5.2.4 Lægevagt - Manglende tilsyn af febrilt spædbarn

5.2.4 Lægevagt - Manglende tilsyn af febrilt spædbarn

Sagen omhandler et 3 1/2 måneder gammelt barn, der pludselig blev højfebril og frembød almensymptomer. Barnet havde blandt andet grædt meget samt været en anelse hæs og havde ikke villet die.

Forældrene kontaktede vagtlægen kl. 5 om morgenen. Han fandt ikke grundlag for at tilse barnet på baggrund af de oplyste symptomer samt hans udspørgen.

Vagtlægen oplyste moderen om, at feber hos småbørn, der ikke er særligt påvirkede, ofte skyldes virus, og opfordrede moderen til at søge egen læge 3 timer senere.

Egen læge fandt 3 timer senere ikke tegn til nakke/rygstivhed eller punktformede udslæt, men barnet alment påvirket, påfaldende sløv, slap uden tilstrækkelig reaktion på stimuli. Han indlagde barnet akut på børneafdelingen under diagnosen meningitis.

Her blev der foretaget lumbal punktur og iværksat behandling med antibiotika samtidig med, at barnet blev lagt i respirator. Senere undersøgelse viste, at det drejede sig om såkaldt haemophilus influenza meningit.

På initiativ af børneafdelingen blev sagen indberettet til embedslægeinstitutionen, idet afdelingens læger fandt, at et højfebrilt barn under 6 måneder har en »signifikant højere risiko for en alvorlig bakteriel infektion end større børn«.

Såvel Sundhedsstyrelsen som Patientklagenævnet fandt, at vagtlægen havde udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed, jf. lægelovens § 6, stk. 1, idet spædbørn kan være alvorligt syge af infektioner, specielt i den aldersgruppe, som barnet tilhørte, og kan være vanskelige at vurdere for barnets forældre. Selv nøje telefonisk udspørgen vil ofte ikke være tilstrækkelig til at udelukke alvorlig sygdom, hvorfor spædbørn må undersøges af en læge på vide indikationer.

Et 3 1/2 måned gammelt barn blev pludselig højfebril og frembød almensymptomer. En vagtlæge blev kontaktet. Han opfordrede moderen til at søge egen læge 3 timer senere. Han indlagde barnet med diagnosen meningitis, som senere blev bekræftet.

Patientklagenævnet fandt grundlag for kritik af vagtlægen, idet man fandt at spædbørn kan være alvorligt syge af infektioner og kan være vanskelige at vurdere for forældrene. Selv nøje telefonisk udspørgen vil ofte ikke være tilstrækkeligt til at udelukke alvorlig sygdom, hvorfor spædbørn må undersøges af en læge på vide indikationer.