5.4.4

5.4.4

En 26-årig kvinde blev kort efter en fødsel gravid igen og fik foretaget provokeret abort. Der blev herefter klaget over, at abortindgrebet mislykkedes, og at hun som følge heraf fødte en dreng, som i 15-måneders alderen blev konstateret mentalt retarderet, med epilepsi.

Kvinden havde tidligere fået konstateret en usædvanlig (bicorn) form på livmoderen. Hun blev indlagt til abort på kirurgisk afdeling, hvor man foretog udskrabning. Der blev ikke foretaget mikroskopi af det fjernede væv.

Efterfølgende havde kvinden fortsat graviditetssymptomer, men den fortsatte graviditet blev først konstateret sent, og kvinden valgte at føde barnet.

Såvel Sundhedsstyrelsen som Patientklagenævnet vurderede, at abortindgrebet var foretaget korrekt. Fortsat graviditet efter provokeret abort er en sjælden komplikation, og såvel Patientklagenævnet som Sundhedsstyrelsen har tidligere udtalt, at specifik information, på grund af komplikationens sjældenhed, ikke er påkrævet.

I denne sag lagde man imidlertid vægt på, at der ikke var foretaget mikroskopi, hvorved udfaldet af indgrebet var mere usikkert. Kvinden burde derfor have været informeret om risikoen for fortsat graviditet.

Patientklagenævnet beklagede, jf. lægelovens § 6, stk. 1, over for den ansvarlige overlæge, at der var udvist manglende omhu i forbindelse med informationen til kvinden.

En 26-årig kvinde fik foretaget provokeret abort. Hun klagede over at indgrebet mislykkedes. Hun fødte en dreng, som var retarderet, og havde epilepsi.

Patientklagenævnet fandt grundlag for kritik af den ansvarlige overlæge for ikke at have informeret om risikoen for fortsat graviditet, idet der ikke var foretaget mikroskopi af abortvævet, hvorved udfaldet af abortindgrebet var mere usikkert