Prøvelse af skønsmæssige afgørelser - af Ankechef Kirsten Geisler fra Den Sociale Ankestyrelsen - bistandsloven - kommuner - skønsmæssig afgørelser (* 2)

Prøvelse af skønsmæssige afgørelser - af Ankechef Kirsten Geisler fra Den Sociale Ankestyrelsen - bistandsloven - kommuner - skønsmæssig afgørelser (* 2)

Inden for bistandslovens område er der imidlertid en begrænsning i hovedreglen, hvorefter ankeinstanserne kun kan tilsidesætte kommunernes skønsmæssige afgørelser, hvis de er ulovlige eller åbenbart urimelige. Reglen står i § 15, stk. 5, og har været gældende siden 1. januar 1992. Før denne dato fandtes en lidt mindre stram bestemmelse om prøvelsesbegrænsning i forretningsordenerne for Ankestyrelsen og for amtsankenævnene, idet ordet »åbenbart« ikke var med.

Ved at bestemmelsen blev optaget i selve loven og ved at formuleringen blev strammet, er der sat fokus på spørgsmålet om ankeinstansernes skønsprøvelse. Lektor Lis Sejr fra Århus Universitet har behandlet emnet i flere artikler, og kommunerne har i vid udstrækning påberåbt sig bestemmelsen over for ankeinstanserne i forbindelse med bistandslovssager. De sociale nævn har således i en række sager taget stilling til bestemmelsens rækkevidde, og Ankestyrelsen har indtil nu behandlet 8 sager, hvor spørgsmålet har været inde i billedet.

Teorien

Lis Sejr har i sine artikler påpeget, at ankeinstanserne også med bestemmelsen i § 15, stk. 5, i kraft af de almindeligt gældende forvaltningsretlige principper kan (og skal) efterprøve en række elementer i forbindelse med skønsmæssige afgørelser.

Regelfortolkning

Desuden har Lis Sejr fremhævet, at begrænsningen kun gælder afgørelser, der er truffet efter egentlige skønsmæssige bestemmelser, som f.eks. bistandslovens § 46, og ikke hvor der er tale om såkaldte vage og elastiske bestemmelser, f.eks. udtrykket »uforsvarlig økonomi« i § 26, nr. 1. I det sidstnævnte tilfælde vil udfyldningen af, hvad der ligger i udtrykket være regelfortolkning og ikke skønsudøvelse, og ankeinstanserne kan derfor fuldt ud efterprøve kommunens fortolkning. Sådanne tilfælde falder med andre ord slet ikke ind under § 15, stk. 5.

Skønsmæssige afgørelser

Også når der er tale om egentlige skønsmæssige bestemmelser kan ankeinstanserne som først nævnt efterprøve en række elementer i forbindelse med afgørelsen

Formelle fejl

For det første kan det efterprøves, om der er sket fejl i den måde, sagen er behandlet på - såkaldte formelle fejl. Hvis kommunen f.eks. har indhentet indtægtsoplysninger fra andre end ansøgeren i en § 46-sag, og hvis de viser, at ansøgeren har højere indtægter, end han selv har oplyst, så er der efter forvaltningslovens § 19 pligt til at oplyse parten, det vil sige ansøgeren, om det og give ham eller hende mulighed for at kommentere det. Hvis myndigheden undlader at partshøre, behøver det ikke konkret at få indflydelse på afgørelsens indhold, men ankeinstanserne kan fuldt ud efterprøve, om der er sket en formel fejl - også selv om afgørelsen ikke konkret kan siges at have fået et åbentbart urimeligt udfald. Det, der efterprøves, er altså ikke selve skønnet, men om der er sket formelle fejl, der kan have betydning for det grundlag, som den skønsmæssige afgørelse er truffet på. Tilsvarende gælder f.eks. inhabilitet, f.eks. at den, der træffer afgørelsen er nærtbeslægtet med ansøgeren. Desuden kan det efterprøves, om sagen er tilstrækkeligt oplyst, eller om af-

gørelsen er truffet på et mangelfuldt eller forkert grundlag.

Almene juridiske spørgsmål

For det andet kan ankeinstanserne ud over formelle fejl afprøve såkaldte almene juridiske spørgsmål, det vil sige regler, som ikke findes i selve bistandsloven, men som alligevel kan få betydning for indholdet af en afgørelse, f.eks. de almindelige forældelsesregler. Det er nok ikke noget, man ofte vil komme ud for i forbindelse med skønsmæssige afgørelser om tildeling af ydelser.

