Legislator Case Law & Legislation
W19931732525 DK

Delekspropriation af landbrugsejendom med grusforekomster.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1993 17325 Valid

Delekspropriation af landbrugsejendom med grusforekomster.

Udskrift af forhandlings- og kendelsesprotokollen for Taksationskommissionen for Fyn og sydlige Jylland

(Lov nr. 186 af 4. juni 1964)

Sag nr. Ta. II 10/91

Matr.nr.: 2a

Tolstrup By, Herslev m.fl.

Lb.nr 47.

Kendelse den 16. juli 1993

Ejerne af ovennævnte ejendom har ønsket efterprøvet den erstatning, der ved kendelse af 23. september 1991 er tillagt dem af Ekspropriationskommissionen vedrørende fremtidige motorvejsanlæg i Jylland i anledning af stedfunden ekspropriation til anlægget af motorvejen Børup-Herslev.

Der fremlagdes udskrift af forhandlingsprotokollen for Ekspropriationskommissionen, hæfte 16 og 18, brev af 29. november 1992 fra Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland, arealfortegnelse nr. 4, arealerhvervelsesplaner samt ankebegæring. Endvidere fremlagdes breve af 23. april 1993 fra advokat Uffe Baller og Konsulent Ole Kirk.

Kommissionen besigtigede ejendommen den 27. april 1993 og fik de ekspropriativeindgreb forevist. Parterne havde lejlighed til at forelægge deres synspunkter og fremkomme med deres bemærkninger. Det blev oplyst, at en ejer er afgået ved døden, og at ekspropriaten derfor nu er alene.

Ekspropriationen omfatter afståelse af et ca. 45.940 (m2) stort areal. Heraf medgår ca. 43.110 (m2) til selve motorvejen, der berører et mindre hjørne af Ekspropriationen omfatter afståelse af et ca. 45.940 (m2) stort areal. Heraf medgår ca. 43.110 (m2) til selve motorvejen, der berører et mindre hjørne af matr.nr. 4i, fraskærer et mindre areal af matr.nr. 2a og gennemskærer matr.nr. 5b omtrent på midten. Arealet, der herved kommer til at ligge på vestsiden af motorvejen, får en størrelse på 46.500 (m2) med form som en aflang trekant, hvortil der bliver adgang ad en ny privat fællesvej, som - bl.a. af hensyn til dette areal - etableres langs motorvejens vestside. De øvrige afståede arealer medgår dels til anlæg af en ny kommunal sti, som føres under motorvejen, dels til regulering af kommunevej Herslevvej. Ved anlægget af stien fraskæres på motorvejens østside et ca. 9.400 (m2) stort areal af matr.nr. 5b. Dette areal beholder ejerne.

Til midlertidig brug afstår ejendommen ca. 21.280 (m2), men erstatningen herfor fastsættes først, når den midlertidige brug er ophørt.

Ved ekspropriationen pålægges der ejendommen servitut om byggelinje, om færdselsret til regnvandsbassin og om rørledning for så vidt angår 2.520 (m2).

I forbindelse med ekspropritionen tillægges der uden vederlag ejendommen et ca. 860 (m2) stort areal af lb.nr. 50 og efter anlægets udførelse et ca 610 (m2) stort areal af nedlagt kommunevej Øsdalsvej.

Ejendommen, der består af en række matrikelnumre, er en landbrugsejendom i landzone på ca. 94 ha. Den var pr. 1. januar 1990 vurderet til 4.450.000 kr. i ejendomsværdi, heraf grundværdi 1.485.100 kr.

Ekspropritationskommissionen har fastsat erstatningen således

»For et ca. 23.370 (m2) stort areal af ager, pr. (m2) 5,00 kr. For et 10.000 (m2) stort areal af skrænt, pr. (m2) 3,50 kr. For et ca 5.770 (m2) stort areal af eng, pr. (m2) 2,00 kr. For et 6.000 (m2) stort areal af eng, pr. (m2) 1,50 kr. For samtlige ulemper 389.000 kr.

