Legislator Case Law & Legislation
W19931963525 DK

Virksomhedsomdannelse

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1993 19635 Valid

Virksomhedsomdannelse

- Virksomhedsomdannelse,

- overdragelsesomkostninger tillægges anskaffelsessummen

Ved dommen blev det afgjort, at udgifter til advokatsalær, stempel, vurdering m.v. i forbindelse med overdragelse af ejendomme til et aktieselskab ved skattefri virksomhedsomdannelse kan tillægges anskaffelsessummen i overensstemmelse med den almindelige skattelovgivning.

Dommen medtages i Ligningsvejledningen for 1992, E.H.2.6.

Så vidt det er Styrelsen bekendt, er der ikke en fast praksis for den skattemæssige behandling af overdragelsesomkostninger i forbindelse med skattefri virksomhedsomdannelse. Der er ikke fra advokaternes og revisorernes organisationer eller fra andre interessenter rejst spørgsmål over for Styrelsen om en generel adgang til genoptagelse og nedsættelse af tidligere års skatteansættelser i disse tilfælde.

Styrelsen har derfor, efter fornyet overvejelse, besluttet, at dommen alene optages i ligningsvejledningen, og at der ikke udsendes cirkulære.

Styrelsen svarede herefter, at såfremt der i konkrete tilfælde er grundlag for at genoptage og nedsætte tidligere års skatteansættelser med henvisning til Østre Landsrets dom, vil ansøgning om genoptagelse kunne fremsættes efter de gældende regler herom.

Cirkulære om ligningsloven, herunder bestemmelsen i § 8 J om fradrag for udgifter til advokat og revisor, er under udarbejdelse i Skatteministeriet, Departementet.

Vedrørende fordeling af transaktionsomkostninger på de enkelte aktiver er det Styrelsens opfattelse, at omkostninger, der umiddelbart kan henføres til et bestemt aktiv, f.eks. udgifter til stempel og tinglysning m.v. ved overdragelse af fast ejendom, indgår i afskrivningsgrundlaget for det pågældende aktiv. Overdragelsesomkostninger, der ikke kan henføres til bestemte aktiver, kan efter Styrelsens opfattelse fordeles forholdsmæssigt på de overdragne aktiver.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →