrevet efter AL § 18
Vuggestuen var en selvejende institution, men kommunen havde anvisningsret og betalte renoverings- og reparationsudgifter i forbindelse med den indvendige vedligeholdelse. Den udvendige vedligeholdelse påhvilede ejeren.
Vuggestuen bestod af i alt tre ejerlejligheder. Heraf var den ene (en etplansbygning) den oprindelige vuggestue, hvorimod de to andre oprindeligt var beboelseslejligheder, tiltænkt som tjenesteboliger for vuggestuens personale. Beboelseslejlighederne var nu ombygget og udgjorde en integreret del af vuggestuen.
Ifølge lejekontrakten var lejemålet uopsigeligt fra udlejers side til år 2020. Særlig vedrørende de to oprindelige beboelseslejemål var det aftalt, at de ved lejemålets ophør skulle afleveres i samme stand, som de blev modtaget i.
De kommunale skattemyndigheder mente efter en besigtigelse, at vuggestuen var udsat for det samme fysiske slid som skoler og plejehjem, og indstillede, at der kunne afskrives efter afskrivningslovens § 18, stk. 1, litra b, på den ejerlejlighed, som udgjorde den oprindelige vuggestue. Derimod mente man ikke, at der skulle tillades afskrivning på de to andre lejligheder, da de efter lejemålets ophør atter skulle anvendes til beboelse.
Ligningsrådet tillod afskrivning på alle tre ejerlejligheder, idet de alle var undergivet det samme fysiske slid. Ligningsrådet tillagde det ikke betydning, at lokalerne ved lejemålets ophør skulle tilbageleveres i samme stand, som de var i ved overleveringen.
Der blev endvidere lagt vægt på, at bygningen faktisk anvendtes til et afskrivningsberettiget formål og i denne forbindelse, at dette medførte et ikke ubetydeligt slid på bygningen.
Hvis en bygning efter Ligningsrådets skøn således kan sidestilles med de i afskrivningslovens § 18, stk. 1, litra a eller b, nævnte bygninger, har ejeren af bygningen mulighed for at afskrive i samme omfang, som hvis bygningen var direkte omfattet af § 18, stk. 1, litra a eller b, uanset om bygningen anvendes af ejeren selv eller af en eventuel lejer.
Et ejendomsselskab ansøgte i henhold til afskrivningslovens § 18, stk. 2, om tilladelse til at afskrive på tre ejerlejligheder, der anvendtes til vuggestue, efter reglerne i lovens § 18, stk. 1, litra b.