Renter 10 1/2 % p.a. fra den 1. september 1991.«

Det fremgår af kendelsen, at Ekspropriationen ved fastsættelsen af arealerstatningen har skelnet mellem 4 arealtyper: god agerjord, skræntaraler, bedre engarealer og dårlige engarealer. For hver arealtype har kommissionen fastsat erstatningen på grundlag af beliggenheden og beskaffenheden, herunder boniteten, og efter arealernes anvendelighed. Kommissionen har herefter fastsat prisen for et 23.370 (m2) store agerareal til 5,00 kr. pr. (m2), for et 10.000 (m2) stort skræntareal til 3,50 kr. pr. (m2), for et 5.770 (m2) stort engareal til 2,00 kr. pr. (m2) og for det resterende engareal på 6.000 (m2) til 1,50 kr. pr. (m2). Arealerstatningen andrager således 172.390 kr.

Som ulempeerstatning har kommissionen herudover tillagt ejerne 389.000 kr. I dette beløb indgår ikke erstatning for tab af grusforekomster, bortset fra et mindre beløb vedrørende grus til eget brug. Kommissionen har herved bemærket, at ejerne på ekspropriationstidspunktet ikke havde nogen gravetilladelse til erhvervsmæssig udnyttelse af grus i de ekspropriterede eller tilstødende arealer, og at de heller ikke havde nogen berettiget forventning om at kunne få en tilladelse. Ekspropriationen har derfor ikke påført dem noget tab.

Langt hovedparten af ulempeerstatningen er ydet dels for de landbrugsmæssige ulemper ved driftsforstyrrelse og den nødvendigegjorte driftsomlægning samt den ret betydelige defigurering (skråskæring), vejanlægget medfører, dels for den generelle ejendomsforringelse, der er en følge af nedgangen i ejendommens arealtilliggende. Ekspropriationskommissionen har herved også taget i betragtning, at grusindvinding til eget brug på et lille areal vest for motorvejen umuliggøres.

Ved beregningen af ulempeerstatningen har kommisssionen også taget hensyn til, at der bliver en vis mindre omvej til arealerne på motorvejens vestside, og til, at motorvejsanlægget nødvendiggør hegnsætning over en ca. 1.500 m lang strækning og nyanlæg af private veje på begge sider af motorvejen. Kommissionen har endvidere været opmærksom på de driftsmæssige gener, der vil opstå i forbindelse med grusgravning til eget brug, og på ulemperne ved servitutten om rørledning med brønde, hvoraf 1 etableres over terræn, men i skel. Ulempeerstatninger inkluderer også markskader i forbindelse med forundersøgelser på motorvejstrækningen.

Endelig er der taget hensyn til, at arealsafståelsen først får skattemæssig virkning fra den 1. januar 1993, samt til de eventuelle udgifter, ejerne får i forbindelse med erstatningsudbetalingen.

Servitutten om byggelinje erstattes ikke, jf. lov om offentlige veje § 38 modsætningsvis.

For Taksationskommissionen har ejeren nedlagt påstand om stadfæstelse af den tillagte arealerstatning. Erstatningen for ulemper er påstået forhøjet til 490.000 kr., der fremkommer således

a) Pålæg af servitut om færdselsret til regnvands- bassin og om rørledning på 2.520 (m2), placering af brønde, heraf 1 i terræn, men i skel 10.000 kr. b) defigurering af arealer (6 ha til halv jordpris) 150.000 kr. c) omvej til fraskårne arealer (2.000 kr. pr. ha) 10.000 kr. d) hengsætning ca. 1.500 lb.m (20 kr. r. lb.m) 30.000 kr. e) anlæg af interne markveje, incl. beslaglægning af arealer (250 m a 200 kr.) 50.000 kr. f) driftsomlægning (15 ha a 1.000 kr.) 15.000 kr. g) markskade før etablering 10.000 kr. h) ejendomsforringelse, herunder gennem- og fraskæring, arealreduktion og driftsfortstyrelse 150.000 kr. (6.000 kr. årligt kapitaliseret til) 60.000 kr. j) skattekompensation og fremskaffelse af udbetalingsdokumentation 5.000 kr. i alt 490.000 kr.

Herudover har ejeren nedlagt påstand om erstatning for mistet mulighed for erhvervsmæssig udnyttelse af grus i de eksproprirede og tilstødende arealer. Erstatningen herfor er principelt påstået fastsat til 2,0 mio kr. og subsidiært 600.000 kr. i form af et tillæg til arealerstatningen på 10 kr. pr. (m2) beregnet i forhold til et areal på 6 ha.

Til støtte for kravet om erstatning for mistede grusforekomster henviste advokat Uffe Baller til sine anbringender for Ekspropriationskommissionen, som er refereret i Ekspropriationskommissionens kendelse. Til yderligere støtte for kravet anførte advokaten, at det eksproprierede areal med grus må ses som en del af en helhed. Han henviste herved til den anden grusgrav, som findes på ejendommen, og som nu er færdigudgravet. Denne grusgrav fik Taksationskommissionen forevist.

