Selvstændig erhvervsdrivende - årsopgørelsen forelå ikke på anmodningstidspunktet - selvangivelsen indgivet rettidigt (* 1) (* 2)
Statutory Text (2 Articles)
Selvstændig erhvervsdrivende - årsopgørelsen forelå ikke på anmodningstidspunktet - selvangivelsen indgivet rettidigt (* 1) (* 2)
SAGSFREMSTILLING
Kommunen traf afgørelse om, at dagpenge skulle beregnes på baggrund af indtægten i 1990, idet selvangivelse for 1991 endnu ikke var færdig behandlet af skattevæsenet.
Ved klagen blev det oplyst, at selvangivelse var indleveret rettidigt, og at pågældende først var blevet syg den 10. juli 1991. Skattevæsenet havde således haft selvangivelsen i mindst 10 dage.
Pågældende fandt, at selvom selvangivelse for 1991 ikke var blevet lignet, burde det være selvangivelsen for 1991, der skulle lægges til grund for beregningen af dagpengene.
AFGØRELSE
Den selvstændige erhvervsdrivende havde ikke ret til at få beregnet sine dagpenge på baggrund af selvangivelsen for 1991, selvom selvangivelsen var indgivet rettidigt, og sygdom indtrådte efter det tidspunkt, hvor selvangivelsen for 1991 skulle være indgivet. Selvangivelsen for 1990 var den seneste af skattevæsenet godkendte årsopgørelse, der var til rådighed på anmodningstidspunktet.
Der henvises til dagpengelovens § 10, stk. 5 og Socialministeriets bekendtgørelse § 36, stk. 2.
Dagpengeudvalget har ved afgørelsen lagt vægt på, at den seneste årsopgørelse der var til rådighed for kommunen var årsopgørelsen vedrørende 1990, jf. ovennævnte bekendtgørelse § 36, stk. 2 analogt.
Dagpengeudvalget tiltrådte således kommunens afgørelse.
Dagpenge til en selvstændig erhvervsdrivende skulle beregnes på baggrund af årsopgørelsen for 1990, da det var den årsopgørelse, der forelå på anmodningstidspunktet. Sygdommen indtrådte efter, at selvangivelsen for 1991 var indgivet rettidigt, men årsopgørelsen for 1991 forelå endnu ikke.
Når selvangivelse er indgivet rettidigt, er det skattevæsenets årsopgørelse for det seneste regnskabsår på anmodningstidspunktet, der lægges til grund for beregningen.