Legislator Case Law & Legislation
W19931510025 DK

5.5.1 Fødselsovervågning

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1993 15100 Valid

5.5.1 Fødselsovervågning

Fortolkning af CTG

Forældre til et handicappet barn klagede over, at der ved fødslen ikke tidligere blev foretaget kejsersnit. Fødslen skred meget langsomt frem på grund af uregelmæssige veer, og der blev opsat drop til vestimulation. Fosterhjertefrekvensen blev fulgt ved CTG. Kl. 19.15 blev 1. reservelæge tilkaldt på grund af dårlig fremgang. 1. reservelægen vurderede, at der dog var en lille fremgang, og at vestimulationen skulle fortsætte. (Orificium 6 cm udvidet - 1 cm på 3 timer). Både jordemoderen og 1. reservelægen beskrev fosterhjertelyden som fin og normal. I tidsrummet 18-19 så man på CTG kurven flere sene decellerationer (tegn på at barnet kan være truet).

Kl. 20.40 var 1. reservelægen igen på fødestuen for at undersøge den fødende og konkluderede: Tilfredsstillende fremgang (orificium 8 cm). 1. reservelægen beskrev ikke CTG kurven, men jordemoderen noterede, at hjertelyden var fin. I denne periode, sås på CTG at basislinien stiger til 160 pr. minut, og der ses flere sene, dog ikke dybe decellerationer (yderligere tegn på at fosteret var stresset).

Fra kl. 22.20 faldt fosterlyden efter hver ve (sen decelleration) og basislinien lå på 160 (tachycardi). Der blev imidlertid ikke reageret på den patologiske kurve på dette tidspunkt, da den blev fejlaflæst, således at basislinien på 160 blev opfattet som accellerationer og den senere decelleration ned til 120 som basislinine. Først kl. 23.00 blev 1. reservelægen tilkaldt på grund af sene decellerationer. 1. reservelægen besluttede at afvente nogle veer, da decellerationerne kun var kortvarige og barnets hoved kun stod til spinae midt i bækkenet. Kl. 23.30 anlagde 1. reservelagen en sugekop (vac. extr.) på barnets hoved for at få fødslen afsluttet hurtigt. Barnets hoved ville ikke følge med ned, og forsøget måtte opgives.

Kl.0.10 blev der ved kejsersnit (sectio) født et meget dårligt barn med tykt grønt fosertvand. Barnet blev straks behandlet af børnelægen og senere overflyttet til børneafdeling (apgar. 2/1 - 4/5 - 6/10 - 9/30. NS ph 6,99).

Såvel Sundhedsstyrelsen som Patientklagenævnet fandt, at det over for jordemoderen, i henhold til lov om jordemødre § 8, skulle beklages, at hun fejlfortolkede CTG under fødselsforløbet og ikke på et tidligere tidspunkt, senest kl. 22.20, tilkaldte en læge.

Patientklagenævnet fandt endvidere, at det havde været hensigtsmæssigt, om 1. reservelægen i sit journalnotat kl. 20.40 havde beskrevet de sene decellerationer, der havde været tidligere, samt at 1. reservelægen tillige havde anmodet jordemoderen om skærpet opmærksomhed.

Endelig adm. afgørelse 1993 15100 Valid

Offentliggjort i Sundhedsvæsenets Patientklagenævns Årsberetning for 1992 s. 48-50.

Endelig adm. afgørelse 1993 15100 Valid

Forældre til et handicappet barn klagede over, at der ikke var blevet foretaget kejsersnit ved fødslen. Fosterhjertefrekvensen blev fulgt ved CTG. Både læge og jordemoder beskrev hjertelyden som normal, selvom CTG viste, at barnet kunne være truet. Kurven blev fejlaflæst. Senere blev barnet født ved kejsersnit.

Patientklagenævnet fandt grundlag for kritik af jordemoderen, fordi hun fejlfortolkede fødselskurven og ikke tidligere tilkaldte læge. Patientklagenævnet fandt det hensigtsmæssigt, om lægen i journalnotat havde beskrevet CTG og anmodet jordemoderen om skærpet opmærksomhed.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →