5.1.3 Skadestuebehandling af berusede personer med kranietraumer

5.1.3 Skadestuebehandling af berusede personer med kranietraumer

Beruset person indbragt til skadestuen efter slag i hovedet

En 34-årig mand, der tidligere var narkoman, men nu formentlig alene spiritusmisbruger, kom i klammeri, hvorved han fik et slag i hovedet, faldt om på fortorvet og slog nakken. Han blev indbragt til skadestuen, og døde et par dage senere på sygehuset.

På skadestuen noterede lægen, at patienten formentlig var faldet, havde slået sin nakke og var voldsomt beruset. Patienten havde over for politiet tilkendegivet, at han havde ondt i hovedet og i nakken, hvorfor der blev taget røntgenbillede af halshvirvelsøjlen. Billedet viste intet abnormt. Blodtrykket var normalt, pupillerne udvidede (dilaterede), men normalt reagerende for lys. Patienten fik behandlet nogle hudafskrabninger, hvorefter politiet kørte ham hjem.

Næste dag indfandt patienten sig på eget initiativ, idet han mente, at han havde fået et »alkoholchok«. Han ville gerne sove, men skønnedes fuldt orienteret. Undersøgelse viste fortsat intet abnormt, jf. ovenfor. Den læge, der nu så ham i skadestuen, nåede ikke frem til en diagnose.

Manden blev overført til et forsorgshjem for at sove rusen ud. Her konstaterede man, at blodtrykket var steget og pulsen faldet. En alkometertest viste 0. Patienten var meget sløj og usikker på benene. Sygeplejersken kontaktede lægen for at forhøre sig om formålet med overførslen af patienten i betragtning af, at alkometertest viste 0. Lægen mente efter det oplyste fortsat, at patienten skulle blive på forsorgshjemmet. Senere på aftenen fandt sygeplejersken, at patienten var så dårlig, at han skulle tilbage til sygehuset.

Lægen skønnede her, at patienten var mere sløv, end da han så ham tidligere på dagen. Patienten var sløv og træt, men ikke bevidsthedssvækket. Blodtryk og puls, pupiller, refleksforhold i ekstremiteterne viste intet abnormt. Lægen stillede diagnosen forgiftning med medicin og alkohol og ordinerede observation og diverse blodprøver den følgende dag. Lægen tilkaldte ikke sin bagvagt.

Patienten blev tiltagende sløv. Et par dage efter, blev han overflyttet til neurokirurgisk afdeling, hvor han afgik ved døden.

Obduktionen viste bl.a. brud af kraniebasis på venstre side, blodansamling, punktformede blodudtrædninger samt svært hjerneødem. Desuden blev der påvist udtalt skrumpelever.

Både Sundhedsstyrelsen og Patientklagenævnet fandt, at den første skadestuelæge havde udvist manglende omhu, jf. lægelovens § 6, stk. 1, idet hun ud fra de givne oplysninger og på grundlag af sin undersøgelse af patienten burde have indlagt ham i forbindelse med indbringelsen til skadestuen.

Endvidere fandt man, at den anden skadestuelæge havde udvist manglende omhu, jf. lægelovens § 6, stk. 1., idet han, med sin viden om, at alkometertest på forsorgshjemmet viste nul, og med den beskrivelse, som sygeplejersken gav lægen, har fejlbedømt situationen. Han burde have foranlediget patienten tilbageført til sygehuset og indlagt ham som ønsket af sygeplejersken.

En 34 årig spiritusmisbruger fik et slag i hovedet, faldt, og slog nakken, blev indbragt til skadestuen og døde et par dage senere på sygehuset. Skadestuelægen noterede, at patienten var faldet, havde slået nakken og var voldsomt beruset. Der blev taget røntgenbillede af halshvirvelsøjlen. Det viste intet abnormt, blodtrykket var normalt, pupillerne udvidede men normalt reagerende for lys. Patienten blev kørt hjem. Han indfandt sig dagen efter, idet han mente at have fået alkoholchok.

Undersøgelser viste fortsat intet abnormt. Man nåede ikke frem til en diagnose. Manden blev overført til forsorgshjem, her viste alkometertest 0. Hospitalslægen fik oplyst dette, men mente patienten skulle blive på forsorgshjemmet. Senere blev han tilbageført til sygehuset. Lægen diagnostiserede midicin og alkoholforgiftning. Patienten døde et par dage efter. Obduktion viste brud af kraniebasis blodansamling, punktformede blodudtrædninger, hjerteødem og skrumpelever.

Patientklagenævnet fandt grundlag for kritik af skadestuelægen for ikke at have indlagt patienten ved indbringelsen på skadestuen.

Man fandt desuden grundlag for kritik af den anden skadestuelæge, fordi han ikke tilbageførte patienten til sygehuset.