Kriterier

For det tredje kan ankeinstanserne efterprøve, om de kriterier, der har dannet grundlag for afgørelsen, er lovlige. Skønnet er altså aldrig helt frit i den forstand, at kommunen helt frit kan vælge, hvad man vil lægge vægt på. Ankeinstanserne kan også tage stilling til, hvilke kriterier der skal indgå i den konkrete vurdering, om alle relevante kriterier er inddraget i vurderingen, og om prioriteringen mellem de valgte kriterier er foregået i overensstemmelse med almindelige retsprincipper, f.eks. lighedsprincippet. Det kan også efterprøves, om der overhovedet er udøvet et skøn, eller om der er udstedt ufravigelige interne regler f.eks. om aldrig at yde hjælp til enkeltudgifter over et vist beløb. Man må ikke sætte skønnet ud af kraft, når loven siger, at der skal udøves et skøn. Dermed er det ikke sagt, at man ikke må have interne tommelfingerregler, men det skal altid konkret vurderes, om de skal fraviges i den enkelte sag.

Ankestyrelsens praksis

Som nævnt ovenfor har Ankestyrelsen indtil nu behandlet 8 sager, hvor § 15, stk. 5, har været ført i marken.

Nedenfor resumeres 4 af de behandlede sager, som belyser 4 af de problemstillinger, som er beskrevet ovenfor.

Grænsen mellem skøn og fortolkning

Afgørelsen vedrører reglen i § 43, stk. 2. Ankestyrelsen fandt, at et ulønnet praktikophold i en institution kunne indgå i en erhvervsplan, der sigtede mod optagelse på socialpædagogseminarium, da praktikken kunne få afgørende indflydelse på optagelsesmulighederne. Der kunne således ydes bruttorevalideringsydelse i praktikperioden. Ankeinstanserne kunne efterprøve afgørelsen fuldt ud, da der ikke var tale om en skønsmæssig afgørelse, men om fastlæggelsen af den rigtige anvendelse af en retsregel - altså fortolkning. Afgørelsen er udsendt som sag nr 1 i SM O-39-93.

Beslutningsgrundlaget for en skønsmæssig afgørelse

Afgørelsen vedrører § 43, stk. 2, 3. punktum, og pkt. 47, nr. 6, i vejledningen om hjælp efter kap. 10. Ankestyrelsen fandt, at kommunens begrundelse for afslag på hjælp til en studierejse - at revalidenden var indtægtsdækket gennem bevilling af en § 43-ydelse -byggede på den fejlagtige antagelse, at der kan indlægges en økonomisk behovsvurdering i udøvelsen af skønnet. Der var tale om en skønsmæssig bestemmelse, men skønnet var udøvet på et fejlagtigt grundlag, og dette kan ankeinstanserne efterprøve fuldt ud.

Afgørelsen er udsendt som SM O-44-93.

Kommunens skøn er ikke ulovligt eller åbenbart urimeligt

Afgørelsen vedrører § 46a og kontanthjælpsvejledningens pkt. 25, jf. pkt. 22. Ankestyrelsen fandt, at kommunens afslag på at yde en dyrere tandbehandling, men tilbud om hjælp til en ny tandbro af samme slags som den hidtidige, nu ødelagte bro, ikke var ulovligt eller åbenbart urimeligt, da den tilbudte behandling måtte anses for fagligt forsvarlig. Der var tale om en skønsmæssig afgørelse, og skønnet kunne kun tilsidesættes, hvis det var ulovligt eller åbenbart urimeligt.

Afgørelsen vil snarest blive udsendt som SM.

Skønnet er åbenbart urimeligt

Afgørelsen vedrører bistandslovens § 43, stk. 2. En kommune gav afslag på at yde hjælp til dækning af transportudgifter i egen bil til og fra Ålborg Universitetscenter (ca. 75 km fra hjemmet), til specielt indrettet bilsæde og til edb-udstyr til en gift revalidend med 3 børn, men tilbød at betale leje af værelse i Ålborg og en ugentlig hjemrejse. Ankestyrelsen fandt, at det ud fra revalidendens personlige og familiemæssige forhold var åbenbart urimeligt at henvise ham til at tage ophold i Ålborg under den 3-årige uddannelse i datalogi. Der var tale om en skønsmæssig afgørelse, men den kunne tilsidesættes, fordi skønnet fandtes åbenbart urimeligt.

Hovedreglen med hensyn til de sociale ankeinstansers efterprøvelse af underinstansernes afgørelser er, at både retsanvendelse og skøn kan efterprøves