Udbetaling af pension
Statutory Text (1 Articles)
Udbetaling af pension
- Beskatning af udbetaling fra danske private pensionsordninger til personer bosat i de andre nordiske lande
Tidligere havde disse lande ifølge de dengang gældende dobbeltbeskatningsaftaler beskatningsretten til disse indkomster.
Når det gælder Færøerne, kan disse udbetalinger dog stadig kun beskattes af Færøerne, jf. protokolbestemmelse IX til art. 18 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst fra 1989.
Den Danmark tillagte beskatningsret kan anvendes, idet kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, bestemmer, at personer med bopæl i udlandet er skattepligtige af indtægter her fra landet, som anses for A-indkomst, jf. samme lovs § 43, stk. 2, litra b og f.
Denne orientering gives, fordi Told- og Skattestyrelsen i forbindelse med en konkret sag er blevet opmærksom på, at der i nogle af de tilfælde, som er omfattet af ovennævnte regler, ikke sker A-skattetræk i udbetalingerne.
Hvis en kommune i disse tilfælde har givet meddelelse om, at skattetræk i indkomsten kan undlades, bør det derfor meddeles, at skattetræk ikke fremover kan undlades. Hvis der som følge heraf ikke er sket beskatning af pensionsudbetalingerne her i landet, bør kommunerne i disse tilfælde give meddelelse til de berørte personer om, at der fremover vil ske beskatning.