Legislator Case Law & Legislation
W19931509925 DK

5.4.6 Ufuldstændig information fra egen læge til patientens ægtefælle

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1993 15099 Valid

5.4.6 Ufuldstændig information fra egen læge til patientens ægtefælle

En 65-årig mand med en lokaliseret kræftsvulst i blæren klagede over, at hans hustru havde fået ufuldstændig information af egen læge om hans sygdom.

Senere på året hævede klagers ben, og i forbindelse med behandling med vanddrivende medicin, oplyste egen læge klagers hustru om de fund, der var gjort på sygehuset, idet han blot meddelte ordlyden af diagnosen. Der blev ikke spurgt og heller ikke talt om sygdommens udbredelse og prognose.

Et par måneder senere blev klager indlagt akut på grund af udtalt træthed, afkræftethed og forværring af kronisk bronchitis. Under indlæggelsen forværredes tilstanden, og klager måtte behandles på intensiv afdeling i respirator.

Såvel Sundhedsstyrelsen som Patientklagenævnet fandt, at egen læge havde udvist manglende omhu, jfr. lægelovens § 6, stk. 1, ved at have givet ufuldstændig information, idet information givet i form af oplysning om diagnosen opnået ved den mikroskopiske undersøgelse af svulsten for at være forståelig krævede en nærmere forklaring, og at der i modsat fald var betydelig risiko for misforståelser.

Endelig adm. afgørelse 1993 15099 Valid

Offentliggjort i Sundhedsvæsenets Patientklagenævns Årsberetning for 1992 s. 48.

Endelig adm. afgørelse 1993 15099 Valid

En 65-årig mand med en kræftsvulst klagede over, at hans hustru havde fået ufuldstændig information om hans sygdom. Lægen oplyste kun om diagnosen.

Patientklagenævnet fandt grundlag for kritik, idet information om diagnosen krævede en nærmere forklaring for at undgå misforståelser.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →