Dobbeltbeskatning, Færøerne

Dobbeltbeskatning, Færøerne

- Dobbeltbeskatning,

- uerholdeligt løntilgodehavende,

- ikke diskriminering

På denne baggrund fandt skatteyderen, at han var behandlet i strid med bestemmelsen om ikke-diskriminering i den dansk-færøske dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 23, stk. 1, 1. pkt., der har følgende ordlyd

»Personer, som er bosatte i en del af riget, skal ikke i den anden del af riget kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som personer i denne anden del af riget under samme forhold er eller måtte blive undergivet.«

Told- og Skattestyrelsen rettede på denne baggrund henvendelse til de færøske skattemyndigheder, idet Styrelsen over for disse gav udtryk for, at Styrelsen, under hensyn til formuleringen af overenskomstens artikel 23, stk. 1, 1. pkt., for så vidt fandt det tvivlsomt, hvorvidt skatteyderen formelt var blevet undergivet en beskatning, som er anderledes eller mere byrdefuldt end den beskatning, som personer, der var bosat på Færøerne i samme periode som skatteyderen, og som flyttede fra Færøerne til Danmark på samme tidspunkt som skatteyderen, under samme forhold ville blive undergivet.

Told- og Skattestyrelsen fandt dog, at det i realiteten måtte medgives skatteyderen, at en færing, der flyttede fra Færøerne til Danmark på samme tidspunkt som skatteyderen, ville have lettere end denne ved at overbevise de færøske skattemyndigheder om, at hans fraflytning til Danmark kun var af midlertidig karakter, og således opretholde sin status som fuldt skattepligtig til Færøerne.

På denne baggrund forespurgte Styrelsen de færøske skattemyndigheder, hvorvidt der efter omstændighederne, under hensyn til de særlige forhold i sagen, måtte være grundlag for at indrømme skatteyderen fradrag for det omhandlede løntilgodehavende, eller eventuelt at frafalde beskatningen af det pågældende beløb.

De færøske skattemyndigheder fandt ikke, at skatteyderen var behandlet i strid med bestemmelsen i dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 23, stk. 1, 1. pkt., lige som man heller ikke fandt grundlag for indrømmelse af fradrag for løntilgodehavendet eller for at frafalde beskatning af dette. De færøske skattemyndigheder henviste bl.a. til, at skatteyderen ikke havde boet på Færøerne i en sammenhængende periode på 4 år, hvorfor der efter den færøske skattelov ikke var hjemmel til at fastholde den fulde skattepligt efter skatteyderens fraflytning fra Færøerne.

Told- og Skattestyrelsen kunne herefter ikke foretage videre i sagen.

En i Danmark bosat skatteyder, der fra 1986 til 1989 tillige havde haft bopæl på Færøerne, rettede henvendelse til Skatteministeriet, idet han henviste til, at et tilgodehavende lønbeløb på 50.000 kr., der var optjent ved arbejde i 1987 for skatteyderens færøske selskab, og som var beskattet på Færøerne i 1988, men som ved selskabets likvidation i 1989 viste sig at være uerholdeligt, ikke blev godkendt fradragsberettiget ved indkomstopgørelsen til Færøerne, fordi likvidationen af det færøske selskab først skete på et tidspunkt, da skatteyderen ikke længere havde bopæl på Færøerne og derfor ikke var fuldt skattepligtig til Færøerne.