Legislator Case Law & Legislation
W19931957825 DK

Høsttabslån, stempelfrihed

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1993 19578 Valid

Høsttabslån, stempelfrihed

Referencer: STPL § 62 A, TS Nyt 1993, s. 171

- Høsttabslån, stempelfrihed

Stempellovens § 62 A, høstlån til tørkeramte jordbrugere.

Ved § 19 i lov nr. 918 af 25. november 1992 om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere er der i stempelloven som § 62 A indsat en bestemmelse om stempelfritagelse for dokumenter, der oprettes i forbindelse med lån i Dansk Landbrugs Realkreditfond, når lånet ydes med statsgaranti efter § 1 i ovennævnte lov nr. 918 af 25. november 1992.

Stempelfriheden efter § 62 A, stk. 1, er betinget af, at dokumentet er påført en erklæring fra Dansk Landbrugs Realkreditfond eller et pengeinstitut.

Erklæringen kan af Dansk Landbrugs Realkreditfond afgives uden særskilt underskrift og datering, hvis den gives følgende udformning og placering

'Erklæring om stempelfrihed efter stempellovens § 62 A.

Dansk Landbrugs Realkreditfond erklærer, at nærværende dokument er oprettet i forbindelse med lån ydet med statsgaranti efter § 1 i lov om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere. Dokumentet kan ikke tjene som sikkerhed for andre lån.'.

Erklæringen skal være placeret på dokumentets forside. Placeringen skal være adskilt fra dokumentets øvrige forsidetekst.

Såfremt erklæringen om stempelfrihed efter stempellovens § 62 A afgives af et pengeinstitut, skal erklæringen havde den ovenfor anførte udformning og placering. Endvidere skal det fremgå af erklæringen hvilket pengeinstitut der har afgivet den, og erklæringen skal være dateret og underskrevet.

Lov nr. 918 af 25. november 1992, jf. lovens § 22, er ved Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 30 af 26. januar 1993 sat i kraft med virkning fra og med den 5. januar 1993.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →