Nyt fra Ankestyrelsen - 'Ankestyrelsen skal sikre ligebehandling af borgerne' - artikel af Vicestyrelseschef Bente Flindt Sørensen (* 1) Nr 19370 af 00/09/1993 BKG i MT: 00/00/0000

Nyt fra Ankestyrelsen - »Ankestyrelsen skal sikre ligebehandling af borgerne« - artikel af Vicestyrelseschef Bente Flindt Sørensen (* 1) Nr 19370 af 00/09/1993 BKG i MT: 00/00/0000

Ankestyrelsen som principiel klageinstans

Det er et grundlæggende retssikkerhedsprincip, at borgerne skal behandles lige. Det vil sige, at borgerne skal have samme ret, uanset hvilken forvaltning der afgør deres sag.

Ankestyrelsen er i kraft af sin rolle som principiel klageinstans et væsentligt middel til at sikre en sådan lighed og hermed en ensartet praksis på landsplan. Det sker gennem offentliggørelse af Ankestyrelsens principielle afgørelser i SM-systemet, gennem udsendelse af praksisoversigter og gennem Ankestyrelsens vejledningsvirksomhed over for kommuner og nævn.

Ankestyrelsen er en uvildig og uafhængig klagemyndighed. Dette er afgørende for, at styrelsen har en reel mulighed for at efterprøve underinstansernes afgørelser, herunder både retsanvendelsen og skønnet.

Det er ligeledes afgørende for Ankestyrelsens betydning for retssikkerheden, at de underliggende myndigheder, det vil sige kommuner og nævn, har vilje til at efterleve de principielle afgørelser ved behandlingen af fremtidige sager på området

Positiv særbehandling

Ankestyrelsen udsendte i marts måned i år en SM-meddelelse (O-27- 93) vedrørende 3 afgørelser om kontanthjælp til ægtefæller ved familiesammenføring.

Disse afgørelser har givet anledning til, at Ankestyrelsen i dagspressen er blevet be-skyldt for positiv særbehandling af udlændinge.

I pressen blev således ledende forvaltningschefer citeret for at forstå Ankestyrelsens afgørelser således, at kommunerne »pr. automatik« skal yde kontanthjælp til ægtefæller ved familiesammenføring, fordi Ankestyrelsen nu betragter familiesammenføring efter ægteskab som en social begivenhed. Andre blev citeret for at udtale, at der her var tale om en strid form for positiv særbehandling af udlændinge i forhold til danskere, hvor ægteskab ikke giver adgang til sociale ydelser. Og foreholdt dette har nogen udtalt, at når Ankestyrelsen fortolker reglerne forkert, så må reglerne laves om.

Ægteskab og familiesammenføring er ikke en social begivenhed

Det er naturligvis ikke rigtigt, at der i Ankestyrelsen sker en positiv særbehandlig af flygtninge og indvandrere. Betingelsen om, at der skal være indtruffet en anden (social) begivenhed end ægteskab/familiesammenføring gælder for alle. Og det modsatte kan da vist, selv med megen god vilje, heller ikke læses ud af den nævnte SM-meddelelse.

Ankestyrelsen vil gerne endnu engang slå fast, at ægteskab eller familiesammenføring ikke i sig selv er en social begivenhed. Det har Ankestyrelsen tidligere meddelt i 2 SM-meddelelser, SM O-4-90 og SM O-41-90.

Det vil sige, at der for indvandrere som for danskere stadig gælder et krav om, at der skal være indtruffet en »rigtig« social begivenhed. F.eks. ved, at en tilrejsende ægte-fælle, det være sig fra Tønder eller Tyrkiet til København, skal have mistet et tidligere forsørgelsesgrundlag.

Det var det spørgsmål, Ankestyrelsen tog stilling til i de omtalte afgørelser.

Her fandt Ankestyrelsen, at en kvinde var berettiget til kontanthjælp, fordi hun havde måttet opgive sit forsørgelsesgrundlag i sit hjemland, hvor hun havde været forsørget af sine forældre. I en anden sag fandt Ankestyrelsen, at hustruen ved sit arbejde i hjemlandet måtte anses for at have haft et selvstændigt forsørgelsesgrundlag som supplement til mandens arbejdsindkomst i Danmark, og at det i den forbindelse ikke havde nogen betydning, om indtjeningsforholdene direkte kunne overføres til danske indtjeningsforhold.

Ligebehandling af borgerne

Debatten i pressen viste, at ikke alle kommuner betragtede Ankestyrelsens afgørelser som lige revolutionerende, og at flere kommuner havde fortolket reglerne på samme måde som Ankestyrelsen, også før offentliggørelsen af afgørelserne.

Men debatten viste altså også, at borgerne ikke hidtil var blevet behandlet på samme måde alle steder, og at der var uenighed i kommunerne om, hvordan reglerne skulle fortolkes.

Ankestyrelsens rolle i sagen var som principiel klagemyndighed at sikre en ensartet praksis på landsplan for derigennem at sikre den ligebehandling af borgerne, der er grundlæggende for retssikkerheden. Og det var der tilsyneladende et reelt behov for i denne sag.

Ankestyrelsens artikel andetsteds i dette nummer af Nyt fra Ankestyrelsen om »Fibromyalgi - førtidspension« skal ligeledes ses som et led i Ankestyrelsens bestræbelser på at sikre en ligebehandling af borgerne og dermed en ensartet praksis på landsplan.

Ankestyrelsen vil endnu engang gerne slå fast, at ægteskab eller familiesammenføring ikke i sig selv er en social begivenhed.

Retsforskriften vedrører følgende lovgivning: R LBK nr 552 af 10/07/1991 (Styrelsesloven) Retsforskriften administreres af: Senere ændringer: Ingen