Endvidere henviste advokaten til to taksationskommissionskendelser referet i »Kendelser om fast ejendom« 1987 s. 83 og 1992 s. 139 samt en højsteretsdom optrykt i UFR 1975 s. 715 vedrørende forventningsværdi på landbrugsejendomme.

Advokaten anslog, at de eksproprierede og tilstødende arealer indeholder ca. 900.000 kubikmeter grus (6 ha x 15 m's dybde). Grusværdien ansatte han til 5,4 mio. kr. (60 kr. pr. kubikmeter). Da det imidlertid må erkendes, at der vil være betydelige udgifter ved at skulle udvinde og borttransportere gruset, er erstatningskravet skønsmæssigt sat til 2 mio. kr.

Anlægsmyndigheden har påstået Ekspropriationskommissionens afgørelse stadfæstet for så vidt angår arealerstatningen. Ulempeerstatningen påstod anlægsmyndigheden nedsat til et beløb, som Taksationskommissionen finder passende i størrelsesordnen omkring 300.00 kr. Anlægsmyndigheden afviset med henvisning til Ekspropriationskommissionens kendelse, at der skal gives erstatning for mistede mulighder for erhvervsmæssig udnyttelse af grus i de eksporprierede arealer. I øvrigt anså anlægsmyndigheden under hensyn til grusets kvalitet et beløb på 60 k. pr. kubikmeter for at være helt urealistisk.

Taksationakommissionen finder efter sin besigtigelse ikke, at der er grundlag for at ændre ved størrelsen af den tillagte arealerstatning.

Med hensyn til ulempeerstatningen konstaterer kommissionen, at forskellen mellem det tillagte beløb og det påståede tilsyneladende især knytter sig til bedømmelsen af længden af nødvendige nye private veje og muligheden for at indvinde grus til eget brug.

Med hensyn til gruset må det lægges til grund, at der på den tilbageværende del af ejendommen findes grus, som ejeren vil kunne udnytte til eget brug. Kommissionen finder derfor, at den erstatning ejeren har krav på i henseende hertil alene knytter sig til ulemperne ved at skulle flytte grusgravningen til et andet sted på ejendommen.

Efter Taksationskommissionens opfattelse må ulemperne herved anses for begrænsede og dækket af den ulempeerstatning, Ekspropriationskommissionen har fastsat. Da ulempeerstatningen i øvrigt findes passende, stadfæster kommissionen også på dette punkt Ekspropriationskommissionens afgørelse.

Forudsætningen for, at ejeren i givet fald ville have kunnet udnytte gruset i de nu eksproprierede arealer erhvervsmæssigt er, at han kunne opnå en indvindingstilladelse. Hans erstatningskrav i så henseende beror på en forventning om, at en sådan tilladelse kunne været opnået, hvis ikke motorvejsplanerne havde grebet forstyrrende ind.

Efter Taksationskommissionens opfattelse må det anses for højst usikkert, om en indvindingstilladelse ville vare blevet givet, og Taksationskommissionen tvivler på, at forventningen ville have givet sig udslag i prisen på ejendommen ved salg.

Taksationskommissionen er derfor enig med Ekspropriationskommissionen i, at der ikke er påført ejeren noget tab ved eksporpriationen i henseende til mulighederne for en erhvervsmæssig udnyttelse af gruset.

Kommissionen stadfæster herefter i det hele Ekspropriationskommissionens afgørelse.

For udgifter til sagkyndig bistand for Ekspropriationskommissionen er der tillagt ejeren et beløb af 15.000 kr. For tilsvarende udgifter ved Taksationskommissionen tillægges der ligeledes ejeren et beløb af 15.000 kr.

Endelig adm. afgørelse 1993 17325 Valid

Ejeren har anlagt sag ved Vestre Landsret.

Endelig adm. afgørelse 1993 17325 Valid

Taksationskommissionen afviste erstatning for mistede muligheder for erhvervsmæssig udnyttelse af grusforekomster på de eksproprierede arealer, idet taksationskommissionen anså det for højst usikkert om en indvindingstilladelse ville være blevet givet, og taksationskommissionen tvivlede på, at forventningen om opnåelse af en sådan tilladelse ville have givet sig udslag i prisen på ejendommen ved salg.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →