Plejehjem - opholdsbetaling - efterbetaling - fejl - risiko (* 1) (* 3)

Plejehjem - opholdsbetaling - efterbetaling - fejl - risiko (* 1) (* 3)

SAGSFREMSTILLING

En 80-årig kvinde havde ophold på plejehjem. Betalingerne for plejehjemsopholdet blev varetaget af hendes 78-årige ægtefælle, som havde ophold i eget hjem.

Den 30. maj 1991 anmodede manden kommunen om varmehjælp, samt om en opgørelse over betaling for kvindens plejehjemsophold, under henvisning til at der var sket væsentlige økonomiske ændringer i mandens forhold.

Den 20. juni 1991 meddelte kommunen, at der var sket en beklagelig fejl vedrørende beregningen af opholdsbetalingen for kvinden fra den 1. januar 1991, idet der ikke var sket en fordeling af indtægter og udgifter mellem ægtefællerne. Kommunen foretog derfor en regulering med virkning fra den 1. januar 1991. Reguleringen medførte et efterbetalingskrav på 8.190 kr.

Det var oplyst, at opholdsbetalingen i perioden maj 1989 til 1. januar 1991 var beregnet til 1.920 kr pr. måned. Pr. 1. januar 1991 blev opholdsbetalingen ifølge den da fremsendte pensionsmeddelelse beregnet til 355 kr. Beregningen var sket automatisk på baggrund af kvindens årsopgørelse for 1989. Beregningsgrundlaget fremgik af pensionsmeddelelsens bagside.

Ved en fejl fra kommunens side var sagen ikke blevet fremtaget med henblik på en manuel beregning ud fra ægtefællernes samlede indtægter. Efter kommunens senere beregning skulle opholdsbetalingen pr. 1. januar 1991 have været 1.720 kr.

Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde til præcisering af praksis på området, jf. også SM O-1-86 og SM O-22-86.

AFGØRELSE

Ankestyrelsen fandt ikke, at kommunen havde været berettiget til at kræve efterbetaling af det for lidt afkrævede beløb for plejehjemsopholdet.

Begrundelsen var, at kommunen havde haft de korrekte oplysninger om ægtefællernes indtægtsforhold, og at det udelukkende skyldtes kommunens forhold, at fejlen var opstået. Kommunen blev derfor anset for at være nærmest til at bære risikoen for fejlen.

Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at antage, at ægtefællerne vidste eller burde vide, at der var sket en fejl ved beregningen af opholdsbetalingen.

Ved afgørelsen tog Ankestyrelsen udgangspunkt i, at der ikke i bistandslovens § 84 eller andre bestemmelser i bistandsloven er taget stilling til, hvorledes der skal forholdes, når det viser sig, at der fejlagtigt for en periode er afkrævet en pensionist et for lille beløb i opholdsbetaling. Adgangen til at kræve efterbetaling måtte herefter anses for at være undergivet de begrænsninger, der følger af dansk rets almindelige regler, og således bero på en samlet vurdering, hvori bl. a. indgår

1. hvad der er grunden til at der er betalt for lidt,

2. hvem der er nærmest til at bære risikoen for fejlen (med mindre skyldneren ligefrem vidste, eller burde have indset, at der var sket en fejl),

3. om kravet er fremsat uden ugrundet ophold, efter at fejlen er opdaget, og

4. om kreditor har givet skyldneren rimelig grund til at tro, at han ikke har noget til gode.

Ankestyrelsen ændrede således nævntets afgørelse.

En kommune var ikke berettiget til at kræve efterbetaling af et for lidt afkrævet beløb for en kvindes ophold på plejehjem.

Begrundelsen var, at kommunen havde haft de korrekte oplysninger om kvindens og ægtefællens indtægtsforhold, og at det udelukkende skyldtes kommunens forhold at fejlen var opstået. Kommunen var derfor nærmest til at bære risikoen for fejlen. Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at antage, at ægtefællerne vidste eller burde vide, at der var sket en fejl ved beregningen af opholdsbetalingen.