Legislator Case Law & Legislation
W19931937525 DK

Nyt fra Ankestyrelsen - 'Sygedagpenge - forlængelse' - artikel af Fuldmægtig Kirsten Borum (* 1) Nr 19375 af 00/09/1993 BKG i MT: 00/00/0000

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1993 19375 Valid

Nyt fra Ankestyrelsen - »Sygedagpenge - forlængelse« - artikel af Fuldmægtig Kirsten Borum (* 1) Nr 19375 af 00/09/1993 BKG i MT: 00/00/0000

Ventetid på behandling på et offentligt sygehus

Efter dagpengelovens § 22, stk. 1 skal dagpengeperioden forlænges udover varighedsbegrænsningen, når den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling, der må antages at kunne genskabe arbejdsdygtigheden inden for 26 uger, eller når det drejer sig om alvorlig sygdom, der kræver langvarig behandling, inden for 2 x 26 uger.

For personer, der ikke skønnes at kunne genskabe arbejdsdygtigheden inden for de nævnte perioder, er der ikke efter denne bestemmelse hjemmel til at forlænge udbetalingen af dagpenge. Det har hidtil været uden betydning, om det var ventetider på behandling, der var årsag til, at raskmelding ikke skønnedes at kunne ske inden for tidsfristerne, eller der forelå anden årsag.

Der henvises nærmere til Socialministeriets bekendtgørelse nr. 688 af 11. oktober 1991 om dagpenge ved sygdom eller fødsel, § 48, nr. 2 og § 49, nr. 1.

Der er nu indført den regel, at der ved afgørelsen af, om dagpengeretten kan forlænges efter § 48, nr. 2 og § 49, nr. 1 skal ses bort fra perioden, hvor den sygemeldte venter på behandling på et offentligt sygehus.

Reglen er indsat som § 49 a i bekendtgørelsen, jf. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 683 af 25. august 1993.

Bestemmelsen har virkning for personer omfattet af varighedsbegrænsningen i § 22, stk. 1, den 1. september 1993 eller senere.

I sager, hvor en sygemeldt ikke uden videre kan skønnes raskmeldt inden for tidsrammerne, må det derfor fremover belyses, om der indgår ventetid på behandling på offentligt sygehus.

Ventetid til praktiserende speciallæger og private sygehuse indgår ikke i ændringen, og sådanne ventetider skal derfor fortsat medregnes i de 26 uger eller 2 x 26 uger.

Der er kommet nye regler om ventetid på behandling på sygehus.

Efter at ændringen er omtalt i pressen kan der muligvis være klienter, der har forventning til, at ventetid på offentligt sygehus altid vil give ret til forlængelse af dagpengene, indtil behandling har fundet sted. Det må forklares dem, at ventetid ikke i sig selv giver ret til forlængelse, men at betingelserne i øvrigt skal være opfyldt, herunder at det skønnes, at pågældende efter behandlingen kan genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse.

En konsekvens af ændringen er, at ventetid på behandling på et offentligt sygehus ligeledes ikke skal medregnes ved opgørelse af de dagpengeperioder, der er udbetalt dagpenge for i de forudgående 18 kalendermåneder.

Der vil formentlig være tale om et relativt begrænset antal tilfælde, hvor der opstår tvivl om fortolkning af den nye bestemmelse, idet den kun finder anvendelse for ventetider, eller dele af ventetider, der falder efter varighedsbegrænsningens indtræden.

Efter sagens natur er der endnu ingen sager for Dagpengeudvalget om denne ændring, men afgørelser, der er illustrative, vil blive udsendt som SM, så snart de foreligger.

UARBEJDSDYGTIGHED - REVALIDERING

I pressen har der været nogle indlæg, der rejser tvivl om uarbejdsdygtighedsbegrebet i loven om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Der har været givet udtryk for, at kravet om uarbejdsdygtighed i dagpengelovens § 5 skulle bevirke, at personer, der søger om revalidering, må ophøre med sygedagpenge og overgå til kontanthjælp, indtil revalidering kan iværksættes, og de kan overgå til bruttorevalideringsydelse. Baggrunden for stop af sygedagpenge skulle være, at den sygemeldte ikke længere anses for fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom, når pågældende er så rask, at der kan søges revalidering. Dagpengeudvalgets praksis skulle give udtryk herfor.

Men det er ikke korrekt, at en ansøgning om revalideringshjælp skulle medføre, at dagpengene må ophøre. Efter Dagpengeudvalgets praksis anses der fortsat at foreligge fuld uarbejdsdygtighed, selv om der er søgt revalideringshjælp, hvis sygdommen forhindrer den pågældende i at vende tilbage til arbejdsmarkedet, uden at revalidering iværksættes. I givet fald skal der udbetales dagpenge, indtil revalidering kan iværksæt-tes. Hvis varighedsbegrænsningen ifølge dagpengelovens § 22, stk. 1, er nået, skal der ske forlængelse af udbetalingen, når det er overvejende sandsynligt, at revalidering iværksættes.

Der kan således fortsat udbetales sygedagpenge, hvis det er sygdom, der forhindrer den sygemeldte i at vende tilbage til passende arbejde, uden at revalidering iværksættes. For at få sygedagpenge skal der være en sammenhæng mellem sygdom og revalidering.

Hvis det er andet end sygdom, der er årsag til revalidering, f.eks. sociale forhold, vil udbetalingen af sygedagpenge ikke blive fortsat eller forlænget udover varighedsbegræsningen.

Endelig adm. afgørelse 1993 19375 Valid

Retsforskriften vedrører følgende lovgivning: R LOV nr 852 af 20/12/1989 § 22 Retsforskriften administreres af: Senere ændringer: Ingen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →