Legislator Case Law & Legislation
W19931963825 DK

Investeringsbeviser

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1993 19638 Valid

Investeringsbeviser

- Investeringsbeviser købt for lånte midler.

Sagens omstændigheder var følgende

P anskaffede i efteråret 1991 investeringsbeviser for 3 mio. kr. i X Investeringsforening. Investeringen blev lånefinansieret på grund af en særdeles favorabel rente og på grund af P's ønske om at have så stor en disponibel kapital til rådighed som muligt. Beviserne blev lagt til sikkerhed for lånet.

P overvejede nu at indfri lånet med egne midler.

X investerede i 3-årige obligationer med lav kuponrente. I den udstrækning, der investeredes i udenlandske obligationer, foretoges der valutakurssikring af disse, således at der på 3 års sigt hverken var rente- eller valutakursrisiko på investeringerne.

Der var i udbudsmaterialet budgetteret med et gennemsnitligt afkast på 7,66 pct. p.a.

Indledningsvis bemærkedes, at Ligningsrådet fandt, at det overskud/den værditilvækst, der indtjentes i X, var af en sådan art, at det var omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 c. Der var for så vidt heller ikke rejst spørgsmål herom af forespørgeren.

Når der hensås til, at investeringsbeviserne var erhvervet i efteråret 1991 og på daværende tidspunkt blev lagt til sikkerhed for det samtidigt optagne lån, fandt Ligningsrådet, at der var tale om en lånefinansieret erhvervelse, der var omfattet af nævnte § 2 c. Investeringsbeviserne blev efter Ligningsrådets opfattelse ikke bragt uden for § 2 c's område ved en indfrielse på nuværende tidspunkt af det optagne lån.

Endelig adm. afgørelse 1993 19638 Valid

Ligningsrådet blev spurgt om følgende

Vil P's investeringsbeviser være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 c, såfremt P vælger for egne midler helt eller delvist at indfri et lån, der er optaget til køb af investeringsbeviser for 3 mio. kr.?

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →