Restskat i gældssanering
Statutory Text (2 Articles)
Restskat i gældssanering
- Anmeldelse af indregnet restskat i gældssanering.
Efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, anses indregnet restskat som et yderligere tilsvar for det efterfølgende år, til hvis dækning der opkræves yderligere A- eller B-skat for dette år.
Beløb, der er opkrævet for et år, hvortil der er overført restskat m.v., anses for medgået først til dækning af den overførte restskat m.v.
Betalingen af den indregnede restskat er således udtryk for betaling af en løbende forpligtelse af forskudsskat, og indregnede restskatter, der må anses for betalt på tidspunktet for gældssaneringssagens indledning, skal ikke anmeldes.
Opkrævning af indregnet restskat efter disse retningslinjer er efter Styrelsens opfattelse ikke omstødelig efter konkurslovens regler.
Restskatter, der er indregnet i forskudsskatter, og som ikke er betalt på det tidspunkt, hvor gældssaneringssagen indledes, jf. kildeskattelovens § 61, stk. 3, sidste pkt., skal anmeldes sammen med andre fordringer, jf. SD-cirkulære 1988-40.
For så vidt angår afgangsførelse af indregnet restskat, der er omfattet af en gældssaneringskendelse, henvises til SD-cirkulære 1986-34.
Resumé
Det er over for Told- og Skattestyrelsen oplyst, at der har hersket nogen usikkerhed om, hvorledes der skal forholdes i forbindelse med anmeldelse af indregnede restskatter i en gældssanering.