Tilførsel/kapital, gældseftergivelse

Tilførsel/kapital, gældseftergivelse

- Tilførsel af kapital til selskab ved gældseftergivelse.

Ligningsrådet blev anmodet om bindende forhåndsbesked om følgende

1. Vil D A-S blive omfattet af ligningslovens § 15, stk. 2 og 3, såfremt M foretager et kontant aktionærindskud med aktieudvidelse og efterfølgende kapitalnedsættelse til brug for inddækning af underbalancen i D A/S?

2. Vil reglen i ligningslovens § 15, stk. 2 og 3, finde anvendelse, såfremt M foretager et kontant aktionærindskud med aktieudvidelse til en væsentlig overkurs, hvor overkursen anvendes til inddækning af underbalance?

3. Vil der ske beskatning i forbindelse med det kontante indskuds anvendelse til delvis tilbagebetaling af de lån, som M har ydet D A/S?

Sagens omstændigheder var følgende

D A/S havde en aktiekapital på 27 mio. kr., som var 100 pct. ejet af M.

Underskuddet i D A/S udgjorde for skatteåret 1992/93 og tidligere år ca. 18 mio. kr., og for skatteåret 1993/94 forventedes et underskud på ca. 24 mio. kr. Egenkapitalen pr. 31/12 1993 forventedes at være negativ med ca. 15 mio kr.

M overvejede at rekonstruere aktiekapitalen i D A/S ved 1) enten at foretage et kontant aktionærindskud med aktieudvidelse og efterfølgende kapitalnedsættelse til inddækning af selskabets underbalance eller 2) at foretage et kontant aktionærindskud med aktieudvidelse til overkurs, hvor overkursen anvendes til inddækning af underbalancen.

D A/S's revisor anførte, at D A/S var en kæde under opbygning, hvilket havde været meget kapitalkrævende. Denne kapital kunne fremskaffes ved ekstern lånoptagelse i pengeinstitut eller lignende, og/eller ved lån hos andre selskaber inden for koncernen. M havde valgt en mellemløsning, således at finansieringen af aktiviteterne i D A/S skete ved lånoptagelse i såvel M som i pengeinstitut. M skulle i alle tilfælde stille garanti for D A/S's eksterne lånoptagelse.

Ultimo 1992 udgjorde D A/S's gæld til M 86 mio. kr., respektiv 53 mio. kr. til pengeinstitut. Af det beløb på 86 mio. kr., som M havde til gode, udgjorde 5,5 mio. kr. en fordring på D A/S, som var erhvervet fra den tidligere personlige indehaver af D A/S.

En væsentlig del af kapitalindskuddet ville gå til dækning af M's tilgodehavende, men der var ikke taget endelig stilling til den præcise størrelse.

Ifølge ligningslovens § 15, stk. 2, nedsættes uudnyttede fradragsberettigede underskud for det pågældende og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat, hvis en skattepligtig i et indkomstår opnår en tvangsakkord. Nedsættelsen formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der hidrører fra frigørelse for gældsforpligtelser. ligningslovens § 15, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på aftaler om en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig akkord), jf. lovens § 15, stk. 3.

Uanset om løsningsmodel 1 eller 2 fandt anvendelse, anså Ligningsrådet, at den påtænkte rekonstruktion med forhøjelse af aktiekapitalen med kontant indskud ikke var omfattet af bestemmelserne om underskudsbegrænsning, jf. ligningslovens § 15, stk. 2 og 3.

Ligningsrådet lagde ved besvarelsen vægt på, at der kontant blev tilført ny kapital til D A/S, hvorfor det ikke kunne sidestilles med tilfælde, hvor et moderselskab enten eftergiver tilgodehavende hos et datterselskab eller konverterer tilgodehavende til aktiekapital.

Hvad angik spørgsmål 3 lagde Ligningsrådet til grund, at den delvise indfrielse af M's gæld skete på den måde, at den ældste gæld dækkes forud for den senere opståede gæld.

For så vidt angik tilbagebetaling af den gæld, som M selv havde oparbejdet ved at skyde midler ind i D A/S, ville tilbagebetalingen ikke medføre beskatning hos M, idet der ikke blev opnået nogen kursavance.

Med hensyn til tilbagebetaling på den fordring på 5,5 mio. kr. som M havde erhvervet fra den tidligere aktionær i D A/S, ville M blive behandlet efter kursgevinstlovens regler.

Dette indebar, at såfremt gælden var stiftet før den 27/12 1990, ville M ikke blive beskattet af eventuelle kursavancer, idet Ligningsrådet forudsatte, at fordringen opfyldte mindsterentekravet i kursgevinstlovens § 7. Var gælden stiftet den 27/12 1990 eller senere, ville eventuelle kursavancer være skattepligtige efter kursgevinstloven. Der henvistes til lov nr. 394 af 6/6 1991, § 10, stk. 1, samt § 10, stk. 2, der vedrører avanceopgørelsen på fordringer, som før den nævnte lovs vedtagelse ikke har skullet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

kursgevinstlovens § 6 B fandt efter Ligningsrådets opfattelse ikke anvendelse, idet der efter det oplyste ikke på nuværende tidspunkt var konstateret tab på resttilgodehavendet hos D A/S.