Legislator Case Law & Legislation
W19931939525 DK

Nyt fra Ankestyrelsen - "Endnu engang om familiesammenføring og kontanthjælp" - artikel af ankechef Kirsten Hannibal (* 1) Nr 19395 af 00/12/1993

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1993 19395 Valid

Nyt fra Ankestyrelsen - "Endnu engang om familiesammenføring og kontanthjælp" - artikel af ankechef Kirsten Hannibal (* 1) Nr 19395 af 00/12/1993

Er opgivelse af forsørgelsesgrundlag altid en social begivenhed?

Ankestyrelsen har som bekendt behandlet flere principielle sager om tildeling af kontanthjælp i tilfælde, hvor der er sket familiesammenføring.

SM O-27-93 har endnu engang givet anledning til forståelsesproblemer.

Således er spørgsmålet blevet rejst, om den fra udlandet tilrejsende kvinde blev berettiget til kontanthjælp alene fordi, hun havde måttet opgive sit forsørgelsesgrundlag i hjemlandet, hvor hun blev forsørget af sine forældre.

Nej, sådan skal afgørelsen ikke forstås.

Afgørelsen skal ses på baggrund af, at årsagen til ansøgningen om kontanthjælp var, at ægtefællen var arbejdsløs og modtog kontanthjælp. Der forelå således for hustruen en afledet social begivenhed, og det var som følge heraf, at der var grundlag for at udbetale kontanthjælp til hende.

Dette medfører, at hvis manden f.eks. kommer i arbejde, vil der ikke længere være grundlag for at udbetale kontanthjælp, da den sociale

begivenhed, der gav grundlag for udbetalingen af kontanthjælp til ægteparret, er ophørt.

Sagen blev i sin tid antaget til principiel behandling efter henstilling fra Folketingets Ombudsmand, der ønskede, at Ankestyrelsen tog stilling til, om der i bistandslovens § 37, stk. 1, kan indfortolkes et krav om, at en person for at blive omfattet af bestemmelsen har haft forudgående lønarbejde.

Det kunne der, som det fremgår af SM-Meddelelsen, ikke.

Det bemærkes dog i denne forbindelse, at det forhold, at en ægtefælle har en lav lønindtægt, ikke i sig selv berettiger til kontanthjælp. Og derfor ville der i denne konkrete sag da heller ikke have været grundlag for at yde supplerende kontanthjælp, hvis ægtefællen havde været i arbejde, uanset at der eventuelt havde været tale om lav løn.

Det Ankestyrelsen altså fastslog med sin afgørelse var, at kommunen ikke kunne afslå kontanthjælp til den tilrejsende ægtefælle alene med henvisning til, at hun ikke tidligere havde forsørget sig selv ved lønarbejde.

Endelig adm. afgørelse 1993 19395 Valid

Retsforskriften vedrører følgende lovgivning: R LBK nr 829 af 01/10/1992 § 37, stk. 1 Lov om social bistand (Bistandsloven) Retsforskriften administreres af

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →